Ergoterapeut eller socialpædagog til bosted Sønderskov i Tinglev - Barselsvikariat

Aabenraa Kommune



  • Er du klar til at kunne sætte dit eget faglige præg i hverdagen?
  • Brænder du for et holistisk menneskesyn og ser mennesket før adfærden?
  • Ønsker du en hverdag med mening, udvikling og faglighed?

Hvis du får 3 x JA og samtidig har lyst til at arbejde med borgere med hjerneskade, så er du nødt til at læse videre!

Om jobbet
Målgruppen på Bosted Sønderskoven 25-27 er voksne borgere med erhvervet hjerneskade, som oplever varigt nedsat fysisk, psykisk, kognitiv og/eller social funktionsevne.

Dit primære arbejdssted vil være på Bosted Sønderskoven 25 med 8 lejligheder, og jobbet består af, at skabe et trygt og struktureret miljø for beboerne. Der kan forekomme arbejdsopgaver i afdeling 27, hvor borgergruppen også kan have psykiske udfordringer, hvilket du vil få en grundig introduktion til.

Vi arbejder ud fra den neurofaglige og rehabiliterende tilgang. Gennem medinddragelse af borgeren opsættes SMARTE mål, for at opnå medbestemmelse og en hverdag der er meningsfyldt.

Dine opgaver
Nogle af dine opgaver som ergoterapeut/socialpædagog vil være at du indgår i den daglige drift. Her vil det bl.a være:

  • aktiviteter og støtte i alle hverdagens gøremål
  • psykisk støtte
  • personlig pleje
  • praktiske opgaver

Du vil være en del af den medstyrende arbejdsplads, hvor du indgår i et tværfagligt team af socialpædagoger, pædagogiske assistenter og social- og sundhedsassistenter. Sammen vil I fordele ansvarsområder og skabe et rum med tid til faglige refleksioner.

Om dig
Vi forventer, at du fagligt

  • er en faglig engageret ergoterapeut/socialpædagog og har lyst til at arbejde med målgruppen
  • er reflekterende over egen og kollegaers praksis og bidrager til udvikling af fælles praksis
  • ser bag om adfærden ved borgerne og er nysgerrig på hvordan adfærden kan korrigeres mest skånsomt
  • har borgeren i øverste kontekst
  • anvender dine faglige kompetencer i praksis og dokumentation
  • behersker IT på brugerniveau, gerne med kendskab til Nexus
  • behersker dansk i skrift og tale

Vi forventer, at du personligt

  • er ansvarsbevidst
  • er handlingsorienteret også i pressede situationer
  • har et fagligt fundament, som kan ses i din praksis
  • er venlig og imødekommende
  • har en nysgerrig tilgang til mennesket der arbejdes med
  • er positiv og løsningsorienteret
  • bidrager til et godt og sundt arbejdsmiljø
  • giver konstruktiv feedback
  • bidrager med positiv energi og gerne en god sjat humor

Vi tilbyder
Sønderskoven 25 har et smidigt og frugtbart samarbejde med kollegaerne i Sønderskoven 27 og med Bostøtten, som alle er placeret på samme matrikel. I det samarbejde søges der løbende faglig sparring og dækning af vagter på tværs for at skabe det mest fleksible arbejdsliv for den enkelte.

Derudover vil du opleve:

  • kollegaer der brænder for arbejdet med denne borgergruppe
  • en værdibaseret, sund og udviklingsorienteret arbejdsplads
  • et center der vil det gode og bæredygtige arbejdsmiljø
  • mulighed for både intern og ekstern kompetenceudvikling tilpasset centrets samlede målgruppe
  • supervision til faglig/personlig udvikling, som er praksisorienteret
  • et miljø, hvor der er plads til kreative tanker/løsninger, og der må gerne tænkes ud af boksen
  • Et godt grin - også de dage hvor de kan være svære og finde

Om Center for Hjerneskade og Beskæftigelse
Bosted Sønderskoven 25-27 i Tinglev er en del af Center for Hjerneskade og Beskæftigelse (CHB) og henvender sig til unge og voksne med erhvervet eller medfødt hjerneskade, psykisk sårbarhed samt borgere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser.

Vi rummer omkring 250 borgere og 180 medarbejdere fordelt på syv matrikler i Aabenraa Kommune. Centret består af fire afdelinger med hver sin afdelingsleder, hvorfra vi driver bosteder i Tinglev og Kliplev, yder bostøtte til borgere i eget hjem, samt tilbyder beskyttet beskæftigelse på to matrikler. Derudover har vi borgere i aktivitets- og samværstilbud, på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU) og voksen- og specialundervisning (VSU).

Vores arbejde tager afsæt i kommunens udviklingsstrategi “Det gode liv sammen” med fokus på kerneopgaven: Sundhed, Mestring og Fællesskabelse.
CHB`s vision er: Vi er et “Vi”! Vi er: attraktive, kompetente og samskabende.

Vi er en arbejdsplads med plads til udvikling, hvor kultur og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Som vi siger: ”Det skal være sjovt at være her – men vi er her ikke for sjov.”

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den forhandlingsberettigede organisation.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, og ønskes besat fra 1. oktober 2026.

Du vil indgå i en vagtplan med arbejde hver anden weekend samt skiftende dag-, aften- og mellemvagter i tidsrummet kl. 7.00-23.00. Har du mulighed for at hjælpe med enkelte nattevagter ved behov, er det en fordel, men det er ikke en forudsætning for ansættelse.
Det er en forudsætning, at du har kørekort til bil.

Forud for ansættelsen vil der blive indhentet straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Lotte Hybschmann, på mobil: 4019 5134. Jeg holder ferie i uge 29, 30 og 31.

Du kan læse mere om Center for Hjerneskade & Beskæftigelse på vores hjemmeside eller ved at gå ind på vores Facebook for Hjerneskadedelen.
Du kan også se vores film om centerets arbejde eller lytte til vores sang.

Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag senest den 16. august 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 20. august 2026.
Referencer vil blive indhentet efter aftale med den kandidat, der ansættes.

Forventet tiltrædelse senest den 1. oktober 2026.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

Opret jobprofil

Ansøgningsfrist:
16. august 2026

Tiltrædelse:
1. oktober 2026

Arbejdssted:
CHB -Bosted Sønderskoven 25-27

Ansættelsesforhold:
Fuldtid

Timeantal:
37

Kontakt:
Lotte Hybschmann
Mobil: 4019 5134
Jeg holder ferie i uge 29, 30 og 31.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Vikariat
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!