Social- og sundhedsassistent til Helhedsplejen Bakken
Silkeborg Kommune
Social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt – hos os står du aldrig alene
Vil du være en del af et aftenteam, hvor faglig sparring, godt samarbejde og godt humør er en naturlig del af hverdagen?
Helhedsplejegruppen Bakken i Silkeborg søger en social- og sundhedsassistent til fast aftenvagt.
Hos os får du frihed til at arbejde selvstændigt, men du står aldrig alene. Du kører ud til borgerne i bil med udgangspunkt fra vores lokaler på Toldbodgade 29 og bliver en del af et stærkt aftenteam. Vi prioriterer faglig sparring og tæt samarbejde, og du har altid mulighed for at sparre med både kollegaer og sygeplejen – også når opgaverne er komplekse. Vi arbejder med kontinuitet, så borgerne møder kendte ansigter. Det skaber tryghed for borgerne og giver dig mulighed for at opbygge gode relationer og levere pleje af høj kvalitet. Samarbejdet på tværs af vagter vægter vi højt. Flere kollegaer arbejder på tværs af dag- og aftenvagter, og vi holder fælles personalemøder, så vi sikrer sammenhæng, fælles retning og stærke relationer i hele gruppen.
Det kan du glæde dig til
- 30 timer om ugen (andet timetal kan aftales)
- Fri hver 2. weekend
- Et stærkt og hjælpsomt aftenteam
- Høj faglighed og gode sparringsmuligheder
- Grundigt introduktionsforløb med mentor
- Fokus på trivsel, læring og udvikling
Vi håber, du
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar
- Trives i samarbejdet med andre
- Møder borgerne med nærvær, respekt og en personcentreret tilgang
- Har lyst til at bidrage til udvikling og faglig læring
Hvem er vi?
På Bakken er vi kendt for vores gode sammenhold, lærende kultur, faglige nysgerrighed og humor i hverdagen. Vi hjælper hinanden, passer på hinanden og arbejder sammen om at skabe de bedste løsninger for borgerne. Samtidig er vi i gang med en spændende udvikling mod tværfaglige teams, og vi søger en kollega, der har lyst til at være med på rejsen.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist d. 20. august 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 25. august.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Daglig leder Trine Sampedro Staub på tlf. 20584293 eller på mail.:
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
Afdeling: Udekørende Sygeplejersker Toldbodgade/Them
Ansøgningsfrist: 20 August 2026
Placering: Toldbodgade 29, 8600, Silkeborg, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune ligger i hjertet af Midtjylland omgivet af søer, skove og et aktivt erhvervs- og kulturliv. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og bæredygtige løsninger for borgere og virksomheder og lægger vægt på faglighed, samarbejde og udvikling.
