Botilbuddet Trekløveret søger engagerede tilkaldevikarer til vores faste vikarkorps

Kalundborg Kommune



Brænder du for at gøre en forskel – også når det kræver, at du tilsidesætter egne behov?
Botilbuddet Trekløveret søger engagerede tilkaldevikarer til vores faste vikarkorps.
Dette job er ikke for alle – men det er for dig, der oprigtigt ønsker at gøre en forskel for nogle af samfundets mest sårbare borgere.

Trekløveret er et botilbud for voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Her bor 22 borgere, i alderen ca. 20–80 år, i hver deres lejlighed – men ingen klarer hverdagen uden tæt støtte.

Hos os er borgerens behov altid i centrum. Vi søger derfor udelukkende vikarer, der kan og vil sætte sig selv i baggrunden, når situationen kræver det – og som møder op med både faglig nysgerrighed, empati og ansvarsfølelse.

Om Trekløveret
På Trekløveret arbejder vi målrettet for at skabe tryghed, livskvalitet, selvbestemmelse og medbestemmelse for den enkelte borger.

Vi er et stærkt, engageret og fagligt velfunderet team med forskellige faglige baggrunde og perspektiver – fælles for os er et højt socialpædagogisk ambitionsniveau og et tydeligt menneskesyn.

Borgerne skal hver dag opleve at blive set, hørt og forstået – også når livet er svært.

Dine opgaver som tilkaldevikar
Som vikar på Trekløveret bliver du en vigtig brik i borgernes hverdag. Dine primære opgaver er:

  • At skabe tillidsfulde relationer, der giver borgerne tryghed og stabilitet
  • At støtte borgeren i alle hverdagens gøremål, herunder personlig pleje, måltider og aktiviteter
  • At arbejde motiverende og anerkendende, med udgangspunkt i borgerens ressourcer og udviklingsniveau
  • At kunne være aktiv, tilstedeværende og medskabende – også når hverdagen er uforudsigelig

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Er nysgerrig, åben og empatisk
  • Oprigtigt evner og ønsker at sætte andre før dig selv
  • Kan holde hovedet koldt i kaos og hjertet varmt i alle situationer
  • Kan engagere dig 100 %, når du er på arbejde

Du behøver ikke have erfaring fra det socialpædagogiske område – men du skal have en ægte interesse for at arbejde med mennesker, hvis hverdag i høj grad afhænger af din indsats.

Fleksibilitet og ansvar
Stillingen er som tilkaldevikar.

Du bliver primært tilkaldt i forbindelse med sygdom og ferie – ofte med kort varsel, og typisk ved opringning samme dag.

Det er derfor afgørende, at du:

  • Er meget fleksibel
  • Har mulighed for at træde til, når behovet opstår
  • Forstår ansvaret i at sige ja – og møde stabilt op

Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du:

  • Yder støtte efter anvisninger og arbejder respektfuldt, motiverende og anerkendende
  • Inddrager borgeren og har blik for udviklingsniveau, ressourcer og drømme
  • Arbejder med fokus på borgerens nærmeste udviklingszone, succes og mestring
  • Kan hjælpe med personlig hygiejne og spisesituationer
  • Arbejder forebyggende ift. konflikter, bevarer overblik og finder nye veje
  • Kan arbejde struktureret og målrettet – inkl. daglig dokumentation på PC
  • Har blik for pårørendesamarbejdet
  • Kan arbejde i skiftende arbejdstider, herunder:
  • Rådighedstjeneste fra vagtværelse
  • Weekender og helligdage
  • Er omstillingsparat, fleksibel, mødestabil og pligtopfyldende
  • Forstår vigtigheden af arbejdet med delmål og mestringsskema samt BVC.
  • Er en teamplayer
  • Bidrager med smil og humor
  • Er villig til at deltage aktivt i forandringsprocesser med borgeren i centrum

Vi tilbyder

  • Dygtige, passionerede og fleksible kollegaer fra flere faggrupper
  • En nærværende, tilgængelig og tydelig ledelse
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og fællesskab
  • Spændende opgaver med høj faglighed og mulighed for læring
  • Grundig introduktion og oplæring
  • En værdibaseret organisation med fokus på udvikling på tværs

Vi forventer, at du bidrager aktivt og positivt til arbejdsmiljøet og er bevidst om din egen betydning for fællesskabet.

Yderligere oplysninger
Kontakt afdelingsleder

Tine Haugaard Christensen
21 39 38 03

Vi har løbende rekruttering, og stillingsopslaget tages ned, når de rette kandidater er fundet.

Lokation:

Kalundborg

Stillingstype:

Deltid, Studiejob

Ansøgningsfrist:

Løbende

Kontakter:

Tine Haugaard Christensen
Afdelingsleder

+45 21 39 38 03

+45 21 39 38 03


Placering

Geografiske områder

Vikariat
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!