Afløsere til Boligerne Ved Sønderåen
Vejle Kommune
Som afløser på Boligerne Ved Sønderåen bliver du en del af et erfarent og engageret team, hvor vi arbejder recovery-orienteret og rehabiliterende. Vi søger afløser som ønsker at arbejde inden for det socialpsykiatriske område. Hos os er du med til at skabe en meningsfuld hverdag for vores beboer, du møder faglige udfordringer, får gode kollegaer og en mulighed for at gøre en reel forskel.
Om jobbet
Boligerne Ved Sønderåen er et botilbud efter SEL § 107 og § 105 til voksne, som har behov for støtte til forskellige psykiatriske og sociale problemstillinger.
Overordnet set består botilbuddet i at støtte borgerne i deres recovery-proces, så de gives mulighed for at leve et mere selvstændigt liv. Der er fokus på, at borgeren har en høj grad af indflydelse på egen hverdag og tager medansvar for egen udvikling.
Du bliver en del af et erfarent, dygtigt og selvstændigt team, der har fokus på faglig udvikling og optimering af de socialpsykiatriske kerneopgaver. Dette med afsæt i en recovery-orienteret og rehabiliterende tilgang, hvor det handler om at yde en meningsfuld indsats, der sigter mod at identificere, vedligeholde og styrke eksisterende eller nye mestringsstrategier, i forhold til det enkelte menneskes livskompetence og hverdagsliv.
Om os
Boligerne Ved Sønderåen er en del af Center Tinghøj, hvor målgruppen har psykosociale vanskeligheder.
Der bor 16 borgere med forskellige psykosociale problemstillinger. Der er i alt ansat 18 medarbejdere.
Kerneopgaven er at øge beboernes mestring og selvstændighed. For at lykkes med opgaven er vi afhængige af et tillidsfuldt samarbejde og et sundt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden.
Vi tilbyder dig
Spændende udfordringer: Et job fyldt med spændende og udfordrende opgaver samt et godt kollegaskab.
En arbejdsplads med høj faglighed og stor frihed under ansvar. Du vil få engagerede og hjælpsomme kollegaer, og en meningsfuld hverdag, hvor relationer gør en forskel.
Vi forventer af dig
Du er uddannet social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, pædagog, ergoterapeut, eller tilsvarende social og sundhedsfaglig uddannelse, eller i gang med en tilsvarende uddannelse.
Du skal have erfaring med at hjælpe mennesker med psykosociale vanskeligheder. Du skal have gode kompetencer ift. at tale med andre mennesker på en rolig og anerkendende måde. Som person skal du være omsorgsfuld og tillidsskabende, men du skal også være afgrænset og tydelig i din kommunikation. Du skal kunne handle selvstændigt og bevare roen i udfordrende situationer. Du skal kunne samarbejde på tværs af vagtlag og være med til at skabe en fælles faglig indsats for vores beboer, men vigtigst af alt, så er du venlig og imødekommende i dit møde med beboerne og ikke mindst med dine kollegaer.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse som timelønnet på det antal timer som passer efter dine ønsker og vores behov. Arbejde som kan ligge i weekend - dag-, aften-, eller nattevagt.
Ansættelsesdato: snarest.
Arbejdssted: Boligerne ved Sønderåen, Ved Sønderåen 16, 7100 Vejle.
Ansøgningsfrist
Søndag den 16. august 2026 kl. 23.59
Samtaler forventes afholdt
Der vil blive holdt løbende samtaler eller senest torsdag den 20. eller fredag den 21. august 2026
Har du lyst til at vide mere?
Ønsker du yderlige oplysninger kan der rettes henvendelse til afdelingsleder Rasmus Bjerre på 21 36 11 97 eller (Holder ferie i ugerne 31 og 32)
Attester
Vi indhenter offentlig straffeattest med samtykke.
Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.
Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.
senest opdateret 16. juli 2026
- Ansættelsessted
Ved Sønderåen 16, 7100 Vejle - Arbejdstid
Deltid - Ansættelsesvilkår
Vikariat - Ansøgningsfrist
16. august 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Vejle Kommune
Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.
