Social- og sundhedsassistent søges til bofællesskabet Østre Boulevard – Globen og Senhjerneskade
Vesthimmerlands Kommune
Ansøgningsfrist: 31. august 2026
Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde, udvikling og humor er en naturlig del af hverdagen?
Stillingsbeskrivelse
Hos botilbuddet Østre Boulevard tror vi på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Vi prioriterer høj faglighed, tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til faglig sparring, udvikling og arbejdsglæde. Derfor søger vi en engageret social- og sundhedsassistent, som har lyst til at gøre en forskel for borgere med erhvervet hjerneskade og samtidig blive en del af et engageret og udviklingsorienteret team.
Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 30 timer ugentligt med blandede dag- og aftenvagter.
Om os
Bofællesskabet Østre Boulevard er en del af Globen og Senhjerneskade i Vesthimmerlands Kommune. Vi er et specialiseret botilbud for voksne med erhvervet senhjerneskade, hvor vores mål er at understøtte den enkelte borgers mulighed for at leve et meningsfuldt liv med størst mulig selvstændighed og livskvalitet.
Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang, hvor borgernes ressourcer, ønsker og muligheder er omdrejningspunktet for vores indsats. Vi lægger vægt på høj faglighed, tværfagligt samarbejde og en anerkendende tilgang til både borgere og kolleger.
Om stillingen
Som social- og sundhedsassistent bliver du en vigtig del af den sundhedsfaglige indsats på botilbuddet. Du vil i tæt samarbejde med vores anden social- og sundhedsassistent have ansvar for de sundhedsfaglige opgaver og være med til at sikre høj kvalitet i den sundhedsfaglige dokumentation og opfølgning.
Du bliver samtidig en del af den daglige pædagogiske indsats omkring borgerne og indgår i et tværfagligt samarbejde med pædagoger, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og ergoterapeuter. Vi tror på, at forskellige fagligheder styrker vores fælles indsats og skaber de bedste muligheder for borgerne.
Vi søger en kollega, der
- er uddannet social- og sundhedsassistent.
- kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver.
- trives med tværfagligt samarbejde og bidrager positivt til et godt kollegialt fællesskab.
- har erfaring med borgere med erhvervet senhjerneskade – eller har lyst til at specialisere sig inden for området.
- har kendskab til eller interesse for neuropædagogik.
- har fokus på kvalitet, dokumentation og den sundhedsfaglige indsats.
- gerne har kendskab til dokumentationssystemet Cura.
Vi tilbyder
- Et spændende og meningsfuldt arbejde på et specialiseret botilbud.
- Et stærkt tværfagligt samarbejde med engagerede og kompetente kolleger.
- En arbejdsplads med høj faglighed og fokus på udvikling.
- Mulighed for faglig sparring og kompetenceudvikling.
- Et godt arbejdsmiljø præget af samarbejde, humor og arbejdsglæde.
- En arbejdsplads, hvor du får mulighed for at præge og udvikle den sundhedsfaglige indsats sammen med dine kolleger.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Thiesen på telefon 24 82 83 37.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde en ny kollega velkommen til bofællesskabet Østre Boulevard.
Ansøgningsfrist:
31. august 2026
Tiltrædelse:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Østre Boulevard 25
9600 Aars
Jobtype:
Deltid
Kontaktperson:
Anne Thiesen
Mobil: 24828337
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Vesthimmerlands Kommune
Vesthimmerland Kommune er områdets største arbejdsplads med medarbejdere fordelt på forskellige administrative og velfærdstekniske sektorer. Som offentlig, politisk styret organisation er kerneopgaven at levere og udvikle den kommunale service til borgerne.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
