Aftenvagter til Sygehjemmeplejen Hirtshals
Hjørring Kommune
Aftenvagter til Sygehjemmeplejen Hirtshals
Sygehjemmeplejen i Hirtshals søger to social- og sundhedshjælper eller social og sundhedsassistenter til aftenvagtsteamet.
Vil du bruge din faglighed til at levere pleje af høj kvalitet til borgere i eget hjem og samtidig være en del af et stærkt kollegialt fællesskab? Så er det måske dig, vi søger til vores aftenteam.
I Team aften i Syghjemmeplejen Hirtshals søger vi to social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistenter til faste stillinger i aftenvagt på 28 timer i gennemsnit pr. uge. Der arbejdes altid onsdag torsdag og hver anden fredag, lørdag, søndag.
Hos os får du mulighed for at bringe dine kompetencer i spil i en hverdag med faglige udfordringer, tæt samarbejde og god sparring med kolleger.
Et stærkt fællesskab og godt arbejdsmiljø
Som en del af aftenteamet bliver du tilknyttet hele Sygehjemmeplejen og samarbejder med engagerede social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper, sygeplejersker og ufaglærte.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med plads til faglighed, omsorg for hinanden og et godt grin i hverdagen.
Der arbejdes i teams, hvor vi sammen sikrer den bedst mulige pleje gennem tæt samarbejde og faglig sparring på tværs af kompetencer. Derudover arbejder vi med:
- Helhedspleje ifølge ny ældrelov.
- Borgernes selvbestemmelse, rehabilitering og borgerens livskvalitet.
- Tæt samarbejde med pårørende og civilsamfund.
Hos os får du gode muligheder for kompetenceudvikling og en hverdag med faglige udfordringer. Vi arbejder med helhedspleje, så borgerne møder så få medarbejdere som muligt, og vi sikrer en tæt og sammenhængende opfølgning på den enkelte borgers forløb.
Om dig
Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent. Derudover forventer vi, at du:
- Sætter en ære i at levere pleje af høj kvalitet med fokus på borgeren.
- Har en anerkendende tilgang til borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
- Lægger vægt på at involvere borgere og pårørende i deres forløb.
- Kan samarbejde i et team
- Arbejder tværfagligt og er god til at kommunikere.
- Kan handle selvstændigt inden for eget ansvarsområde
- Kan dokumentere efter gældende krav (vi arbejder i Fælles Sprog III og omsorgssystemet CURA).
- Kørekort (krav)
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anita Møller Olsen på tlf.2369 3968.
Ansøgningsfrist d. 23/07-2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag d. 29/07- 2026
Tiltrædelse d. 01/09-2026 eller snarest muligt
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Søg stillingen".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist: d. 23. juli 2026
Afdeling: Skovvejen 5, 9850 Hirtshals
Lokation: Skovvejen 5, 9850 Hirtshals
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er en af de største kommuner i Nordjylland og dækker både Hjørring, Hirtshals, Løkken og en række mindre lokalsamfund. Som arbejdsplads arbejder kommunen med alt fra velfærd og borgerservice til kultur, erhverv og lokal udvikling og lægger vægt på faglighed, ansvar og samarbejde tæt på borgerne.
