Social- og sundhedsassistentelever - merit
Viborg Kommune
- Ansættelsessted
Viborg Rådhus, Prinsens Allé 5, 8800 Viborg - Arbejdstid
Fuldtid - Ansættelsesvilkår
Fastansættelse - Tiltrædelse
13. januar 2027 - Ansøgningsfrist
8. november 2026 - Kontakt
Sofie Kjær Madsen
”Din hjælp gør en forskel hver dag” – Bliv social- og sundhedsassistentelev
Er du klar til at starte din karriere som social- og sundhedsassistentelev, og vil du have en uddannelse, der både er spændende og meningsfuld?
Meritforløb
Har du en social- og sundhedshjælperuddannelse, kan du ansøge om et meritforløb.
Hvad indebærer jobbet?
Social- og sundhedsassistentelever arbejder med mennesker – fx i hjemmeplejen, på plejecentre, psykiatrien samt på hospitaler.
Vi tilbyder elever
- ansættelse med løn gennem uddannelsen
- oplæring i Viborg Kommune
- skoleforløb på skolen for Velfærds- og Voksenuddannelse (Vevo) i Viborg
- et godt læringsmiljø med fokus på DIG som elev
- gode kollegaer og et stærkt fællesskab
Hvad går uddannelsen ud på?
Uddannelsen veksler mellem oplæring og skole. Gennem uddannelsen får du vigtig viden om sygepleje og omsorg samt færdigheder, der gør dig klar til at hjælpe mennesker på den bedste måde. Du arbejder med rehabilitering og får redskaber til at planlægge aktiviteter, der fremmer et godt helbred og forebygger sygdomme.
Du lærer at administrere medicin til borgeren og dokumentere den sygepleje, du udfører.
På skolen lærer du om anatomi, fysiologi, farmakologi og sygdomslære samt sammenhængen mellem livsstil og sygdom. Du får undervisning i hygiejne og forebyggelse af smitte.
Opholdstilladelse
Husk at vedhæfte gyldig opholdstilladelse + kopi af dit opholdskort (§) - HUSK FORSIDE OG BAGSIDE, da dette er et krav for at komme i betragtning til en plads.
Vigtige datoer
- Meritforløb starter den 13. januar 2027
Du kan forvente svar på ansøgning i uge 48. Der afholdes samtaler i uge 47, i de tilfælde hvor der er behov for uddybende spørgsmål.
Kontakt os for mere information
- Sofie Kjær Madsen, mail:
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
