Social og sundhedsassistent til Onkologisk afdeling Køge

Region Sjælland



Vil du være med, når faglighed og menneskelighed går hånd i hånd?
Er du til en hverdag med både akutpleje og palliation?
Vi søger en social- og sundhedsassistent, som får energi af at gøre en forskel for kræftpatienterne i Region Sjælland. Hos os er samarbejde, tillid og ansvarlighed fundamentet for vores daglige arbejde, og vi bestræber os på at sikre en balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Vil du være en del af en hverdag, hvor ingen dage er ens? Her vil du altid finde loyale og omsorgsfulde kolleger og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed og humor.

Passer det til dig, så send en ansøgning😊

Vores tilgang
Vi arbejder ud fra personcentreret praksis, hvilket betyder, at vi ser hele mennesket – både i mødet med patienter og pårørende, men også i vores tilgang til hinanden. Vi stræber efter, tværfagligt, at skabe optimale og sammenhængende patientforløb i en kultur, der bygger på åben dialog, faglig sparring og respekt for forskelligheder.

Personalegruppen består af sygeplejersker og en mindre gruppe assistenter, og er en skare af nyuddannede, erfarne og meget erfarne kolleger.

Stillingen er på 25-37 timer om ugen i skiftende vagter med weekendarbejde hver anden, tredje eller fjerde weekend. Vi tilstræber at imødekomme vagtønsker, så arbejdsplanen, så vidt muligt, kan matche privatlivet.

Afdelingsprofil
Klinisk onkologisk afdeling varetager den medicinske kræftbehandling indenfor diagnosegrupperne lungekræft, tyk- og endetarmskræft, bugspytkirtelkræft, æggestok- og livmoderkræft samt brystkræft. Patienterne indlægges i sengeafsnittet til behandling og observation af komplikationer, følgesygdomme og bivirkninger, der opstår i forbindelse med deres sygdom og behandling. I sengeafsnittet arbejder vi målrettet med specialiseret sygepleje, som både indebærer akut sygepleje, palliativ sygepleje samt sygepleje til den terminale patient.

Vi arbejder i 3 diagnoseteams med en teamkoordinator i hvert team. Alle plejepersonaler og læger er tilknyttet et team.

Derudover har vi et daghospital, hvor patienter møder til diverse behandlinger såsom injektioner, drænager og transfusioner. Her indlægges også patienter i dagtimerne.

I vores studie-unit uddannes afdelingens studerende i et godt og trygt studie-miljø. Vi har flere uddannede vejledere, som er dedikerede til uddannelsesopgaven.

Vi kan tilbyde:

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling indenfor onkologien
  • Introduktionsperiode på 6 uger med introduktion til hvert diagnose-team
  • Daglige mentorer under introperioden
  • En nærværende og inddragende ledelse
  • Individuel kompetenceudvikling
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor kolleger altid møder én med hjælpsomhed og smil
  • Debriefing og defusing efter svære forløb
  • Udskrivningskoordinatorer som tager sig af komplicerede udskrivelser, og som er tætte daglige sparringspartnere for hele personalegruppen
  • Med tiden mulighed for stuegang funktion hvis muligt

Vi søger en social- og sundhedsassistent:

  • Som formår at tage beslutninger og ansvar i tæt samarbejde med kolleger
  • Er fagligt nysgerrig og villig til at lære nyt
  • Som er bevidst om egne kommunikations- og samarbejdsevner
  • Som har en empatisk og imødekommende fremtoning
  • Som kan trives og agere i en til tider travl hverdag

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til vores team. Vi flytter til Køge d. 4 Oktober 2026.

Du er velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål eller vil komme forbi og se afdelingen.

Kontakt:
Oversygeplejerske Nina Vedel Jensen: 47 32 43 83

Souschef Sofie Myhlendorph: 47 32 49 80

Lønnen følger FOAs overenskomst

Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Nina Vedel Jensen

Email

Stilling
Oversygeplejerske

Telefon
47324383

ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Køge

QUICKNR.
054420

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
14. august 2026

ANSØGNINGSFRIST
14. september 2026

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. oktober 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 14.09.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 14.09.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!