Social- og sundhedsassistent til aftenvagt på Tårnby Rehabiliteringscenter (TRC)
Tårnby Kommune
„TRC er netop arbejdspladsen for dig, som elsker daglige og spændende udfordringer og aldrig bliver træt af at udvikle dig – både fagligt og menneskeligt.”
Har du lyst til at arbejde i et rehabiliterende miljø, hvor faglighed, kvalitet og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd? På Tårnby Rehabiliteringscenter søger vi en engageret social- og sundhedsassistent til aftenvagt, der ønsker at være en vigtig del af borgernes rehabiliteringsforløb og samtidig blive en del af en arbejdsplads i spændende udvikling.
Om Tårnby Rehabiliteringscenter
Tårnby Rehabiliteringscenter (TRC) har 16 døgnpladser og 10 dagpladser og modtager borgere med geriatriske, ortopædkirurgiske, neurologiske og komplekse problemstillinger.
Vi arbejder målrettet med rehabilitering i tråd med Ældrelovens intentioner med fokus på funktionsevne, mestring, selvstændighed og livskvalitet.
På TRC arbejder vi i faste tværfaglige teams i dagtimerne bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Aften- og nattevagten bygger videre på teamets rehabiliteringsplaner og er en vigtig del af den rehabiliterende indsats gennem hele døgnet. Gennem tæt samarbejde, daglige overlap, faglig sparring og videndeling sikrer vi sammenhængende borgerforløb med fokus på funktionsevne og mestring.
TRC står midt i en spændende forandringsproces præget af den nye Ældrelov og Sundhedsreformen. Opgaverne i TRC overdrages til Region Hovedstaden pr. 1.1.2027 som led i Sundhedsreformen. Ansatte i TRC forventes at blive virksomhedsoverdraget til Region Hovedstaden fra den dato.
Din rolle som social- og sundhedsassistent
Som social- og sundhedsassistent i aftenvagt bliver du en central del af den helhedsorienterede pleje og rehabilitering omkring borgeren. Du bidrager til at skabe sammenhæng mellem personlig pleje, sundhedsfaglige indsatser og borgerens hverdagsliv med fokus på hverdagsrehabilitering og borgerens egne ressourcer.
Du arbejder tæt sammen med den ansvarshavende sygeplejerske og bygger videre på den rehabiliteringsplan og de mål, som er tilrettelagt af det tværfaglige team i dagvagten. Gennem daglige overlap med sygeplejersker og terapeuter bidrager du til kontinuitet i borgerforløbene og til, at rehabiliteringen videreføres i aftenens pleje og aktiviteter.
Du indgår på lige fod med dine SSA- og SSH-kolleger i plejen og de sundhedsfaglige opgaver og bidrager med dine observationer og din faglige vurdering, så borgerens udvikling og behov bringes videre til det tværfaglige team.
„TRC er en arbejdsplads, hvor ordet samarbejde vægtes enormt højt. Borgernes forløb afhænger af kollegaernes evne til at samarbejde.”
Praktisk information
Stillingen er på 28 timer ugentligt på vores mandag/tirsdags-hold i aftenvagt. Vi arbejder efter 5/2-princippet.
Ansættelsesstart: 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Mere om os
Hvis du er blevet nysgerrig, og vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Maria Naumann
Tlf. 51 79 42 17
Mail:
Ansøgningsfrist Vi holder løbende ansættelsessamtaler. Når rette kandidat er fundet, fjernes jobopslaget fra Tårnby Kommunes hjemmeside.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.
Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.
Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.
Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Maria Rygård Naumann
Tlf.: 21147808
Ansøgningsfrist:
Løbende
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Tårnby Kommune
Tårnby Kommune ligger på Amager syd for København og omfatter blandt andet Kastrup med nærhed til både Øresund, hovedstaden og Københavns Lufthavn. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at levere velfærd, service og udvikling til borgere og virksomheder og lægger vægt på faglighed, samarbejde og nærhed i opgaveløsningen.
