Vi søger nye vikarer til Odense Kommune – Bliv klar til opstart den 1. september
Carelink Gruppen
Vil du være med fra starten?
Fra 1. september bliver Carelink officiel 1. leverandør til Odense Kommune. Det betyder, at vi skal levere vikarer til hjemmepleje, plejecentre og bosteder i hele kommunen.
Du kan allerede nu søge ind hos os, så du er klar til at tage vagter, når samarbejdet starter. Uanset om du er sygeplejerske, SOSU assistent, SOSU hjælper, socialpædagog eller plejemedhjælper med erfaring, får du mulighed for fleksible vagter, frihed til selv at planlægge din arbejdstid og et stærkt fagligt fællesskab.
Vil du selv bestemme, hvornår du skal have en velfortjent fridag og vil du selv vælge, hvornår du skal arbejde i weekenderne? Det er fleksibelt at arbejde som vikar, det gør hverdagen nemmere at du selv kan planlægge dit arbejdsliv.
Som vikar hos Carelink arbejder du under ordnede forhold, du bliver lønnet iflg. overenskomst med FOA og BUPL/SL og er sikret en rigtig god løn samt pension og feriepenge.
Vi søger:
- Sygeplejersker
- Social- og sundhedsassistenter
- Social- og sundhedshjælpere
- Socialpædagoger
- Ufaglærte med erfaring indenfor social- og sundhedsområdet
Vi forventer at du:
• Møder borgerne med omsorg, nærvær og respekt
• Bidrager til en værdig og professionel ældrepleje
• Skaber trygge og sikre rammer gennem din faglighed
• Formår at sætte dig ind i den enkelte borgers behov, ønsker og livssituation
• Møder borgerne med et smil og en positiv tilgang til hverdagen
Vi tilbyder dig:
- Et bagland der støtter dig i en omsorgs- og respektfuld tilgang til arbejdet
- Mulighed for selv at planlægge din arbejdsuge
- God løn samt kørselsgodtgørelse (i overensstemmelse med overenskomst)
- Et let og overskueligt vagtsystem der er kompatibelt med din telefon
- Mulighed for sparring med sundhedsfagligt uddannet personale
Vil du gerne beholde dit faste job og tage ekstra vagter som vikar?
Mange af vores vikarer kommer til Carelink med ønsket om at supplere deres indkomst med ekstra vagter. Nogle tager en enkelt vagt om måneden, andre har måske faste fridage, hvor de gerne vil ud og se noget andet og tjene ekstra. Det er helt op til dig og din kalender, hvor meget du vil byde ind med. Når du bliver vikar får du adgang til din online kalender, her opdaterer du selv hvilke dage du kan arbejde og hvilke dage du holder fri eller er på dit faste job.
Information om stillingen
Samtaler holdes løbende
Fyn
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Carelink Gruppen
Carelink er Danmarks hurtigst voksende leverandør af omsorg til borgere og patienter i social- og sundhedssektoren. Med flere end 13.000 kompetente vikarer og teammedarbejdere tilknyttet, er vi blandt landets absolut største formidler af de rette sundhedsfaglige medarbejdere til de rette pleje- og sundhedsopgaver. Vi dækker hele landet og vores dygtige kollegaer varetager hver dag tusindvis af social- og sundhedsfaglige opgaver overalt i Danmark.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
