Botilbud Østerled søger en ny kollega, gerne med fagrelevant uddannelse - Gentofte Kommune
Gentofte Kommune
Kom til Østerled - Et arbejde med mening – og mennesker i centrum
Østerled er et botilbud § 105/85, med 29 voksne borgere med varigt nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsniveau i alderen 25–84 år, som alle bor i deres egen lejlighed.
Du bliver som ansat en del af et engageret fagligt fællesskab med ca. 50 kollegaer og en nærværende og synlig ledelse. Du tilknyttes en af vores teams som er tilknyttet en levegruppe.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Vi arbejder hhv. dag og aften og hver 2. eller 3. weekend. Der er en fast tilknyttet vågen nattevagt på Østerled.
Hos os er relationer, samarbejde og trivsel i centrum – både for beboerne og for dig som medarbejder, og du vil blive mødt med en tryg onboarding og tæt sparring, så du lander godt i opgaven.
Vi forventer, at du er et ordentligt menneske med hjertet på rette sted og udviser engagement, arbejder reflekteret og er fleksibel i forhold til både at kunne arbejde selvstændigt og indgå i et tæt samarbejde med dine kolleger.
For at falde godt til i rollen hos os, ser vi gerne, at du kan genkende dig selv i følgende:
Du trives med
- nye tiltag og udvikling – og kan lide, når hverdagen bevæger sig
- at tage initiativ og sætte ting i gang
- samarbejde, optimisme og en positiv tilgang til både kolleger og borgere
Du er
- nysgerrig – både på andre og på dig selv i samspillet med beboere og kolleger
- relationsstærk og skaber let kontakt til andre
- én der bidrager med engagement, drivkraft og godt humør i hverdagen
- motiveret af samarbejde og af at gøre en forskel for andre
Samtidig er du indstillet på at arbejde struktureret og med dokumentation som en vigtig del af det faglige arbejde.
Dine opgaver
- Skabe stærke relationer og meningsfulde hverdage for borgerne
- Understøtte selvbestemmelse og medindflydelse
- Indgå aktivt i samarbejdet i levegruppen og i hele Østerleds organisation
- Bidrage til dokumentation og faglig kvalitet (VUM 2.0 og EG Sensum One)
Hos os
- Inddrages borgerne aktivt med fokus på selvbestemmelse
- Arbejder vi ud fra en neuropædagogisk tilgang
- Har vi fælles kompetenceudvikling (KRAP og LA2 i 2026)
- Arbejder vi i medstyrrende teams
- Får alle medarbejdere udarbejdet en DISC-profil
Vi tilbyder dig
På Østerled bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi vægter både trivsel, samarbejde og faglighed højt.
Du vil møde en nærværende, synlig og tydelig ledelse, som er optaget af din udvikling og giver løbende sparring. Vi lægger vægt på, at relationer, engagement og faglighed går hånd i hånd i hverdagen.
Hos os skal arbejdsliv og privatliv hænge sammen. Vi prioriterer work-life balance og du har indflydelse på dine arbejdstider. Vi forsøger at imødekomme individuelle ønsker til arbejdsplanen og lægger vægt på, at du kan holde ferie og fri, når det passer bedst med dit liv uden for arbejdet.
Stillingen er på 37 timer eller mindre hvis du ønsker det og vi glæder os til at byde dig velkommen hurtigst muligt.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst samt lokalaftaler.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Du er meget velkommen til at kontakte os for yderligere oplysninger.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Anja Godsk Pedersen
Souschef
Mobil: 21596178
Conni Elisabeth Andersen
Forstander
Mobil: 21596179
Ansøgningsfrist: Løbende
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Gentofte Kommune
Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.
