Pædagoger til Idunhuset

Marjatta



Marjatta søger to pædagoger til nyt §108 botilbud, Idunhuset på Vidarslund
Vær’ med til at skabe noget fra begyndelsen

Er du uddannet pædagog, og har du måske ovenikøbet kendskab til Steiner pædagogik, samt et hjerte der banker varmt for mennesker med udviklingshæmning? Herudover også motivation til at opbygge et nyt botilbud? Så er det lige dig vi søger, som kollega på Vidarslund.

Idunhuset er et nyetableret §108- botilbud, som over den kommende periode gradvist vil modtage op til 10 beboere med udviklingshæmning og individuelle støttebehov. Som pædagog vil du få mulighed for at være med til at sætte dit præg på hverdagen samt udvikle de pædagogiske rammer, som kan skabe et trygt hjem for beboerne.

Idunhuset er en døgninstitution og arbejdstiderne er derfor skiftende. Der vil være dag, - aften, - nat – og weekend arbejde efter en fastlagt vagtplan.

Vidarslund er et af Marjattas fire voksencentre, og er naturskønt beliggende i den lille landsby Vindbyholt ved Faxe. Udover de fem bo-enheder er der også forskellige værkstedstilbud og et gartneri på Vidarslund.

På Marjatta arbejdes der helse- og socialpædagogisk ud fra Rudolf Steiners menneskebillede og Marjattas værdi-, mål- og handlegrundlag.

Vi tilbyder:

  • En unik mulighed for at være med fra starten i et nyt botilbud.
  • En struktureret og rytmisk hverdag med humor, omsorg og praktiske gøremål
  • En bred målgruppe med stort spænd i støttebehov og som med garanti både gør dig glad og giver dig udfordringer
  • En hverdag med både administrative og pædagogiske opgaver i et fællesskab med mangfoldige aktiviteter
  • En arbejdsplads hvor du bliver mødt af glade og forventningsfulde mennesker, som ønsker dit nærvær og samvær
  • Faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling.

Personlige kompetencer:

  • Du er uddannet pædagog og er faglig stærk, gerne med kendskab til Steiner pædagogik
  • Du kan formulere dig på skrift, og er vant til at dokumentere den faglige indsats
  • Er bevidst om beboernes selvbestemmelsesret i hverdagen, som i alle livets aspekter
  • Du er en hold-spiller, nysgerrig, lyttende og møder beboerne og forældrene, der hvor de er, med det udgangspunkt, at ethvert menneske har en sund kerne
  • Du tager fat i det daglige arbejde, som også er rengøring, dokumentation mm.
  • Du evner at sætte dig i beboeres og pårørendes sted, samt at handle menneskeligt, etisk og fagligt velovervejet og er optaget af at spille andre gode
  • Du er mødestabil, fleksibel omkring mødetider og har ikke problemer med vekslende arbejdstider
  • Du kan se det fantastiske i at ledsage beboerne på ferieture, i teatret og på udflugter
  • Du har kørekort

Løn og ansættelse: Stillingerne er på 30-37 timer efter aftale og behov. Ansættelsen og lønindplacering sker efter gældende regionale overenskomst samt Marjattas lokalt aftalte forhåndsaftaler.

Yderligere oplysninger: Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lea Nielsen på mail eller på tlf: 2053 6887 efter den 3. august 2026.

Ansøgningsprocedure: Skriftlig ansøgning med relevant CV fremsendes via vores hjemmeside ”ledige stillinger”. Vi tager løbende kvalificerede ansøgere ind til samtale, og når de rette kandidater er fundet, vil opslaget blive fjernet.

Ved ansættelse indhentes relevant straffe- og børneattest, samt efter aftale referencer fra tidligere arbejdsplads.

Bemærk at Marjatta er en røg-/tobaksfri arbejdsplads.
Læs mere om Marjatta på vores hjemmeside www.marjatta.dk
Tæt på skov, fjord og strand på Sydsjælland og Stevns ligger Marjatta. I Marjatta bygger vi vores arbejde på Rudolf Steiners menneskesyn og den antroposofiske filosofi. Marjatta rummer ca. 250 børn, unge og voksne borgere, rundt omkring på mangfoldige bosteder og værksteder. Vi har omkring 600 medarbejdere. Vi lægger vægt på, at beboerne skal møde omsorgsfulde og fagligt kompetente medarbejdere, som med varme og professionalisme understøtter hver enkelt borgers trivsel, udvikling og livskvalitet.

Job location:
Faxe

Ansøgningsfrist:
Løbende

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Lea Louise Reppel Nielsen

20536887


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 03.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 03.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!