Bliv SOSU assistent-elev i Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune
Er du klar til en uddannelse med både omsorg, medicin, høj faglighed og ansvar? Så tag et kig ind i hverdagen som SOSU assistent-elev, hvor du får en helt særlig betydning for Hvidovres borgere
Forestil dig, at du hjælper Gerda i gang om morgenen og sikrer, at hun får den rette pleje og behandling. Du håndterer medicin og arbejder systematisk med observationer og faglige vurderinger, så du kan reagere på ændringer i hendes tilstand. Gerda føler sig tryg, fordi du kombinerer omsorg med høj faglighed og tager ansvar for at koordinere indsatsen omkring hende med dit team og andre samarbejdspartnere.
Hvad får du ud af uddannelsen?
- Du tilegner dig solid viden om medicin, sygepleje, anatomi, fysiologi, sygdomslære og lærer at anvende din viden i praksis
- Du bliver i stand til at træffe kvalificerede faglige beslutninger, koordinere samt samarbejde med borgere, pårørende, kollegaer og relevante samarbejdspartnere i borgerforløb. Så der opleves kvalitet og sammenhæng
- Din uddannelse foregår både på skolen og ude på forskellige oplæringssteder, så du får muligheden for at koble teori med praksis
- Din oplæring vil foregå på plejehjem og/eller hjemme- og sygeplejen, hospital og psykiatrien
Bliv klogere på uddannelsernes opbygning, karrieremuligheder og livet som SOSU-elev i Hvidovre her - LÆS OM UDDANNELSEN
Hvorfor vælge at blive elev hos os?
- Fordi Hvidovre vil være Danmarks bedste uddannelsessted og derfor arbejder vi målrettet og aktivt med at gøre det til virkelighed
- Fordi når du møder første dag, så står Uddannelsesgruppen klar til at tage imod dig. Du får en fast vejleder, et struktureret introforløb og kollegaer, der sørger for, at du føler dig hjemme fra start
- Fordi vi har stort fokus på, at eleverne bliver en del af fællesskabet på afdelingerne, og vores erfarne vejledere står klar til at tage godt imod dig og skabe trygge rammer for din elevtid
- Fordi mange elever trives ved at være i kommunen og vælger at blive ansat hos os efter endt uddannelse
- Fordi vi tilbyder deltagelse på sprogkurser målrettet SOSU-elever og tilbyder støtte til ordblinde, både gennem kurser og ved hjælpeprogram på tablets
Uddannelsens længde:
- Social- og sundhedsassistent: 2 år, 9 måneder og 3 uger
- EUX (Kombination af gymnasial uddannelse og uddannelse til SSA): 4 år og 7 måneder inkl. grundforløb
Vi søger elever:
- SOSU‑assistentelever (hovedforløb, november 2026 og januar 2027)
- Elever til Grundforløb 2 (med start i november og hovedforløb i april 27
- EUX Velfærd (GF2 start august 2027)
En del af uddannelsen foregår i hjemmeplejen. Derfor skal du have adgang til et transportmiddel, så du nemt kan komme rundt i kommunen.
Du bliver ansat af Uddannelsesgruppen, som planlægger og følger dit forløb fra ansættelse til fordeling af dine oplæringssteder.
Særligt for ansøgere til Grundforløb 2
Du kan først sende din ansøgning, når du er i kontakt med SOSU H om optagelse på GF2.
Hvis du ikke har søgt om optagelse på SOSU H endnu, kan du søge på www.optagelse.dk.
Løn:
- Over 25 år: voksenelevløn, både under grundforløb 2 og hovedforløb
- Under 25 år: elevløn, både under grundforløb 2 og hovedforløb
- 37 timer om ugen, primært dagvagter – men aften, nat og weekend kan forekomme
Lyder det som noget for dig? Så skal du uploade:
- Motiveret ansøgning og CV
- Hvis haves: Uddannelsesplan + optagelsesbrev eller GF2‑bevis
- Afgangsbevis fra folkeskole/gymnasial uddannelse eller SOSU‑hjælperbevis (hvis du læser videre)
Ansøgningsfrist
Der er ansøgningsfrist den 7. august. Invitation til samtaler vil ske via e-mail til dig, såfremt vi ønsker at se dig til en samtale. Har du spørgsmål eller har du problemer med at søge, så tøv endelig ikke med at kontakte Uddannelsesgruppen. Du kan ringe til os på tlf. 7766 2650fra kl. 8-15 fra mandag-torsdag og 8-13 om fredagen.
Hvis du kommer i betragtning til stillingen, vil der – med dit samtykke – blive indhentet en offentlig straffeattest samt reference fra tidligere arbejdsgiver, da ansættelse er betinget af tilfredsstillende offentlig straffeattest og reference.
Ansøgningsfrist: d. 7. august 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Hvidovre Kommune
Hvidovre Kommune ligger tæt på København og kombinerer storbyens muligheder med kystområder, grønne områder og lokale fællesskaber. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og byliv for mere end 50.000 borgere og lægger vægt på faglighed, samarbejde og nærhed til borgerne.
