Vi har plads til dig – hvis du har plads til alle børn

Kolding Kommune



Vil du med på holdet?
Vi søger en pædagog eller pædagogisk assistent, der har lyst til at blive en vigtig del af både vores skole og SFO.

Hos os får du en hverdag, hvor du er tæt på børnene og deres udvikling. Du bliver en del af indskolingen som klassepædagog og får samtidig timer i SFO’en. Du kommer derfor til at følge børnene på tværs af deres dag – fra undervisning og fællesskab i klassen til leg, aktiviteter og relationer i SFO’en.

Vi tror på, at børn lykkes bedst, når de voksne omkring dem arbejder sammen. Derfor er det tætte samarbejde mellem lærere og pædagoger en vigtig del af vores hverdag.

Funktioner:
I skoledelen bliver du en del af et klasseteam, hvor du sammen med lærere og pædagoger arbejder med børnenes trivsel, fællesskaber og læring.

Du kommer blandt andet til at:

  • være klassepædagog i indskolingen
  • planlægge og gennemføre pædagogiske indsatser og undervisningsforløb
  • understøtte børnene i både faglige og sociale fællesskaber
  • tage ansvar i klasserummet – både sammen med kolleger og selvstændigt
  • skabe aktiviteter og gode fællesskaber i SFO’en
  • indgå i både åbne- og lukkevagter
  • samarbejde tæt med kolleger, forældre og ledelse.

Kvalifikationer:
Vi leder ikke efter en bestemt type pædagog. Vi leder efter dig, hvis du kan se dig selv i vores måde at være skole på.

Du er måske den, der:

  • skaber gode relationer og samtidig tør sætte tydelige rammer
  • har blik for det enkelte barn og for fællesskabet omkring det
  • tager initiativ og får gode idéer til at ske
  • kan være aktiv og fleksibel i hverdagen
  • kan lide struktur og er god til skabe overblik
  • kan bevare overblikket, også når hverdagen bliver travl
  • tør sige din mening og er nysgerrig på andres
  • kan arbejde selvstændigt, men ved, at de bedste løsninger ofte findes sammen med andre
  • har lyst til at udvikle dig fagligt og pædagogisk.

Det er vigtigt for os, at du har lyst til hele jobbet – både skolen og SFO’en.

Hvad kan vi tilbyde?
Du bliver en del af en gruppe engagerede og dygtige medarbejdere, som hver dag arbejder for høj trivsel og gode resultater for vores børn.

Hos os får du:

  • en hverdag tæt på børnene
  • et tæt og forpligtende samarbejde mellem lærere og pædagoger
  • mulighed for at sætte dit eget faglige og pædagogiske aftryk
  • spændende og varierede opgaver i både skole og SFO
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • kolleger, der både tager arbejdet alvorligt og har det sjovt sammen.

Hvem er vi?
På Munkevængets Skole går vi i fællesskab hele vejen for livslang læring.
Vi er en ambitiøs og udviklingsorienteret skole med omkring 390 elever og 60 ansatte.

Hos os møder du børn og voksne med mange forskellige baggrunde og kulturer. Det er ikke noget, vi ser som en udfordring, der skal løses. Det er en af vores største styrker.

Vi arbejder hver dag for at skabe en skole, hvor der er plads til forskellighed, og hvor børnene oplever, at de hører til.

Vores fælles værdier er:

Ansvar · Faglighed · Omsorg · Engagement · Respekt
Skolen rummer både almene klasser, specialcenter for ordblinde elever, talentundervisning og modtageklasser. Det giver en hverdag med mange forskellige perspektiver, faglige udfordringer og muligheder for at gøre en forskel.

Og så er vi en arbejdsplads, hvor vi gerne vil have, at man både bidrager og bliver udfordret.

Løn: Efter overenskomst
Kan du se dig selv hos os?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.

Nærmere oplysninger fås ved henvendelse til:
Line Sønderby på . Hvis du har spørgsmål til stillingen eller lyst til at høre mere om Munkevængets Skole.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".

Ansøgningsfrist: 20. september kl. 12.00

Ansættelsessamtaler: 23. september fra kl. 14.00

Arbejdssted: Munkevængets Skole og SFO

Arbejdstid: 37 timer - Fuldtid

Ansættelsestidspunkt: 1. november 2026

Ansøgningsfrist: d. 20. september 2026

Afdeling: Munkevænget 2 6000 Kolding


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 20.09.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 20.09.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!