Social- og sundhedsassistent i det sundhedsfaglige team i Børnehandicap
Aabenraa Kommune
Vil du være med til at sætte retning for faglighed, læring og kvalitet i Børnehandicap og blive en del af et fagligt stærkt sundhedsteam og gøre en forskel for børn og unge med handicaps.
Vi har en ledig stilling i vores sundhedsfaglige team og søger derfor en social- og sundhedsassistent, der brænder for at kombinere omsorg, faglighed og tværfagligt samarbejde i arbejdet med børn og unge. Vi søger en faglig stærk og udviklingsorienteret SSA’er der vil være med til forsat at understøtte og udvikle vores læringskultur og kvalitetssikring.
Hos os får du en meningsfuld hverdag, hvor du bidrager til at skabe trygge og udviklende rammer for både børn, unge og deres familier.
Om jobbet
Din kerneopgave er på to matrikler i Børnehandicap, som er:
- Børne og Ungehjemmet Posekær: Et døgntilbud til børn og unge i alderen 0–18 år Vi er godkendt til 26 fastboende børn og unge, fordelt i 4 bo-grupper.
- Børnehuset Lille Kolstrup:
- Aflastningen: Et aflastningstilbud med 10 pladser lige nu fordelt på 43 børn og unge i alderen 0-18 år.
- Børnehuset Lille Kolstrup - Børnehaven: En specialbørnehave normeret til 16 børn i alderen 0-6 år.
Generelt om Børnehandicap
Kendetegnene for vores børn og unge i Børnehandicap er at det er børn og unge med multible funktionsnedsættelser, herunder autisme, ADHD, Cerebral Parese og kognitive problemstillinger.
Børnene og de unges behov er meget forskellige, hvilket giver et spændende og varieret arbejde i tæt samarbejde med kolleger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere.
Du skal være indstillet på primært at arbejde i dagvagt, men med én fast ugentlig aftenvagt som er tirsdage, samt weekendarbejde efter behov.
I perioder vil der også kunne forekomme terminalpleje, hvor vi har et tæt samarbejde med Børnepalliativt team fra OUH, Sygehus Sønderjylland og Aabenraa Hjemmesygepleje.
Sundhedsfaglig dokumentation og plejeplaner
Vi lægger stor vægt på systematisk og fagligt velfunderet sundhedsfaglig dokumentation. Derfor forventer vi, at du har erfaring med at dokumentere sygepleje ud fra de 12 sygeplejefaglige problemområder samt udarbejde, evaluere og justere individuelle plejeplaner. Du arbejder struktureret og reflekteret med dokumentation som et aktivt redskab i den daglige sygepleje og bidrager til sammenhæng, kvalitet og patientsikkerhed i plejen af børn og unge med komplekse behov.
Dine opgaver
Som social og sundhedsassistent har du sammen med de andre i teamet ansvarret for sikring af den sundhedsfaglige kvalitet og dokumentation i Børnehandicap. Du har ikke personaleansvar, men har et tæt samarbejde med dine kollegaer i det sundhedsfaglige team og ledelsen.
Du arbejder både systematisk og struktureret, med datainstrukser og kvalitet – og nysgerrigt med den praksis du er med til at udvikle.
Du er synlig i huset og har lyst til at være en del af dagligdagen hvor du kan inspirere, observere, støtte og sætte faglig retning.
Du får bla. ansvar for:
- Sikre den sundhedsfaglige dokumentation er iorden og lever op til gældende lovgivning og understøtter den faglige kvalitet i dagligdagen
- yde sygepleje og omsorg til børn med komplekse handicaps
- sikre høj kvalitet i medicinhåndtering, journalføring og dokumentation
- oplære og vejlede kolleger i fx medicinhåndtering, personlig hygiejne, sondepleje, sug og C-pap
- indgå aktivt i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
- bidrage til udvikling og kvalificering af den praktiske sygepleje
- samarbejde tæt med børn, pårørende og kolleger
Om dig
Vi forventer, at du
- er uddannet social og sundhedsassistent
- gerne har erfaring inden for det specialpædagogiske felt og/eller psykiatri
- har erfaring med sundhedsfaglig dokumentation udfra de 12 sygeplejefaglige problemområder samt udarbejde, evaluere og justere individuelle plejeplaner
- har viden om behandling og håndtering af børn med handicap (en fordel, men ikke et krav)
Vi forventer, at du personligt
- kan bevare ro, overblik og handlekraft i pressede situationer
- har indlevelsesevne, rummelighed og gode samarbejdsevner
- kan strukturere og dokumentere dit faglige arbejde
- er fleksibel i forhold til opgaver og arbejdstider
- er villig til at deltage aktivt i faglig udvikling
- har erfaring med sundhedsfaglig journal
- har stor lyst til at undervise og formidle sundhedsfaglig viden til medarbejderne i Børnehandicap
Vi tilbyder
- et inspirerende og udfordrende job i et tværfagligt team af dygtige og engagerede kolleger
- grundig oplæring i børnehandicapområdet
- et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og faglig sparring
- supervision ved ekstern psykolog
- mulighed for efteruddannelse samt interne og eksterne kurser
- sundhedsfaglig refleksion og sparring
- sociale arrangementer og en arbejdsplads, der arbejder aktivt med forandring
Ansøgning
Send din ansøgning og CV via linket senest 24. juni 2026.
Vi afholder samtaler d. 29. juni 2026 i pavillonen, Lille Kolstrup 10, 6200 Aabenraa.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er på 32 timer ugentligt.
Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Lone Busk på eller på mobil 2961 4876.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
Ansøgningsfrist:
24. juni 2026
Tiltrædelse:
1. august 2026
Arbejdssted:
Børnehandicapområdet
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Timeantal:
37 timer
Kontakt:
Lone Busk, tlf. nr. 2961 4876
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune er arbejdsplads for cirka 4500 engagerede ansatte med fagligheder indenfor alle kommunale serviceområder.
