Afdelingen for Hjerte- og Hormonsygdomme søger social- og sundhedsassistent
Region Nordjylland
Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab med fokus på høj kvalitet i patientplejen?
Vil du arbejde i en afdeling, hvor vi hjælper hinanden og har et godt kollegialt sammenhold?
Så er det måske dig, vi søger!
Om stillingen
Vi søger en social- og sundhedsassistent, som ønsker at arbejde med både hjerte- og hormonsygdomme og bidrage til plejen af hele patienten.
Vi er stolte af vores arbejde, og vores patienter oplever os som professionelle, imødekommende og inddragende.
Hos os bliver du en del af en afdeling med høj faglighed og stærkt tværfagligt samarbejde. Du vil arbejde tæt sammen med sygeplejersker, læger og øvrige samarbejdspartnere, og du får gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Som social- og sundhedsassistent hos os vil du:
- Blive grundigt oplært til at varetage pleje og behandling af både hjertemedicinske og endokrinologiske patienter
- På sigt forventes du at arbejde selvstændigt med hele patientforløbet, herunder:
- Medicinhåndtering
- Deltagelse i stuegang
- Observation og opfølgning på behandling
- IV-behandling (efter oplæring og kompetenceopnåelse)
Du vil møde en bred patientgruppe, hvor der både er korte, intensive forløb og længere indlæggelser med behov for tæt pleje og koordinering.
Om afdelingen
Afdelingen består af et sengeafsnit på 11 senge, Fast Track og to store ambulatorier. Vi behandler patienter med både hjerte- og hormonsygdomme.
Vi varetager blandt andet:
- Hjertemedicinske patienter med fx blodprop i hjertet, rytmeforstyrrelser og hjertesvigt
- Patienter efter invasive indgreb som stent, bypass og pacemaker
- Patienter med komplekse endokrinologiske problemstillinger f.eks. Type 1 i Ketoacidose (syreforgiftning), stofskiftesygdomme samt forstyrrelser i kalk- og binyrefunktion
Hverdagen er varieret med både akutte og planlagte patientforløb.
Vi tilbyder
- Grundig og tryg oplæring tilpasset dit niveau, herunder løbende undervisning og sparring
- Indflydelse på vagtplan via ønskeplan
- Arbejde i 2-vagtlag, enten Dag/Aften eller Dag/Nat.
- Weekendvagter hver 3. eller 4. uge
- På sigt mulighed for at få funktion i vores Fast Track og hjertemedicinske ambulatorium.
Vi forventer
- At du er nysgerrig på både hjerte- og hormonspecialet
- At du aktivt deltager i din oplæring
- At du ønsker at udvikle dig fagligt og arbejde selvstændigt
- At du bidrager til et godt arbejdsmiljø
- At du kan deltage i vagtarbejde i hverdage, weekender og helligdage
Praktisk info
Ansættelse pr. 1 september 2026 eller efter aftale. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende, dog senest 25 august 2026.
Har du lyst til at høre mere eller komme forbi til en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte:
Ledende oversygeplejerske Maja Broen
Tlf.: 23 46 18 93
Mail:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for social- og sundhedspersonale indgået med FOA.
Ansøgningsfrist: d. 21. august 2026
Afdeling: Bispensgade 37 9800 Hjørring
Lokation: Regionshospital Nordjylland
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Nordjylland
Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.
