Social- og sundhedsassistent til fast nattevagt: Gør natten tryg for vores borgere i Kalundborg Kommune
Kalundborg Kommune
- Drømmer du om mere selvbestemmelse over din tid og de opgaver du udfører?
- Drømmer du om gode kollegaer som ser det som en naturlig af jobbet at lave faglige sparring og fagligheden er høj?
- Drømmer du om en spændende arbejdsnat hvor to nætter sjældent er ens men din faglighed vil komme i spil i opgaveløsningen.
I så fald har vi lige, hvad du søger.
Om stillingen:
Vi søger en engageret og ansvarlig Social- og sundhedsassistent til vores nattevagtsteam i Kalundborg Kommune. Stillingen er på 28 timer i lige uger i tidsrummet kl. 23.00 - 07.00.
Du bliver en del af et dedikeret team bestående af 3 SOSU-hjælpere 1 SOSU-assistent (dig) og 1 sygeplejerske, hvor faglighed, samarbejde og tryghed for borgerne er i højsædet – også om natten.
Du vil få tildelt en rute der pga. dine kompetencer som SOSU-assistent vil være varierende, da du skal kunne bistå sygeplejersken i forskellige opgaver.
Dine primære opgaver vil være:
- At yde pleje og omsorg til borgere i eget hjem.
- At sikre ro og tryghed.
- At dokumentere observationer og udførte opgaver i vores omsorgssystem Neksus.
Vi forventer, at du:
- Er uddannet Social- og sundhedsassistent.
- Har erfaring fra hjemmeplejen eller anden plejesektor – gerne natarbejde.
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar.
- Er rolig, tillidsvækkende og god til at skabe tryghed og bringe et overblik over opgaverne.
- Er stabil og fleksibel.
- Har kørekort (B), da arbejdet foregår i borgernes eget hjem.
Introduktion:
- Du vil få en god introduktion, hvor du kører med en kollega i en periode, til du føler dig tryg ved arbejdsgange og procedure.
Tænker du, at du er klar til at åbne et nyt kapitel i dit arbejdsliv, og har ovenstående vakt din interesse - så glæder vi os til at høre fra dig.
Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Løn og ansættelsesvilkår
Overenskomst mellem FOA og KL
Tiltrædelse 1. september 2026 – eller efter aftale.
Hvis du vil vide mere
Hvis du er interesseret i at høre mere om stillingen eller har lyst til en fremvisning, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Tine Hansen på tlf. 21552665 eller afdelingsleder Tina Rostén Jakobsen på tlf. 21 55 28 35
Ansøgning
Ansøgning samt oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes via digitalt link.
Ansøgningsfrist d. 31.8.26
Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.
Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.
Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Gotokalundborg lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast og vodcast
Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.
----------
I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.
Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.
Lokation:
Svebølle
Stillingstype:
Deltid
Ansøgningsfrist:
31. august 2026
Ansættelsesdato:
1. september 2026
Kontakter:
Tina Rosten Jakobsen
Afdelingsleder
+45 21 55 28 35
Tine Hansen
Afdelingsleder
+45 21 55 26 65
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Kalundborg Kommune
Kalundborg Kommune huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.
