Pædagogmedhjælper/PAU til lille børnehaveafdeling i Stjerneskuddet
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist: 07.07.2026
Arbejdstid: Fuldtid
Jobtype: Fastansættelse
Har du god erfaring med arbejdet i en børnehave, og vil du være med til at udvikle inspirerende læringsmiljøer og klare genkendelige rammer for dagens opbygning i et arbejdsfællesskab i udvikling. Så er du måske den, vi søger.
Hos os i Stjerneskuddet – en lille integreret daginstitution mellem Flintholm og Vanløse st. – er vi i gang med at videreudvikle husets pædagogik og værdier. Målet er en rød tråd i husets pædagogiske profil og praksis med barnet i centrum.
Vi søger en pædagogmedhjælper, der ønsker at bidrage med nysgerrighed og engagement til vores børnehavegruppe, og som sammen med resten af huset vil arbejde målrettet for at skabe
- et fokus på hverdagens rutiner, hvor der lægges vægt på hverdagens pædagogik, der udnytter de daglige rutiner og situationer til at skabe læringsmuligheder for alle børn
- inspirerende og stimulerende lærings- og legezoner, der skal inspirere og stimulere børns læring og kreativitet, som er tydelige at afkode, og hvor barnets perspektiv er centralt
- klare rammer for dagens gang og personalets roller, hvor struktur og tydelighed værdsættes for herigennem at skabe tryghed og forudsigelighed for både børn og medarbejdere
- opdeling i mindre grupper for at sikre flere målrettede og individuelle læringsmiljøer samt skabe bedre betingelser for længerevarende samspil
Vi søger en pædagogmedhjælper, der
- er empatisk og nysgerrig på børnenes intentioner
- kan lide at lege
- gennem vejledning vil kunne arbejde selvstændigt med en mindre børnegruppe
- har en professionel tilgang til det at gå på arbejde
- tager ansvar og kan kommunikere
- har plads til humor i samarbejdet med søde og sjove kolleger
Stjerneskuddets personalegruppe er en blanding af medarbejdere, der har været der i mange år og nytilkomne. I Stjerneskuddet har vi ugentlige stuemøder med fokus på planlægning, børn og evaluering samt tre sammenhængende pædagogiske dage hvert andet år.
Vi er en del af Klynge M i Område Nord og arbejder i sprog- og motoriknetværk på tværs af klyngens enheder.
Vi har fokus på et anerkendende følgeskab, hvor kerneopgaven er helt central, og hvor det forventes, at alle bidrager til et arbejdsfællesskab, der strækker sig på tværs af huset. Her forventer vi, at alle hjælper hinanden på tværs af vuggestue og børnehave i en god og respektfuld omgangstone.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og forventes besat den 1. august 2026 eller snarest herefter.
Løn - og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst med Københavns Kommune og inden for rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelse indhenter vi straffe - og børneattest.
Din arbejdstid vil ligge i tidsrummet kl. 7.00-17.00 og fredag kl. 7.00-16.00.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt pædagogisk leder Line Larsson på 21 60 08 69. Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan også læse mere om Stjerneskuddet.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Søg via linket senest tirsdag den 7. juli 2026
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.
