Social- og sundhedshjælpere til Othello Plejehjem - Gør en forskel hver dag
Fredericia Kommune
Vil du være med til at skabe en hverdag fyldt med mening, nærvær og livskvalitet for ældre mennesker – og samtidig selv opleve arbejdsglæde og udvikling? Hos os handler det ikke kun om pleje – det handler om at skabe det gode liv for beboerne.
Tre af vores faste kollegaer skal læse videre, og derfor søger vi nye kollegaer til vores team på 4. sal.
Om jobbet
Som social- og sundhedshjælper på 4. sal bliver du en vigtig del af beboernes hverdag. Du får mulighed for at opbygge tætte relationer og bringe din faglighed i spil i et miljø, hvor trivsel, respekt og livskvalitet er i centrum.
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab med engagerede kolleger, herunder social- og sundhedsassistenter, ufaglærte hjælpere, sygeplejersker, aktivitetsmedarbejdere og planlæggere. Sammen skaber vi de bedste rammer for både beboere og medarbejdere.
Du vil primært være tilknyttet én afdeling, så du får mulighed for at lære både beboere og kolleger godt at kende. Samtidig hjælper vi selvfølgelig hinanden på tværs af huset, når der er behov for det.
Derfor skal du vælge os
Othello er et moderne plejehjem med fem etager og 23–24 lejligheder på hver. Vi ligger centralt i Fredericia – kun få minutters gang fra banegården.
Hos os bliver du ikke bare en del af en arbejdsplads – du bliver en del af et fællesskab, hvor vi kender hinanden, hjælper hinanden og sammen gør en forskel for beboerne.
På 4. sal lægger vi vægt på, at beboerne oplever en hverdag med nærvær, tryghed og mulighed for at leve livet på deres egne præmisser. Vi tror på, at de små øjeblikke betyder noget – en god samtale over kaffen, et grin i gangen eller en aktivitet, der vækker minder og glæde.
På Othello arbejder vi ud fra Eden Alternative, hvor fokus er at skabe et hjem med livsglæde, relationer og mening. For os handler det ikke kun om en metode, men om den måde vi møder beboerne og hinanden på hver dag. Her er både spontane øjeblikke og planlagte aktiviteter en naturlig del af hverdagen.
Læs mere om Eden Alternative her: En bedre hverdag til vores ældre på plejehjem - Eden Denmark, Liv værd at leveThe Eden Alternative – Denmark
Vi tilbyder dig
- En grundig introduktion til huset og dine opgaver
- Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed og et godt samarbejde
- En arbejdsplads, hvor der er fokus på arbejdsglæde, trivsel og udvikling
- En dagligdag præget af humor og en god omgangstone
- Mulighed for at præge arbejdsdagen med udgangspunkt i beboernes behov
- Gode muligheder for kompetenceudvikling – blandt andet Eden-kursus
- En arbejdsplads i udvikling, hvor dine idéer værdsættes.
Vi søger dig, som
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Kommunikerer sikkert på dansk – både mundtligt og skriftligt
- Er en teamplayer med gode samarbejdsevner og lyst til at bidrage til fællesskabet
- Har lyst til at lære og udvikle dig fagligt
- Er mødestabil, tager ansvar for dine opgaver og trives i en hverdag, hvor tingene udvikler sig
- Sætter beboernes livskvalitet i centrum
- Har kendskab til KMD Nexus (ikke et krav).
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Lene Emilie Christiansen, 20 60 63 84, (ferie i uge 30-31-32)
I uge 30-32 kan plejehjemsleder Mette Bruun Pedersen kontaktes, 22 10 03 58,
Send gerne en sms, og du vil blive kontaktet hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest.
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.
Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.
Stillingerne er på 37 timer om ugen i dagvagt med arbejde hver 2. weekend. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.
Tiltrædelse 1. oktober 2026.
Ansættelsessamtale
Vi afholder ansættelsessamtaler 25. august 2026.
Hvis du bliver inviteret til en samtale, kontakter vi dig telefonisk.
Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk
Ansøgningsfrist
18. august 2026.
Afdeling: 741 Othello 4. sal
Ansøgningsfrist: 18 August 2026
Placering: Herfordparken 1, 7000, Fredericia
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Fredericia Kommune
Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.
