Servicemedarbejder med stort servicegen og håndværkersnilde til Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro
Københavns Kommune
Søg jobbet
Område: Drift og service
Ansøgningsfrist: 22.07.2026
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer
Jobtype: Fastansættelse
Opgaven består i at understøtte driften og huset, så vi sikrer en stabil drift, og at generelle funktioner i 'huset' fungerer. I praksis betyder det at understøtte, at medarbejdernes arbejdsdag kører så gnidningsfrit som muligt, så de kan sikre deres fokus på borgerne.
Hjemmeplejen Bispebjerg/Nørrebro består af flere forskellige adresser, dog med Fensmarksgade 65-67 som daglige base. Vi er en organisation på ca. 370 medarbejdere bestående af sygeplejersker, sosu-assistenter/-hjælpere, stab, administration og en ledergruppe. Herudover står vi overfor en større omorganisering, hvor nogle medarbejdere fra en af de andre forvaltninger (Socialforvaltningen) bliver en del af os, hvor vi også indenfor de næste par år forventer at skulle flytte til nye og større lokaler.
Din arbejdsdag
Som servicemedarbejder hos os, vil din arbejdsdag være vekslende, hvor ingen dage ligner hinanden, da der er mange ad hoc-opgaver, som forventes at blive løst. Der er dog også en del genkendelighed af faste opgaver, som serviceteamet varetager. Serviceteamet består af to fleksmedarbejdere, som varetager helt faste opgaver og tre medarbejdere på ordinær ansættelse, hvor du vil blive den fjerde. Vi forventer, at du sammen med det øvrige serviceteam sammen løser og koordinerer de forskellige opgaver med fokus på organisationens kerneopgave, borgerne, så vi altid kan sikre driften i vores hjemmepleje med henblik på, at borgerne modtager den omsorg og pleje, som de har behov for.
Nogle af de faste opgaver, som vi tænker bliver en del af dine arbejdsdage, vil bl.a. omhandle varetagelse af depoter, udarbejdelse af ID-kort, rengøring af biler og en del af arbejdet med uniformer. Herudover vil der løbende være ad hoc-opgaver, som skal varetages og vi forventer, at I som team dækker ind for hinandens opgaver ved fravær.
Arbejdet indeholder
- praktiske opgaver, herunder mindre håndværksmæssige opgaver
- kontakt med leverandører og indhentelse af tilbud til større håndværksmæssige opgaver samt større serviceopgaver, ud fra kommunens rammeaftaler og andre leverandører
- flytteopgaver herunder etablering af kontorpladser og mødelokaler
- rengøring og servicering af diverse elektriske maskiner såsom kaffemaskine, vaskemaskiner og opvaskemaskiner
- kørsel af el-biler, cykler og scootere, når disse skal til reparation eller til service på et værksted
- rengøring af bilerne og cykler løbende
- mindre administrative opgaver
- kommunikation ud i organisationen ved behov
- forefaldende og ad hoc-opgaver
Vi forestiller os, at du
- har kørekørt til almindelig bil (et krav) og er vant til/har kendskab til at køre el-bil og el-scooter
- er mødestabil, pligtopfyldende og har et stort servicegen
- kommunikerer på en imødekommende og respektfuld måde
- har gode samarbejdsevner
- bidrager til det gode arbejdsmiljø
- kan udføre mindre praktiske og håndværksmæssige opgaver
- har lidt flair og kendskab til brugen af IT
- kan have mange bolde i luften og trives med det
- kan arbejde selvstændigt under ansvar og kan omgås mange forskellige mennesker
- har økonomiske sans
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 28 timer om ugen med mulighed for på sigt at komme på fuld tid. Arbejdstiden vil være fordelt på fire ugentlige arbejdsdage i tidsrummet varierende mellem kl. 07-16.00. Der vil blive udarbejdet en endelig mødeplan ved ansættelsen. Stillingen ønskes besat den 1. september 2026 og forhandling af løn sker indenfor rammerne af lokal løndannelse og efter FOA1 for teknisk personale.
Hvis du tidligere har været ansat i Københavns Kommune, gælder desuden
Hvis du kommer i betragtning til at blive tilbudt en stilling på en kommunal enhed, vil vi tjekke, om du inden for de seneste tre år er blevet opsagt eller bortvist fra kommunen og dele relevante oplysninger herom med den ansættende leder. Det kan også være oplysninger om strafbare forhold, der har ført til opsigelse eller bortvisning fra Københavns Kommune, oplysninger om misbrug af rusmidler som fx positiv alkoholtest eller oplysning om sygehistorik, der kan få væsentlig betydning for en ny ansættelse i kommunen. Dette gælder ikke ved ansættelse på selvejende plejehjem. Læs mere om reference-tjek her.
Mere information
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte leder for tværgående gruppe, administration og service, Sofie Riis på 20 22 65 16.
Søg via linket senest onsdag den 22. juli 2026
Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag den 29. juli.
Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.
