Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedhjælper
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Stillingen ligger inden for det døgndækkede område, og tjenesten forventes fortrinsvis at være i nattevagt. Vi søger en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper, der har lyst til at blive en vigtig del af vores nattevagtsteam og bidrage til tryghed, nærvær og høj faglighed i beboernes hjem.
Din profil:
Vi vægter særligt, at du er opsøgende, ansvarlig og har hjertet med i dit arbejde. Du skaber ro og tryghed om natten, både for beboere og kolleger. At du trives med at arbejde selvstændigt samtidig med, at du bidrager til et stærkt fællesskab.
Vi ser gerne, at du:
- er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper,
- er både hjertevarm og fagligt velfunderet,
- har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt,
- er ansvarlig, stabil og gør dig umage,
- trives med nattearbejde,
- har overblik og arbejder struktureret,
- er god til at kommunikere med beboere og pårørende, også i komplekse situationer,
- har lyst til at lære og lære fra dig,
- har kendskab til CURA (en fordel, ikke et krav),
- arbejder personcentreret og tager udgangspunkt i beboernes ønsker og behov.
Derfor skal du vælge os:
Hos os bliver du en del af et stærkt og omsorgsfuldt fællesskab, hvor faglighed, nærvær og samarbejde går hånd i hånd. Vi arbejder i beboernes hjem, og vi tager altid udgangspunkt i, hvad den enkelte beboer ønsker og har brug for. Kommunens 5 ledetråde er en naturlig del af vores hverdag og giver retning for vores faglige prioriteringer.
Du skal vælge os, fordi:
- vi har opnormeret nattevagtsteamet fra 2 til 3 medarbejdere, så der bliver bedre tid, større tryghed og mere faglig kvalitet i opgaveløsningen,
- vi oplever stigende kompleksitet i opgaverne om natten og prioriterer derfor både SSA- og SSH-kompetencer i teamet,
- du bliver en del af et velfungerende, hjertevarmt og fagligt stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på trivsel,
- vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling, så du får mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt,
- vi vægter arbejdsmiljø, ordentlighed og respekt højt – både i samarbejdet med beboere, pårørende og kolleger,
- du får en arbejdsplads, hvor din faglighed gør en reel forskel for beboernes nattesøvn, tryghed og livskvalitet.
Kort sagt: Hos os bliver du en del af et sted, hvor vi passer på hinanden, og hvor du kan være stolt af dit arbejde.
Om afdelingen:
Ankersgade rummer to plejehjem, som tilsammen består af fire bygninger, hvoraf du vil blive ansat og tilknyttet det ene plejehjem, Ankersgade 25-27. De fire huse er forskellige i både indretning og beboersammensætning, men fælles for dem alle er et stærkt fokus på hjemlighed, nærvær og høj faglig kvalitet.
Om natten deler vi personalet på tværs af gaden, og du bliver en del af et velfungerende nattevagtsteam, der har stort fokus på samarbejde, stærk faglighed og en varm kollegial kultur. Vi hjælper hinanden på tværs af husene, og du vil opleve en arbejdsplads, hvor man både bliver taget godt imod og bliver en vigtig del af fællesskabet fra dag ét.
Vi arbejder tæt på beboernes hverdag og livshistorie, og vi lægger vægt på personcentreret omsorg, ro, tryghed og respekt for den enkelte. De fire bygninger giver variation i opgaverne og mulighed for at bruge dine kompetencer bredt.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen ønskes tiltrådt snarest mulig eller senest den 1. oktober 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation.
Ugentligt timetal: 37.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Forstander Christina Opolzer, på tlf. 5336 3758 eller på mail .
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 4. august 2026.
Vi forventer at afvikle jobsamtaler den 13. august 2026.
I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune:
Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.
Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Plejehjem Ankersgade 27
Ansøgningsfrist: 04 August 2026
Placering: Ankersgade 21, 8000, Aarhus C
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Danmarks næststørste kommune og centrum for et af landets stærkeste miljøer inden for uddannelse, forskning, kultur og erhvervsliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for mere end 370.000 borgere og lægger vægt på faglighed, innovation og samarbejde på tværs af organisationen.
