Fønixgården søger ny nattevagt
Struer Kommune
Stillingen er på 31,5t pr uge med ansættelse hurtigst muligt.
Der er altid 2 medarbejdere på arbejde hver nat
Om Fønixgården:
Fønixgården er et botilbud med 24 voksne borgere med udviklingshæmning og funktionsnedsættelser. Alle beboerne har brug for omfattende socialpædagogisk støtte og omsorg, samt sundhedsmæssig pleje. Borgerne bliver mødt anerkendende, som unikke individer, med hver deres særlige historie, for at de skal opleve mest mulig livskvalitet. Det pædagogiske arbejde bliver planlagt konkret ud fra den enkelte borgers ønsker, ressourcer, mestring og behov.
Opgaverne kalder på at du:
- Har et positivt sind
- Kan lide at arbejde om natten
- Kan tage opgaver af dig selv
- Har lyst at hjælpe, støtte og guide
- Kan holde hovedet koldt i pressede situationer og prioritere opgaver
- Har lyst til personlige plejeopgaver – herunder forflytninger
- Løser praktiske opgaver
Vi tilbyder:
- Mulighed for 7-7 ordning
- Faste kolleger
- Et team af stabile dygtige kolleger
- Arbejdstid fra 22.30-7.30
- Røgfri arbejdsplads
- Fleksible kolleger
- Sundhedstjek i forbindelse med natarbejde
Vi ønsker os en ny kollega som
- Har relevant uddannelse eller erfaring med målgruppen
- Er følelsesmæssigt afstemte i forbindelse med påvirkning fra borgerne
- Kan sætte borgernes behov i centrum
- Arbejder anerkendende og mestrer at se bag om adfærd og møde borgeren på følelser og intentioner
Lønforhold:
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst. Der indhentes referencer og straffeattest ved ansættelse.
Yderligere information:
Har du spørgsmål til jobbet er du velkommen til at ringe i tidsrummet fra kl. 8.00-16.00 på hverdage til leder Lisbeth Juul Windeler på telefon 61 89 28 84. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indstillet på at anvende dit eget MitID i forbindelse med varetagelsen af jobbet. MitID bruges udelukkende til nødvendige arbejdsrelaterede godkendelser og administrative processer.
Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet.
Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.
For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.
Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.
Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på [email protected]
Afdeling: Fønixgården
Ansøgningsfrist: 16 August 2026
Placering: Fønixgården / Fjordvejen, 28, 7600, Struer
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Struer Kommune
Struer Kommune er en vestjysk naturperle med Limfjorden som nærmeste nabo. Byen Struer strækker sig helt ned til vandet, og området rummer både idylliske landskaber, nære kulturoplevelser og højteknologiske virksomheder.
