Social- og sundhedsassistent til Plejehjemmet Pyrus Allé

Tårnby Kommune



Vil du være med til at skabe gode dage på Plejehjemmet Pyrus Allé?
Er du social- og sundhedsassistent, og har du lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor faglighed, fællesskab og godt humør går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en social- og sundhedsassistent til dagvagt på 37 timer om ugen – andet timetal kan aftales – med weekendvagt hver 3. uge.

Et hus med traditioner – og nye muligheder
Plejehjemmet Pyrus Allé er et hus med stærke traditioner, men vi er samtidig godt i gang med en spændende udvikling.

Siden februar har vi fået ny ledelse, og i dag består vores team af en god blanding af både erfarne og nye kolleger. Det betyder, at du kommer ind på et tidspunkt, hvor der er plads til idéer, indflydelse og til at være med til at forme den kultur og hverdag, vi ønsker sammen.
Hos os tror vi på, at de bedste resultater skabes i fællesskab. Vi hjælper hinanden, deler vores faglighed og tør spørge hinanden til råds. Og så synes vi også, at der skal være plads til både grin og godt humør i en travl arbejdsdag.

Vores værdier skal kunne mærkes – ikke bare stå på et stykke papir:

Vi er ordentlige. Vi arbejder sammen. Vi ser muligheder. Og vi tænker nyt.
En hverdag, hvor beboerne er i centrum
Som SSA hos os får du en vigtig rolle i at skabe tryghed, nærvær og gode stunder for vores beboere. Du bliver samtidig en del af et tæt tværfagligt samarbejde, hvor vi bruger hinandens kompetencer og arbejder sammen om at sikre høj kvalitet i plejen.

Hos os får du blandt andet:

  • En god og grundig introduktion og onboarding
  • Dygtige kolleger og mulighed for faglig sparring
  • Et arbejdsmiljø i udvikling, hvor din stemme og dine idéer tæller
  • Tæt tværfagligt samarbejde
  • Fast tilknyttede læger
  • Fokus på både faglighed og trivsel
  • En arbejdsplads, hvor der også er plads til humor og et godt grin

Hvem er du?
Vi håber, at du:

  • Er autoriseret social- og sundhedsassistent
  • Brænder for ældreplejen og for at skabe gode relationer
  • Tager ansvar og bruger din faglighed aktivt
  • Er en holdspiller, der også trives med selvstændigt ansvar
  • Har lyst til at bidrage til vores fortsatte udvikling

Har du lyst til at blive en del af Pyrus Allé?
Så send os din ansøgning. Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som vores nye kollega.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte leder Caroline eller Elaine på 32500521.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med FOA efter forhandling.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Har du været ansat i Tårnby Kommune, vil der altid blive taget reference herfra. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest. Ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tårnby Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her.

Tårnby Kommune har et værdigrundlag, som du kan læse her.

Vi gør opmærksom på, at Tårnby Kommune har røgfri arbejdstid.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Elaine Marie Ladegaard
Tlf.: 32500521

Caroline Julie Brandt
Tlf.: 32500521

Ansøgningsfrist:
Løbende


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!