Teamleder med personaleansvar til Familiehuset i Ringsted
Ringsted Kommune
Børnecenter, Familiehuset i Ringsted
Vil du stå i spidsen for dygtige familiebehandlere og være med til at drifte og udvikle en vigtig indsats for børn, unge og familier? Så er det måske dig, vi søger som vores nye teamleder i Familiehuset.
Om stillingen:
Som teamleder får du det daglige personaleansvar for en gruppe engagerede familiebehandlere. Du bliver en central spiller i at sikre faglig kvalitet, trivsel og retning i arbejdet for både medarbejdere og vores tilknyttede borgere.
Du vil blive teamleder for vores Familieteam, der varetager familiebehandlingsopgaver for borgere i Ringsted Kommune. Udover familiebehandling varetager teamet Minding The Baby, Åben Anonym Rådgivning og diverse gruppebehandlingstilbud.
Det er et team med høj faglighed, stort engagement og iver efter at hjælpe byens borgere. Teamet er bredt funderet i forskellige metodiske retninger, og teamet er selvtilrettelæggere af deres arbejdstid. Du vil som teamleder få primære ansvar i visitation- og sagsmatching ind i teamet.
Du vil få den daglige personaleledelse for ca. 16 dygtige medarbejdere.
Du vil derudover indgå i Familiehusets ledelsesteam, og du vil komme til at arbejde tæt sammen med resten af ledelsen i huset, ledelsen blandt vores tætteste samarbejdspartnere og ikke mindst de øvrige faggrupper i Familiehuset.
Dine primære opgaver:
- Daglig personaleledelse, herunder sagsgennemgange, MUS og trivsel.
- Faglig ledelse, faglig sparring og udvikling af familiebehandlingsindsatsen.
- Sikre høj faglig kvalitet og sammenhæng i indsatserne.
- Visitering og match, samt planlægning og koordinering af opgaver og ressourcer.
- Bidrage til udvikling af arbejdsgange og metoder.
- Tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere.
- Indgå i den fælles ledelse af husets drift.
Vi forventer, at du:
- Har en relevant socialfaglig uddannelse.
- Har erfaring med familiebehandling.
- Har ledelseserfaring ind i lignende opgaver.
- Har en relevant ledelsesuddannelse, eller er villig til at gå i gang med samme.
- Er tydelig, nærværende og anerkendende i din ledelsesstil.
- Kan skabe retning og følgeskab og samtidig give plads til faglighed og selvstændighed.
- Har gode samarbejdsevner og trives i en omskiftelig hverdag.
Vi tilbyder:
- En meningsfuld lederstilling med stor indflydelse.
- Et engageret og fagligt stærkt lederteam.
- Fagligt dygtige og passionerede medarbejdere.
- Mulighed for at præge udviklingen af indsatser og område.
- Et arbejdsfællesskab i et hus med en helt særlig ånd.
- Gode muligheder for sparring og lederudvikling.
Om os
Familiehuset arbejder med støtte og behandling til familier med børn og unge under Barnets Lov, primært i §30 og §32 indsatser. Vi er forankret i Børn og Familie, som er en del af Ringsted Kommunes børnecenter. Derudover får vi opgaver fra Ringsteds Ungeenhed samt fra Lettere Tilgængelig Behandling.
Familiehuset tilbyder indsatser med et forebyggende samt behandlende formål til familier med børn og unge i alderen 0-22 år. Indsatsen gives med henblik på at skabe positiv forandring i familien, samt sikre børn og unges trivsel og udvikling.
Familiehusets 45 medarbejdere er tværfagligt sammensat med relevant efteruddannelse inden for familieområdet, samt unge i særlige udfordringer.
1. samtale forventes afholdt den 25. august, og anden samtale vil finde sted den 3. september. Mellem samtalerne vil der være en test, og tilbagemelding kan gives online den 28. august.
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Ansættelsesform
Fastansat
Arbejdstid
Fuldtid
Startdato
1. oktober 2026
Antal ledige stillinger
1
Beskæftigelsesgrad
37
By
Ringsted
Region
Sjælland
Land
Danmark
Referencenummer
2026/243
Kontakt
- Lene Høtoft Michaelsen, 20232734
Publiceret
29.07.2026
Sidste ansøgningsdag
17.08.2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ringsted Kommune
I Ringsted Kommune bor vi midt i mulighederne. Vi tror på, at den stærke sammenhæng mellem by og land er et aktiv, som giver en hel kommune og varierede muligheder for den enkelte.
