Vuggestuepædagog søger kollega - Gentofte Kommune
Gentofte Kommune
I Himmelskibet bliver du ikke enepædagog, hos Os er der minimum 2 pædagoger på hver stue.
Vi søger en pædagog med høj faglighed, som tør gå forrest og være karavaneførere for den omsorgsfulde og nærværende pædagogik anno 2026. Hvis du har en særlig profil eller en interesse/erfaring, som du kan byde ind med, så er der rig mulighed for at du kan benytte dine kompetencer hos os.
Besætningen i Himmelskibet er består af 2 ledere, 17 pædagoger, 5 pædagogiske assistenter og 6 pædagogmedhjælperer (hvoraf de 2 er sporskifte studerende), men vi er insisterende på høj pædagogisk kvalitet, så vi vil gerne være flere. vi er blandet i både alder, erfaring, køn, uddannelse og kunnen. Sammen, kan vi rigtig meget og vi glæder os til at få en ekstra kollega med ombord i vores vuggestue, som består af fire grupper med 4 voksne tilknyttet hver gruppe.
Vi har de seneste 6 måneder haft et skarpt fokus på omsorg og nærvær, og i september adsluttede vi et større udviklingsprojekt sammen med Københavns professionshøjskole (KP). Det betyder i praksis, at vi har dykket ned i omsorgsbegrebet og set på vores egen praksis, samtidig med at vi sammen er blevet afstemte i forhold til, hvordan god omsorg kan og skal se ud hos os. Vi har haft besøg af konsulenter fra KP på vores stuemøder, og fået fælles undervisning på vores personalemøder.
Vores børn er skønne og fulde af energi, forældresamarbejdet er godt og selv om sommeren går på hæld, står vores store legeplads smuk med grøne blade på træer og buske, som indbyder til udeliv og fordybelse i naturen.
Alle stuer har egen garderobe og indgang, og vi har mulighed for at dele børnegrupperne op hver dag, da vi har mange rum i huset.
Vi vægter refleksion højt, og deltager derfor i et forsøg med "fællestid" sammen med Gentofte kommune, hvor pædagoger samles til fælles refleksion om emner de selv finder betydningsfulde. På nuværende tidspunkt reflekteres der om legepladspædagogik.
Kan du se dig selv, sammen med andre engagerede mennesker, som arbejder på at give børnene nogle gode og lærige oplevelser gennem planlagte aktiviteter og gode rutiner? - Vi arbejder med ugeplaner ud fra et fælles årshjul.
Kan du se dig selv i et dejligt lyst hus med et stort lækkert fællesrum og stuer, som har flere rum og egen garderobe? - Vi nyder vores gode rammer og de mange kvadratmeter som vi har.
Kan du se dig selv i grønne omgivelser og på en legeplads med gode muligheder for bevægelse? Vi har en stor legeplads, som er opdelt til hhv vuggestue og børnehave. På legepladsen er der buske og træer, som inddeler legepladsen i mindre zoner.
Vi arbejder stuevis, men hjælper naturligvis hinanden efter behov. Alle voksne og børn i vuggestuen kender hinanden, og det er noget vi stolte af.
Som nyansat i Himmelskibet bliver du taget godt imod og får en kollega som "buddy" samt samtaler med én fra ledelsen 1 gang om måneden de første 6 måneder af din ansættelse.
Gentofte kommune tilbyder en vifte af kurser og efteruddannelse til pædagoger, som der vil blive mulighed for at deltage i.
Skynd dig komme forbi - vi vil meget gerne vise vores dejlige instiution frem for dig. Vi glæder os til at møde dig.
Hilsen alle i Himmelskibet
Har du spørgsmål vedrørende stillingen så kontakt venligst
Christina Bjørn Thomsen
Institutionsleder
Mobil: 30596811
Ansøgningsfrist: Løbende
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Gentofte Kommune
Gentofte Kommune ligger nord for København og er kendt for sine smukke grønne områder, hyggelige villakvarterer og attraktive kyststrækning langs Øresund. Her finder du både historiske seværdigheder, moderne arkitektur og en stærk lokal fællesskabsånd.
