Sygeplejerske til Stofindtagelses- og sundhedsrum i Århus

Kirkens Korshær



Har du lyst til at udføre et stykke meningsfuldt arbejde blandt socialt udsatte mennesker med stærk afhængighed af rusmidler? Så er dette måske jobbet for dig.

Kirkens Korshær i Aarhus søger en sundhedsfaglig medarbejder til varetagelse af social- og sundhedsfaglige opgaver i Stofindtagelsesrummet og det dertilhørende Sundhedsrum. Arbejdet sker i tæt samarbejde med, og finansieres af, Aarhus Kommune og er målrettet mennesker i længerevarende massivt misbrug.

Vi holder åbent alle årets dage og ligger centralt placeret på Sydhavnen i Aarhus på Kalkværksvej 43.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. oktober 2026. Arbejdstiden er fordelt på dag- og aftenvagter i nogenlunde lige fordeling, og man indgår i et vagtrul med 3 arbejdsweekender på 8 uger.

Vi forestiller os, at du er sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, og at du har erfaring med målgruppen, enten fra rusmiddelområdet eller andet relevant socialt arbejde.

Arbejdet i Stofindtagelsesrummet
I Stofindtagelsesrummet er vi i tæt kontakt med brugerne, og her arbejdes med udlevering af værktøj til stofindtag, observation, vejledning, generel vurdering af helbredstilstand og relationsarbejde.

I direkte tilknytning til Stofindtagelsesrummet ligger Sundhedsrummet. Her bliver der udført lettere sygeplejefaglige opgaver, og det er også herfra vi vurderer, om der skal rettes henvendelse til gadesygeplejerskerne, praktiserende læge, sygehuset eller lignende.

En stor del af arbejdet består desuden af brobygning, henvisninger og til dels følgeskab, hvor nogle af vores primære samarbejdspartnere er Aarhus Rusmiddelcenter, gadeplansmedarbejdere og diverse botilbud.

Vores nye kollega:

  • er sundhedsfagligt uddannet, gerne sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • har gerne erfaring med rusmidler og deres virkning, eller fra andet relevant socialt arbejde
  • kan møde både brugere såvel som kollegaer og samarbejdspartnere med nærvær, omsorg og respekt
  • har respekt og forståelse for menneskers forskellighed
  • har erfaring fra arbejde med mennesker, hvis liv er præget af vanskelige sociale vilkår, misbrug og psykisk sygdom
  • kan arbejde og løse opgaver i tæt sammenspil med sine kollegaer. God kommunikation og faglig sparring er essentiel.
  • kan efter sine introdage begynde at varetage opgaver på lige fod med det øvrige personale
  • kan sætte grænser, bevare overblikket og handle i kaotiske/voldsomme situationer og arbejde med konfliktnedtrapning
  • har begge ben på jorden, et godt humør og er positiv anlagt
  • er medlem af folkekirken og kan arbejde ud fra Kirkens Korshærs kristne livs- og menneskesyn

Vi tilbyder:

  • et spændende og udfordrende arbejde, der giver mening, og som byder på forskelligartede arbejdsdage
  • mulighed for at bringe dine sundhedsfaglige kompetencer i spil i en socialfaglig praksis
  • faglig og personlig udvikling med regelmæssig supervision og kollegial sparring
  • arbejds- og kollegafællesskab med de øvrige arbejdsgrene i Kirkens Korshær
  • et arbejdsmiljø, hvor sikkerhed og psykologisk tryghed er i centrum, og hvor der arbejdes systematisk med konflikthåndtering, forebyggelse og bearbejdning af hændelser
  • varierende arbejdstider med både dag- og aftenvagter samt 3 arbejdsweekender på 8 uger
  • aflønning efter Kirkens Korshærs lønregulativ
  • pensionsordning på 13,5% efter 3 måneders ansættelse
  • PFA Helbredssikring, Sundhedssikring og Early Care

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere på vores hjemmeside www.kirkenskorshaer.dk.
Hvis du har spørgsmål til stillingen kan du kontakte tilbuddets leder Mads Lind Andersen på telefon 2566 3523.

Ansøgning
Skriftlig ansøgning med CV, kopi af eksamensbevis og øvrige relevante bilag.

Ansøgningsfrist er søndag d. 16. august 2026 og ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 24. august 2026

Alle informationer opbevares og håndteres fortroligt og slettes efter ansættelsesforløbet.

Ansøgningsfrist: d. 16. august 2026

Afdeling: Kalkværksvej 43 8000 Aarhus C

Lokation: Aarhus


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 16.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!