Social- og sundhedsassistent til Afsnit Ø1 stuen, fortrinsvis nattevagt, Psykiatrien Øst i Roskilde

Region Sjælland



Vil du være med til at skabe tryghed, ro og kvalitet i behandlingen, også når resten af hospitalet sover?

Har du lyst til at arbejde med komplekse patienter, stærkt kollegaskab og en hverdag, hvor din faglighed gør en konkret forskel?

Så er det måske dig, vi mangler på Ø1 stuen.

Hvem er vi?
Ø1 stuen er et intensivt lukket psykiatrisk afsnit med plads til 13 patienter. Vi modtager voksne patienter med blandt andet skizofreni, svære psykoser, depression, bipolar lidelse og personlighedsforstyrrelser.

På nattevagt er du en vigtig del af både sikkerheden, behandlingen og den ro, patienterne møder. Du skal kunne skabe kontakt, bevare overblikket og reagere fagligt, når situationer ændrer sig.

Hos os er relationen kernen i behandlingen. Vi arbejder recovery-orienteret med høj grad af patientinddragelse og med fokus på at skabe trygge og sammenhængende forløb – også når det er svært.

Vi er et afsnit i udvikling, hvor vi arbejder målrettet med faste arbejdsgange, tydelig struktur, tværfagligt samarbejde og nedbringelse af tvang.

Hvad møder du hos os?
Du bliver en del af et afsnit, hvor vi tager hinanden seriøst – både fagligt og menneskeligt.

På nattevagt arbejder du tæt sammen med dine kollegaer om at skabe en tryg og stabil nat for patienterne. Der kan være travlt og uforudsigeligt, men du står ikke alene. Vi hjælper hinanden, deler viden og har fokus på, at alle har et fælles overblik over patienterne og opgaverne.

Du møder blandt andet:

  • gode og engagerede kollegaer med forskellige erfaringer
  • en ordentlig omgangstone, humor og plads til at spørge om hjælp
  • tydelige arbejdsgange og fælles retning i vagten
  • mulighed for at bruge og udvikle dine kompetencer i psykiatrisk sygepleje
  • et afsnit, hvor vi løfter opgaven sammen

Hvad kan vi tilbyde?

  • Mentorordning og grundig introduktion ved opstart
  • Mulighed for oplæring i psykiatrisk sygepleje og intensiv psykiatri
  • Kurser i blandt andet relationsarbejde, konfliktnedtrapning og deeskalering
  • Hyppig supervision ved psykolog
  • Daglig faglig sparring med kollegaer
  • Mulighed for indflydelse på arbejdsgange og udvikling i afsnittet
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab

Vi ved, at arbejdsliv og privatliv skal hænge sammen, og vi forsøger aktivt at understøtte gode og stabile vagtplaner.

Hvem er du?
Vi leder efter en social- og sundhedsassistent, der har lyst til primært at arbejde nattevagt.

Vi forestiller os, at du:

  • har autorisation som social- og sundhedsassistent
  • kan bevare roen og skabe overblik i komplekse situationer
  • arbejder selvstændigt, men også trives i et tæt samarbejde med kollegaer
  • er nysgerrig, ansvarlig og har lyst til at lære
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • har mod på at arbejde med patienter med svær psykisk sygdom og høj kompleksitet
  • har lyst til at være med i arbejdet med at forebygge og nedbringe tvang

Erfaring fra psykiatrien er en fordel, men ikke et krav. Vi sørger for, at du får en grundig introduktion og bliver godt klædt på til opgaven.

Kom og mærk det selv
Du er meget velkommen til at komme forbi til et uforpligtende besøg. Det giver langt mere end et opslag.

Har du behov for flere oplysninger, kan du kontakte oversygeplejerske Kimmie Frandsen på telefon 9356 9838.

Stillingen er som udgangspunkt på 32 timer ugentligt med primært nattevagt – eller efter aftale.

Tiltrædelse efter aftale.

Ansøgningsfrist: 31/8-26

Ansættelse og løn sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter Ny Løn-princippet på baggrund af kvalifikationer, funktioner og på sigt resultater.

Psykiatrien i Region Sjælland indhenter straffeattest og børneattest ved alle nyansættelser. Ved en eventuel personlig samtale vil vi desuden bede om to referencer fra ledere på tidligere arbejdspladser.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Kimmie Faarborg Frandsen

Email

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
93569838

ARBEJDSSTED
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien i Roskilde

QUICKNR.
053621

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
8. juli 2026

ANSØGNINGSFRIST
31. august 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. oktober 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 31.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!