Kollegaer søger til socialpsykiatrisk område i Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune
Vil du gøre en forskel for mennesker med psykiske og sociale udfordringer?
Socialpsykiatrisk område i Vordingborg Kommune søger både en fast kollega og en barselsvikar til vores udekørende §85 bostøtte team.
Brænder du for at støtte mennesker i at skabe et mere selvstændigt og meningsfuldt liv? Trives du med en alsidig arbejdsdag, hvor faglighed, relationer og udvikling går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi søger en engageret og fagligt velfunderet medarbejder med en pædagogisk eller socialfaglig uddannelse – eksempelvis pædagog, social- og sundhedsassistent eller lignende. Har du erfaring fra socialpsykiatrien, er det en fordel, men det vigtigste er din motivation og lyst til at arbejde med målgruppen.
Bliv en del af et stærkt fællesskab
Du bliver en del af vores udekørende §85-team under Psykiatri og Handicap i Vordingborg Kommune. Teamet har base på Oasen i Stege – vores §104-værested – hvor du bliver en del af en tværfaglig personalegruppe med fokus på samarbejde, faglighed og udvikling.
Størstedelen af din arbejdstid vil foregå ude hos borgerne i deres eget hjem, hvor du støtter dem i at udvikle og fastholde deres ressourcer. Der kan desuden periodevis være arbejdsdage i Præstø pt. En dag om uge.
Din hverdag hos os
Som §85-medarbejder bliver ingen dage ens. Du planlægger selv en stor del af din arbejdsdag og arbejder tæt sammen med borgerne om deres individuelle mål. Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Støtte og vejledning i borgernes eget hjem.
- Dokumentation af den pædagogiske indsats.
- Tværfagligt samarbejde, teammøder og supervision.
- Weekendvagt på Værestedet Oasen ca. hver 4.-8. uge samt enkelte vagter ved ferie og behov.
Vi arbejder ud fra KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik), og du får naturligvis grundig oplæring.
Hos os får du ikke bare et job – du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi prioriterer faglig udvikling, trivsel og medindflydelse.
Vi tilbyder:
- Fast stilling eller barselsvikariat på 37 timer om ugen, arbejdstid primært indenfor kl. 8-16.00.
- Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag.
- Oplæring i KRAP-metoden og Nexus.
- Faglig sparring, supervision og kompetenceudvikling.
- Et engageret og hjælpsomt kollegafællesskab.
Vi forventer, at du
- Brænder for arbejdet med udsatte og sårbare mennesker.
- Er positiv, nysgerrig og ser muligheder frem for begrænsninger.
- Arbejder selvstændigt og samtidig værdsætter tværfagligt samarbejde.
- Er struktureret og god til at prioritere dine opgaver.
- Har gode IT-kompetencer.
- Har lyst til at bidrage til et lærende miljø, hvor vi også tager imod elever og personer i samfundstjeneste.
Vi lægger også vægt på, at du
- Er åben, imødekommende og fleksibel.
- Er ansvarsbevidst, stabil og kvalitetsbevidst.
- Har kørekort og kan stille egen bil til rådighed.
- Kan identificere dig med Vordingborg Kommunes værdier og bidrage til et godt samarbejde på tværs.
Har du lyst til at blive en del af et team, hvor relationer, faglighed og udvikling er i centrum?
Så glæder vi os til at høre fra dig – uanset om du søger den faste stilling eller barselsvikariatet.
Yderligere oplysninger:
Ansøgningsfristen er den 17. august 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes den 25. august 2026.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Information og kvalitetsstandard kan findes på Vordingborg Kommunes hjemmeside.
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
Tiltrædelse:
1. oktober 2026
Arbejdssted:
Udekørende Stege - Socialpsykiatri
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Arbejdstid:
Kl. 8-16 mulighed for aftenvagt ved behov
Kontakt:
Michele Jensen
40299246
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune ligger på Sydsjælland og omfatter blandt andet Vordingborg, Præstø, Stege og en række mindre bysamfund på Møn og Sydsjælland. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund i et område præget af kyst, natur, kulturarv og stærke lokale fællesskaber.
