Sundhedsfagligt personale søges til pædagogisk arbejde med ung pige
SocialNetværket ApS
Brænder du for at kombinere din sundhedsfaglige viden med relationsarbejde og en tydelig pædagogisk tilgang? Så er det måske dig, vi søger til et af SocialNetværkets solisttilbud.
Vi søger en engageret og omsorgsfuld medarbejder til arbejdet omkring en ung pige, som har behov for tæt støtte og hjælp i hverdagen. Opgaven indebærer blandt andet personlig pleje, og det er derfor vigtigt, at du kan varetage dette på en respektfuld, rolig og værdig måde.
Om opgaven
Som medarbejder bliver du en del af et fast team, der arbejder målrettet med at skabe tryghed, struktur og forudsigelighed omkring den unge. Arbejdet tager udgangspunkt i hendes individuelle behov, ressourcer og udviklingsmuligheder.
Du skal kunne skabe en stabil og tillidsfuld relation og samtidig bevare roen, når situationer bliver uforudsigelige eller følelsesmæssigt krævende. Den sundhedsfaglige indsats skal gå hånd i hånd med det pædagogiske arbejde.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- At støtte den unge i hendes daglige struktur og aktiviteter
- At yde hjælp til personlig pleje og praktiske opgaver
- At observere og reagere på ændringer i hendes fysiske og psykiske tilstand
- At arbejde relationelt, anerkendende og konfliktnedtrappende
- At dokumentere den pædagogiske og sundhedsfaglige indsats
- At samarbejde tæt med kolleger, ledelse og relevante samarbejdspartnere
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, sygeplejerske eller har en anden relevant sundhedsfaglig baggrund
- Har lyst til og gerne erfaring med pædagogisk arbejde med børn eller unge
- Er tryg ved at varetage personlig pleje
- Kan arbejde roligt, struktureret og respektfuldt
- Er psykisk robust og kan bevare overblikket i krævende situationer
- Er stabil, ansvarlig og tydelig i din kommunikation
- Kan indgå loyalt og konstruktivt i et tæt teamsamarbejde
- Kan arbejde selvstændigt inden for de aftalte faglige rammer
- Har kørekort
Vi tilbyder:
- En meningsfuld hverdag, hvor du gør en konkret forskel for et ungt menneske
- Et fast team med tæt samarbejde og mulighed for faglig sparring
- Introduktion til den unge, arbejdsmetoderne og de relevante procedurer
- Personalemøder og løbende faglig udvikling
- En arbejdsplads med fokus på relationer, respekt og menneskelig værdighed
- En stilling på 32–37 timer om ugen
- Lange vagter hvor arbejdstiden som udgangs punkt hedder 9.30-22.00 samt arbejde hver anden weekend
Hos SocialNetværket arbejder vi ud fra et humanistisk menneskesyn og en grundlæggende forståelse af, at børn og unge gør det bedste, de kan, ud fra deres forudsætninger. Derfor skal vi som fagpersoner være nysgerrige på adfærden og tage ansvar for at skabe de rammer, der giver mulighed for tryghed, trivsel og udvikling.
Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.
Ansøgning og CV sendes til .
Ansættelse forudsætter ren børne- og straffeattest.
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: SocialNetværket ApS
Vi tilbyder skræddersyede metoder og tilgange, der passer til den enkeltes behov – både for børn, unge og voksne. Vores erfarne og uddannede personale anvender metoder som motiverende samtaler, mentalisering, TEACCH, Low Arousal og traumebaseret tilgang for at skabe tryghed, udvikling og trivsel. Vi fokuserer på at understøtte mennesker gennem personlig tilpasning af indsatsen, så de kan opnå deres fulde potentiale.
