Afdelingsleder til botilbud Engbo 3-4 i Nyborg

Region Syddanmark

Er du – ligesom vi – opsat på, at borgere med nedsat funktionsevne skal have et meningsfyldt hverdagsliv med selvbestemmelse? Er du en retningsgivende og nærværende leder, der sætter trivsel og faglighed højt? Så er du måske vores nye afdelingsleder!

Velkommen til din nye arbejdsplads
Engbo 3-4 udgør 2 ud af 4 afdelinger i botilbuddet Engbo, Nyborg. De fire afdelinger ligger i samme bygning, og er delt i 2 ledelsesområder. I hver afdeling er der plads til 8 borgere over 18 år. Borgerne har behov for støtte store dele af døgnet grundet sammensatte og i mange tilfælde komplekse problemstillinger. Mange anvender hjælpemidler til kommunikation og mobilitet. Nogle borgere har selvskadende og udadreagerende adfærd.

Kulturen i Engbo 3-4 er kendetegnet ved to kompetente og engagerede teams med mange nye medarbejdere, som er ved at finde deres kulturelle ben at stå på. Der er synergier mellem de to huse, men der arbejdes ud fra to adskilte vagtplaner. Medarbejderne ønsker sig en rolig og afbalanceret professionel leder med lyst til at videreføre de strategiske spor der er lagt i forhold til den gode trivsel parallelt med den høje faglighed, som i øjeblikket er ved at slå rødder.

Vi benytter KRAP som fagligligt fundament i hverdagen, og alle medarbejdere tilbydes uddannelse i metoden inden for de første år af ansættelsen.

Engbo 3-4 er en del af Handicapcenter Fyn, som består af i alt 7 længerevarende botilbud og 2 aktivitets- og samværstilbud. Handicapcenter Fyn løser opgaver på det højt specialiserede socialområde og er en del af Region Syddanmarks samlede Socialområde. Vi oplever stigende efterspørgsel fra kommunerne efter pladser til borgere med sammensatte og komplekse problemstillinger.

Du kan læse mere om Handicapcenter Fyn på vores hjemmeside.

Du bliver en del af en ledergruppe, som består af 17 afdelingsledere, leder for sundhed, leder af Administration, Teknisk service og køkkener, chefkonsulent med ledelse, vicecenterchefer samt centerchef. Vi vil ledelse og hinanden. Ledergruppen ser frem til at få dig som lederkollega og vil sætte en ære i at tage godt imod dig og give dig den støtte og sparring, som er nødvendig i opstartsfasen. Vi mødes hver 14. dag til ledermøde og dækker ind for hinanden på tværs af tilbud i weekenderne.

Sådan bliver din arbejdsdag og din nye rolle
Du vil få ledelsesansvar for ca. 40 medarbejdere, som arbejder i to vagtlag. Det faglige og borgerelaterede ansvar for borgerne om natten vil også være dit i samarbejde med kollega, som har ansvaret for det personalemæssige om natten.

Medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, sygeplejerske, social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut samt omsorgsmedhjælpere. Du vil desuden få ledelsesansvar for to faglige ledere og arbejdstidsplanlægger, som også understøtter dig i ledelsesopgaven.

Ud over personaleledelse, administrativ ledelse og faglig ledelse, som naturligt er hægtet op på en afdelingsleder, kan følgende opgaver fremhæves som særligt vigtige at tage fat på:

  • Videreudvikle den faglige kvalitet i samarbejde med de faglige ledere
  • Understøtte trivsel og fremmøde
  • Sikre at der arbejdes efter den konkrete bestilling fra handlekommunen med fokus på økonomisk ansvarlighed
  • Sikre at tilbuddets sundhedsfaglige fokusområder vedligeholdes og udvikles
  • Videreudvikle relevante synergier på tværs af afdelingerne 3 og 4.

Din baggrund
Vi forestiller os, at du har en pædagogisk eller sundhedsfaglig grunduddannelse – gerne suppleret med en lederuddannelse på diplomniveau eller med lyst til at tage en.

Det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring, men det er ikke et krav. Vigtigst er, at du vil ledelse samt at du har lyst til at lede et tilbud, hvor borgerne har behov for støtte døgnet rundt. Du behøver ikke at være perfekt, for det er vi heller ikke. Vi har indsigt i egne styrker og udfordringer, og vi forventer det samme af dig.

De ønskede kompetencer hos vores nye afdelingsleder:

  • Naturlig autoritet og evne til at skabe følgeskab
  • Dygtig til at kommunikere klart og forståeligt
  • God til procesledelse, rammesætning og overblik
  • Stærk til prioritering og effektiv økonomistyring
  • Fleksibel og i stand til at håndtere forandringer og uforudsete situationer

Det får du hos os
Du vil i opstarten blive tilbudt en mentorordning, og vi tilbyder gode muligheder for efteruddannelse, som eksempelvis:

  • En diplomuddannelse i ledelse, hvis du ikke allerede har den.
  • KLAR uddannelse som er en lederuddannelse med fokus på det personlige lederskab med afsæt i en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang og med de kognitive principper som fundament.
  • Uddannelse i forbedringsledelse med afsæt i den syddanske forbedringsmodel for socialområdet.

Vi har sundhedsordning ved Falck Healthcare.

Yderligere information
Som afdelingsleder har du reference til vicecenterchef Jesper Dylsing og indgår i Handicapcenter Fyns ledergruppe.
Vores nye afdelingsleder skal helst begynde den 1. oktober 2026.

Din arbejdsadresse vil være Engbo 3-4, 5800 Nyborg, men jobbet kræver, at du nemt kan komme rundt til vores andre lokationer, så det er nødvendigt, at du har kørekort og bil.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende straffeattest.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i 32381 Socialpædagogisk personale (redigeret). Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte vicecenterchef Jesper Dylsing på telefon 2345 5001 eller centerchef Lotte Hemmingsen på telefon 2032 7451 (efter 3. august 2026).

Din ansøgning
Første samtalerunde afholdes 18. august 2026 og anden samtalerunde 27. august 2026. Mellem første og anden samtale vil vi anvende test. Samtalerne finder sted i Nyborg.

Ansøgningsfrist er den 12. august 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Afdeling: Handicapcenter Fyn, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Afdelingsleder

Arbejdstid: -

Arbejdssted: Nyborg

Ansøgningsfrist: d. 12. august 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 12.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 12.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!