Engagerede og fagligt stærke pædagogiske medarbejdere til bostedet Musvågevej for mennesker med funktionsnedsættelser

Københavns Kommune



Søg jobbet
Område: Pædagogik

Pleje og sundhed

Ansøgningsfrist: 31.08.2026

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi leder efter dig, der drømmer om at arbejde med din faglighed i en pædagogisk ramme med fokus på otte fantastiske beboere i tværfagligt samarbejde med engagerede og gode kollegaer. Vil du være med til at tage ansvar og gøre en stor forskel for mennesker med handicap? Måske er det dig, der skal være vores nye kollega?
På bo- og dagtilbuddet Musvågevej arbejder vi hver dag med at skabe de bedste rammer for selvbestemmelse og livskvalitet for voksne borgere med funktionsnedsættelser. Vi er et tilbud i udvikling med stort fokus på at udvikle den faglige kvalitet. Arbejdet er mangfoldigt og rummer både ansvarsfulde og vigtige opgaver indenfor det pædagogiske og det sundhedsfaglige Det er derfor vigtigt, at du ønsker at arbejde tværfagligt, og hvis du ikke har erfaring med det socialpædagogiske område, skal du have mod og lyst til at udvikle dine evner indenfor området og arbejde tværfagligt.

Hvad kan du forvente hos os?
Beboerne på Musvågevej er voksne med udviklingshæmning og forskellige grader af multiple funktionsnedsættelser, der alle har brug for en empatisk, rolig og vedholdende indsats. De er livlige, humoristiske og nyder en hverdag med nærvær, fællesskab og høj selvbestemmelse. Den største del af dit arbejde vil du bruge med borgerne om at skabe en god og tryg hverdag, og hvor vi systematisk arbejder med udviklings- og aktivitetsplaner. Du vil også støtte borgerne i personlig pleje, som fx hjælp til bad, toiletbesøg og medicinhåndtering. Du får også en vigtig dokumentationsopgave, der skal sikre, at borgernes data altid er opdateret med sundhedsfaglige og pædagogiske fremskridt og udfordringer.

På et botilbud er der også diverse ad hoc-opgaver som fx mødeaktiviteter og alle medarbejdere er fælles om at få bostedet til at fungere. Det betyder også, at vi griber karkluden, sætter kaffe over, hjælper med madlavning og deles om oprydningen i fællesområderne.

Som ny kollega gennemgår du et struktureret onboardingprogram, hvor du får indgående kendskab til vores arbejde, og du bliver klædt på til at bruge vores pædagogiske metoder i det daglige. Vi afholder også interne kurser i vores pædagogiske og autismespecifikke metoder. På Musvågevej værdsætter vi faglig og personlig udvikling. Med løbende efteruddannelse og sparring fra et engageret ledelsesteam og faglige konsulenter får du mulighed for at udvide dine kompetencer og bruge dem i praksis.

Hos os vil du møde fantastiske kollegaer med stor hjertevarme. Vi prioriterer at sparre med hinanden for at opnå en viden, som skal sikre, at vores beboere oplever trivsel og værdi. Her vil du få mulighed for at præge udviklingen for beboerne først og fremmest, men også udviklingen for arbejdspladsen og din egen arbejdsdag.

Hvad kommer til at fylde i din hverdag?

  • Pædagogisk arbejde: Du arbejder tæt med den enkelte borger for at skabe en tryg hverdag, baseret på udviklings- og aktivitetsplaner med fokus på rehabilitering og udviklingspotentiale.
  • Personlig pleje: Du vil også støtte borgeren i personlig pleje, fx hjælp til bad, toiletbesøg, liftning og medicinhåndtering.
  • Dokumentation: Du får en vigtig dokumentationsopgave i at sikre, at borgernes data er opdaterede med alt fra pædagogiske fremskridt og udfordringer til oplysninger om medicin og helbred.
  • Teamarbejde: På Musvågevej arbejder vi i kontaktteams, så du bliver en del af et team på tre-fire medarbejdere, der varetager ansvarsområder for to-tre borgere. Som en del af kontaktteam skal du kunne tage ansvar for udarbejdelse af pædagogiske indsatser, dokumentation, samarbejde med værger og pårørende samt praktiske opgaver for og sammen med borgerne. Dette vil du gøre i tæt sparring med dine kollegaer.
  • Ad hoc-opgaver: Du deltager i mødeaktiviteter, sparring med kolleger og deler ansvaret for daglige opgaver. Det betyder også, at vi griber karkluden, sætter kaffe over, hjælper med madlavning og deles om oprydningen i fællesområderne.

Hvem er du?
Vi ser gerne, at du har erfaring fra området, når du starter, men det vigtigste er, at du er villig til at lære og engagere dig i arbejdet med borgere og kolleger.

Vi søger dig, der

  • har en relevant uddannelse (fx pædagog, pædagogisk assistent, ergoterapeut, psykomotorisk terapeut) eller en med særlig erfaring indenfor området og er motiveret for specialpædagogisk arbejde med voksne
  • prioriterer borgernes trivsel, bidrager med ideer og ser muligheder for udvikling
  • tager ansvar, påtager sig kontaktteamopgaver og samarbejder godt med borgere og pårørende
  • kan se vigtigheden af god dokumentation – perfekt sprog er ikke et krav, men præcision og faglig refleksion er vigtigt

Hvem er vi?
Musvågevej er en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Vi har hjemme på Musvågevej i Københavns Nordvest-kvarter, og vi har derfor både byliv med caféer og butikker samt parker, ro og natur i nærheden.

På Musvågevej bor 50 mennesker med nedsat funktionsevne. Der er ansat 75 dygtige medarbejdere, der varetager de daglige pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver. Alle bidrager vi til, at beboerne kan leve deres liv på egne præmisser. Huset emmer af liv og glade dage og er indrettet med planter og hjemlig hygge med plads til alle.

Læs mere om bo- og dagtilbuddet Musvågevej her.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Der er tale om ledige stillinger på 37 timer om ugen. Tiltrædelse 1. oktober eller snarest.

Din arbejdstid vil være i tidsrummet fra kl. 7.00-23.00. Der er weekendarbejde hver anden weekend, og du må forvente arbejde på nogle helligdage. Vi indhenter referencer og straffeattest i forbindelse med ansættelsesproceduren.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål vedr. stillingerne, kan du kontakte Lotte Krog på 24 22 55 61 eller mail

Søg via linket senest mandag den 31. august, 2026
Vi afholder løbende samtaler.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 31.08.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 31.08.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!