Sagsbehandler til Ungeområdet i Din Sociale Indgang i Københavns Kommune
Københavns Kommune
Vores ungeområde består af ca. 80 medarbejdere fordelt på fire afdelinger, der foretager helhedssagsbehandling af borgere i aldersgruppen 18 til 30 år, hvor borgere primært har brug for støtte indenfor psykiatri, udsathed og autisme.
Om os
Vi er et myndighedsområde, der udreder og afklarer unge borgere til støtteindsatser efter servicelovens bestemmelser, og vores udredningsgruppe består af 18 socialfaglige myndighedssagsbehandlere.
Arbejdet består i at yde råd og vejledning til målgruppen, at foretage afklaringer og udredninger, når vi modtager henvendelser fra unge, pårørende eller samarbejdspartnere. Du bliver fast sagsbehandler og skal koordinere i den unges sociale sag. Det betyder, at du også laver opfølgning på den støtte, den unge bevilges, ligesom du arbejder med koordineret ungeindsats.
Vi ønsker en kollega, der er i stand til at bevare ro og koncentration i en dynamisk hverdag og et fokus på borgerne og deres ønsker. Vi arbejder recoveryorienteret og rehabiliterende med særligt fokus på inddragelse af den unge.
Arbejdsopgaven
Hovedopgaven består i at foretage udredninger ved brug af VUM (voksenudredningsmetoden). VUM anvender vi, når unge søger støtte efter servicelovens §§ 85, 107, 105 og 108. Vi arbejder også med afklaringer og koordinering i forhold til øvrige støttemuligheder, da det er en forudsætning for bevillingerne efter paragrafferne i serviceloven. Henvisning, bevilling og indstilling til aktivitets- og samværstilbud efter servicelovens § 103, 104 samt koordineringsopgaver, som kan være nødvendige i en afklaringsproces. Vi yder også generelt råd og vejledning til unge, samarbejdspartnere, pårørende m.m. om tilbud i Københavns Kommune.
Det vi kan tilbyde
- En fleksibel og dynamisk hverdag med mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag.
- Et bredt socialfagligt miljø med rum for faglig sparring med dine kolleger og supervision.
- Kolleger, som sætter pris på et konstruktivt, positivt og socialt miljø.
Det vi leder efter
- En kollega, som trives med at have mange bolde i luften og som er god til at navigere i en travl hverdag.
- At du kan planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver i en fleksibel hverdag.
- At du fagligt har lyst til at udvikle dig og ser muligheder frem for begrænsninger.
Vi forudsætter, at du er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant socialfaglig uddannelse. Det er en fordel at have erfaring med målgrupperne, men ikke et krav.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med arbejdstid på 37 timer ugentligt. Vi ønsker at besætte stillingen den 1. november 2026. Ansættelses- og lønforhold efter overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK-overenskomst for administration og IT. Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Steen Lindorf Jensen på 51 63 33 13.
Ansøgningsfrist: Søg via linket senest fredag den 11. september 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtalerne i uge 38. Samtalerne finder sted på adressen Borups Allé 43 i København N.
Ansøgningsfrist: d. 11. september 2026
Afdeling: Borups Allé 43 2200 København N
Lokation: Socialforvaltningen
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Københavns Kommune
Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.
