Få et sommerjob med mening: afløser søges til lille bofællesskab i Skødstrup - lige ved letbanen

Aarhus Kommune



Vi har travlt og søger derfor nye medarbejdere til afløsning og vikaropgaver. Aktuelt sørger vi særligt medarbejdere der kan arbejde henover sommerperioden. Det er især til dag og aftenvagter i weekenderne vi søger medarbejdere lige nu. Vi tilbyder et meningsfuldt og fleksibelt arbejde i et specialiseret bofællesskab, hvor faglighed, samarbejde og trivsel er i højsædet.

Måske er du ufaglært eller har erfaring fra en anden branche? Måske har du arbejdet med mennesker i en omsorgsrolle før eller du er studerende og vil have erfaring fra praksis i dit studiejob? Uanset faglig baggrund er du velkommen til at søge hvis du kan se dig selv i nedenstående beskrivelse og har tid henover sommerperioden.

Om os:
Skødstrup Hus 4 er en del af Voksenhandicap, Aarhus Kommune, og rummer 12 beboere med varierende funktionsniveau. Vi arbejder helhedsorienteret og har eget aktivitetscenter. Vores tilgang er baseret på LA2U-metoden, og vi prioriterer et hjemligt miljø med fokus på struktur, tryghed og individuelle behov.

Vi er et tværfagligt team bestående af pædagoger, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere. Vi støtter beboerne i daglige gøremål, personlig pleje og kommunikation – også når der opstår udfordrende adfærd. Alle borgere i huset er mobile og skal have hjælp og/eller guidning til at varetage egenomsorg, herunder personlig hygiejne samt almindelige daglige færdigheder som påklædning, spisning og toiletbesøg.

Vi tilbyder
• Grundig introduktion og føl-ordning
• Et stærkt kollegialt fællesskab med plads til humor og faglig sparring
• Mulighed for faglig udvikling og værdifuld erfaring
• Et job hvor du gør en forskel for andre mennesker hver gang du er på arbejde

Vi søger dig, der
• Har lyst og gerne erfaring med målgruppen
• Er psykisk robust og arbejder anerkendende og struktureret
• Trives i både selvstændigt og tværfagligt samarbejde
• Er nysgerrig på alternative kommunikationsformer
• Kan håndtere skift og være fleksibel i praksis og arbejdstid
• Forstår, taler, læser og skriver dansk

Vores værdier
Vi lægger vægt på:
• Anerkendelse og respekt for hinandens forskelligheder
• Positiv og tydelig kommunikation
• Et stærkt fællesskab, hvor vi løfter i flok

Arbejdstid:
Vi har aktuelt brug for dig, der kan arbejde i sommerperioden, mens det faste personale afvikler ferie. Det er lige nu især i weekenderne vi mangler en medarbejder. Du skal arbejde i 8 timers vagter i tidsrummene mellem kl. 07.00–15.00 (Dagvagt) og i aftenvagt mellem kl. 13.00–22.45. Som afløser i weekenden har du vagt hveranden uge med et gennemsnit på 10 timer om ugen.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Du vil blive ansat som medarbejder i tidsbegrænset ansættelse henover sommerperiode fra nu og frem til september- med mulighed for at blive ansat på færre timer efterfølgende eller som afløser. Ansættes du til vagter i weekenden er det i gennemsnit 10 timer om ugen.

Letbanen kører lige til døren så der er gode muligheder for offentlig transport.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til

Koordinator Veronica Nielsen – 41 85 51 84
Afdelingsleder Camilla Bendix Møller - 61929077

Ansøgning
I din ansøgning vil vi gerne have at du beskriver dig selv og din personlighed samt hvad du finder særligt interessant ved jobbet. Vi vil også gerne vide hvordan du tænker, din hidtidige erhvervserfaring og/eller uddannelse kan bruges i dette job.

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 25-06-2026

Vi afholder løbende samtaler, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning. Vi ønsker at du kan starte hurtigst muligt.

Om os
Bofællesskabet Skødstrup er en del af Center for Bosteder til Voksne, som rummer specialiserede tilbud til voksne med udviklingshæmning. Vi er organiseret i driftsområdet Voksne, Job og Handicap i Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse i Aarhus kommune. Vi tilbyder døgntilbud, dagtilbud og aflastningspladser til voksne borgere med udviklingshæmning. Vi arbejder ud fra en grundlæggende anerkendende tilgang med fokus på borgerens ressourcer og potentiale. På tværs af Voksne, Job og Handicap støtter vi borgerne i at mestre livet med udgangspunkt i egne drømme og ønsker og vægter, at alle i Voksne, Job og Handicap arbejder i samme retning.
Vi arbejder ambitiøst med faglig og organisatorisk udvikling i tråd med driftsområdets faglige strategi, Fælles Fagligt Fundament, som du kan se i linket her. Vi har hele tiden blik for, hvordan vi kan forbedre vores indsats både i forhold til borgerne, de pårørende og de understøttende funktioner.
Du bliver en del af et center med et stort fokus på arbejdsmiljø, og hvor vi vægter godt samarbejde som forudsætning for den bedste løsning af kerneopgaven.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

25-06-2026

Afdeling: CBV Skødstrup tilbud

Ansøgningsfrist: 25 June 2026

Placering: Tronkærgårdsvej 102, 8541, Skødstrup, Denmark


Placering

Geografiske områder

Studiejob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 25.06.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 25.06.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!