Respiratorisk handicaphjælper
DUOS
Oprettet: 22-11-2024
Job start: Snarest muligt
Annoncenr: 156169
JobId: 170952
Arbejdssted: 4060 Kirke Såby
Køn:
MK
Krav:
Kørekort
Kort beskrivelse
Vikariat- respiratorisk handicaphjælper søges til mand i Kirke Såby
Jobbeskrivelse
Vil du arbejde som respiratorisk handicaphjælper i et vikariat, og vil du gøre en forskel for en mand med rygmarvsskade? Så læs med her.
Om opgaven
Der er tale om en midlertidig stilling hos en rygmarvsskadet mand på 75 år, der bor i en etplansvilla sammen med sin hustru og en kat. Han har fuldt sprog og sidder i el- kørestol.
Dine arbejdsopgaver omfatter respiratorisk overvågning, praktisk hjælp og personlig pleje i samarbejde med hjemmeplejen. Opgaven er alsidig, og der er både tidspunkter, hvor du står standby, og tidspunkter hvor du ledsager manden ud på ture.
Om dig
Det er ikke et krav, at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.
Som respiratorisk handicaphjælper vil du blive aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling.
Se YouTube videoerne inden du sender en ansøgning
Se tubeskift
Se sugning
Arbejdstid
Der er tale om et vikariat frem til 31. august 2025 med mulighed for forlængelse.
Der vil være 9 vagter om måneden. Vagterne kan både ligge hverdage, weekender og på helligdage.
Mødetiderne er:
Dagvagt: kl. 06.45 -19.00
Vågen nattevagt kl. 18:45-07:00.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: DUOS
Vi er en dansk familieejet velfærdsvirksomhed og bestræber os på at levere den bedst mulige daglige trivsel for borgere. Vi har mere end 24 års erfaring med at hjælpe børn og voksne med funktionsnedsættelser, psykiske og sociale udfordringer samt pleje og praktisk hjælp til ældre. Vores mål er at levere velfærdsydelser af højeste kvalitet, der giver værdi og effekt for borgeren.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.