Børnehavepædagog til Børnehuset Troldebo i Distrikt Skovlunde
Ballerup Kommune
Vi søger børnehavepædagog på 37 timer, gerne med speciel pædagogisk erfaring med besættelse den.1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.
Vores vision er at skabe væredygtige børn og et bæredygtigt liv, for børn og voksne, gennem en naturlig nysgerrig og undersøgende tilgang, hvor børn er medskabere af eget liv, børnene er altid vigtigst.
Hvis du vil være med til at arbejde videre på opbygge og udvikle fællesskaber og relationer mellem børnene ved at indgå i et tæt samarbejde med kollegaer på stuen og via et godt samarbejde med de øvrige stuer i Troldebo.
Vi arbejder med den systemiske tænkning og med neuroaffektive tilgang og har et fokus på det nære pædagogiske arbejde fx sprogarbejdet.
Dine vigtigste opgaver
- Du er nærværende og kan arbejde i børnehøjde
- Du kan indgå og vil indgå i, mange forskelligartede lege i børnegruppen, og være med til at videreudvikle børnenes sproglige-, sociale- og legekompetencer samt arbejde med inkluderende læringsfælleskaber, via differentierede læringsmiljøer
- Du kan indgå i et arbejdsfællesskab med kollegaer i hele huset
- Du kan argumentere fagligt for hvorfor du gør som du gør, og være i tæt faglig dialog med kollegaer og ledelse.
Dine kompetencer
- Du er fleksibel, ærlig og åben, og god til at skabe ro og forudsigelighed, samt har en positiv og humoristisk omgangstone
- Du er imødekommende, positiv og anerkendende i din tilgang, både over for børn og forældre
- Du har en stærk pædagogisk faglighed og gerne erfaring med børn i udsatte positioner og i børnehave pædagogik
- En pædagog der er omsorgsfuld, nærværende, anerkendende og tydelig i din tilgang til børnene
- Du kan tage initiativer, er ikke bange for at tage fat, og prøve nye ting af
- Du har et godt overblik, og er god til at samarbejde
- Du er god til forældresamarbejde.
Det får du hos os
- Vores vision er at skabe væredygtige børn og et bæredygtigt liv, gennem en naturlig, nysgerrig og undersøgende tilgang, hvor børn er medskabere af eget liv
- Et børnesyn der tager udgangspunkt i at børn skal og kan mere end vi tror, hvor processen er vigtige end produktet, børn lærer gennem kroppen og vi deler med hinanden og skaber værdi for hinanden
- Vi har en god og ordentlig tone, vi arbejder anerkendende, og med fokus på, de sproglige, motoriske og kulturelle udtryksformer igennem hele dagen
- Et dejligt nyt hus der er beliggende i et godt område.
Hos os kan du få en unik mulighed for at være en del af processen med at udvikle Troldebo med høj faglighed, stærke læringsmiljøer og et godt arbejdsmiljø.
Hvem er vi
Børnehuset Troldebo, er et integreret børnehus, med børn i alder 0-6 år med fem vuggestue grupper og fem børnehave grupper fra Skovlunde, vi åbnede den 1. februar 2020. Vi flyttede ind i vores nye hus den 6. maj 2024.
I vuggestuen har vi ca. 60 børn og 16 voksne og en fleksjob, fordelt på fem stuer.
I børnehaven har vi ca. 100 børn i alderen 3-6 år i børnehavedelen er der 17 personaler ansat, ni pædagoger, en pædagogisk assistent, fem pædagogmedhjælpere, en fleksjob, en pæd.stud., fordelt på fem stuer.
Personalegruppen er bestående af erfarne og nye pædagoger, samt assistenter og medhjælpere, der alle har mange gode idéer og lyst til, at skabe gode udviklende læringsmiljøer med udgangspunkt i børneperspektivet.
Hverdagen i børnehuset skal bære præg af, at der er rum og plads til børnene – fysisk og psykisk. Respekten for det enkelte menneske og inklusion er centrale begreber i vores pædagogiske tænkning og et gennemgående træk i den daglige praksis.
Børnehuset er kendetegnet ved, at vi giver mulighed for individuel udfoldelse og hensyntagen, hvor børnene oplever, at de bliver set, hørt og forstået, ved at vi som personale arbejder med den anerkendende tilgang til børnene. Samtidig vægter vi fællesskabet og børnenes sociale kompetencer, for at understøtte udviklingen af væredygtige børn.
I Ballerup Kommune er dagtilbudsområdet organiseret i fem distriktsinstitutioner.
Distriktsopdelingen følger skoledistrikterne, da Ballerup Kommune har en ambition om en sammenhængende indsats for 0 - 25-årsområdet.
Ledelsesstrukturen styrker ledelsen tæt på børn og medarbejdere samt de faglige miljøer i dagtilbuddene.
Pejlemærkerne for dagtilbuddenes arbejde er beskrevet i kommunens vision ’Dagtilbud med Mening’:
- Alle børn trives og udvikler sig
- Leg og læring går nye veje
- Fokus på engagement, mod og handlekraft.
Vi arbejder med KIDS, som værktøj til bl.a. at se på vores læringsmiljøer og vores relationer og leg med børnene og via en uddannelsesforløb om den neuroaffektive teori m.m.
Vil du vide mere
Har du yderligere spørgsmål og lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Jesper Patsche på telefon 2330 4721 eller Rasmus Christiansen på telefon 3047 6922.
Vi ser gerne du kommer på besøg, eller ringer så vi kan hilse på hinanden.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud
Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.
Ansøgningsfrist: den 1. september 2026.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagoger i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Løninterval for stillingen er 35.803 kr. - 41.894 kr. pr. måned (37 timer)
Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst.
Lønsammensætningen afhænger af din uddannelse, dokumenteret anciennitet og kvalifikationer.
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
Afdeling: Børnehuset Troldebo 1
Ansøgningsfrist: 01 September 2026
Placering: Torvevej, 35, 2740, Skovlunde
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Ballerup Kommune
Ballerup Kommune binder administration og praktisk velfærd sammen for at skabe en god hverdag for både borgere og det lokale erhvervsliv. Som medarbejder her bliver man en del af et stort hold af forskellige faggrupper, der omsætter lokale, politiske beslutninger til konkrete løsninger i hverdagen.
