Bosteddet Sofievej søger socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter samt pædagogiske assistenter

Kalundborg Kommune



Vi søger socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter samt pædagogiske assistenter med neuropædagogiske kompetencer, stærke relationelle evner og et solidt etisk og fagligt fundament

Arbejdstid: 30-37 timer ugentligt

Stilling: Tokløveret: 37t. tidsbegrænset 6 mdr. F-syd: Sygevikariat 30t. Hus H: Sygevikariat 30t. Huset: Barselsvikariat 35t. F-syd: Fast stilling 37t.

Tiltrædelse: Snarest muligt

Sted: Det Sociale Voksenområde Center 1 Sofievej 1A, 4270 Høng

Om os
Sofievej er et længerevarende botilbud med plads til 58 voksne mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Vi er i en målrettet forandringsproces mod at styrke en endnu mere værdibåret, relationel og neuropædagogisk praksis. Vi er et fagligt udviklende fællesskab, hvor borgernes ønsker og drømme er udgangspunktet, og hvor selv- og medbestemmelse er i centrum.

Borgerne bor i egne lejligheder fordelt på ni boenheder, og deres støttebehov varierer fra lettere hjælp til omfattende støtte i hverdagen. Arbejdet kan omfatte personlig pleje, hygiejne og forflytninger mm.

Vi møder borgerne gennem forskellige kommunikationsformer – bl.a. nonverbal kommunikation, tegn-til-tale, Bliss-tavler og piktogrammer – og vi tilpasser altid vores tilgang ud fra den enkelte borgers ressourcer og behov.

Flere af borgerne kan have komplekse udfordringer og enkelte har selvskadende og udadreagerende adfærd, som du skal kunne møde med omsorg og nærvær. Derfor er det vigtigt, at du har erfaring med dette område og kan arbejde roligt, professionelt og deeskalerende.

Vi ønsker et arbejdsmiljø, hvor trivsel, arbejdsglæde, samarbejde og hjælpsomhed fylder mere og mere.

  • Være loyale over for aftaler, arbejdsgange og lovgivning
  • Dele viden åbent og lære af hinanden
  • Tilbyde hjælp på tværs, når der er brug for støtte
  • Give konstruktiv feedback med respekt
  • Dele de gode historier for at styrke fællesskab

I vores kommunikationskultur arbejder vi med at:

  • Lytte aktivt og give plads
  • Tage ansvar for ord og handlinger
  • Tilpasse kommunikationen til modtageren
  • Tale med – ikke om – hinanden og inddrage borgeren

Vi styrker vores kultur for tillid og ansvar ved at:

  • Møde alle fordomsfrit og nysgerrigt
  • Tage ansvar for relationer og metoder
  • Møde alle som ligeværdige
  • Påtager os ansvar for samarbejdet

Din profil

  • Har stærke etiske værdier med stærke evner for opbygninger af relationer
  • Har neuropædagogiske kompetencer
  • Har erfaring med udadreagerende adfærd
  • Er reflekteret og bevidst i egen praksis
  • Kommunikerer klart og respektfuldt
  • Kan anvende digitale systemer som Nexus
  • Arbejder struktureret og stabilt
  • Har kørekort (fordel)

Det tilbyder vi

  • En arbejdsplads i udvikling med mulighed for at præge retningen
  • Neuropædagogik, etik og relationelt arbejde i centrum
  • Fagligt samarbejde og sparring
  • Kompetenceudvikling og kurser
  • Indflydelse på praksis
  • Mulighed for at være kontaktperson
  • Et trygt, inkluderende arbejdsmiljø

Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.

Skiftende vagter (dag/aften) og hver anden weekend.

Vil du vide mere?
Afdelingsleder Annette Dyrby – – tlf. 24 60 27 32

Afdelingsleder Martin Willemoes Albertsen – – tlf. 40 14 20 05

Læs meget mere om os på vores hjemmeside:

Sofievej (kalundborg.dk)

Ansøgning
Send din ansøgning elektronisk via linket.

Ansøgningsfrist hurtigst muligt.

Samtaler afholdes løbende.

Lokation:

Høng

Stillingstype:

Fuldtid

Ansøgningsfrist:

Snarest muligt

Ansættelsesdato:

Snarest muligt

Kontakter:

Martin Willemoes Albertsen
Afdelingsleder

+45

+45 40 14 20 05

Annette Dyrby
Afdelingsleder

+45 24 60 27 32

+45


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!