Start din SOSU-elev uddannelse her - fra grundforløb til endt uddannelse i ét forløb
Hedensted Kommune
Vil du starte din SOSU-rejse i Hedensted Kommune?
Er du over 25 år og klar til at tage første skridt mod en meningsfuld karriere, hvor du gør en forskel for andre – og får løn undervejs? Så har vi et tilbud til dig!
Du kan nu søge et sammenhængende forløb, der kombinerer:
- Grundforløb 2 + Social- og sundhedshjælperuddannelsen eller
- Grundforløb 2 + Social- og sundhedsassistentuddannelsen
SSH og SSA-uddannelsen tilpasses den enkelte ansøger. Start tidspunkt og længden af uddannelsen afhænger derfor af den enkelte ansøgers erfaring og tidligere uddannelser.
Sammenhængende forløb: Grundforløb 2 + SOSU-uddannelse, for dig der ikke tidligere har gået på en SOSU-skole
- De fleste ansøgere skal have grundforløbet på 20 uger - start 19. januar 2027, ansøgningsfrist 29. november 2026. Løbende svar.
- Hvis du har en gymnasial uddannelse, er uddannelsesstart 18. november 2026. Så skal du søge senest den 27. september 2026. KUN I Vejle, 8 ugers forløb. Løbende svar.
Vi holder ansættelsessamtaler én til to gange om måneden fra september til november 2026.
Det er vigtigt, at du følger vejledningen nederst i stillingsopslaget, før du trykker 'Ansøg'.
Skole og oplæring
Du bliver tilknyttet Social- og Sundhedsskolen i Fredericia/Vejle/Horsens og skal forvente skolegang i Horsens eller Vejle.
- Grundforløb 2 varer 20 uger, medmindre du har gymnasie eller PAU uddannelse.
- Hjælperuddannelsen: 1 år og 2 måneder (oplæring i Hedensted Kommune).
- Assistentuddannelsen: 2 år, 9 måneder og 3 uger (Oplæring i Hedensted Kommune og ca. 3 måneder på Horsens sygehus).
Hvad kan du bruge uddannelsen til?
Du får adgang til et job med masser af muligheder, både for forskellige ansættelsessteder og for efter- og videreuddannelse. Du kan fx læse videre til sygeplejerske eller pædagog!Vi leder efter dig, der
- Er positiv, ansvarlig, selvstændig og klar til at lære.
- Er nysgerrig, motiveret og mødestabil.
- Har IT-kompetencer på brugerniveau.
- Er klar på mødepligt og ferie efter skolens plan.
- Kan fremvise straffeattest og evt. arbejdstilladelse.
Transport
Du skal kunne komme ud til dine praktiksteder – også dem, hvor der ikke går offentlig transport.
Adgangskrav
- Have bestået dansk på D-niveau.(9. klasse).
- Have bestået naturfag på E-niveau. (9. klasse).
- Optagedokument og realkompetencevurdering (RKV) fra Social- og Sundhedsskolen.
- Hvis du ikke er statsborger i Danmark, EU eller EØS, skal du have gyldig arbejds- og opholdstilladelse.
Læs mere på https://www.sosufvh.dk/
Det får du med:
- En spændende uddannelse med både teori og praktik.
- Praktikplads i alle praktikforløb.
- En vejleder, der støtter dig hele vejen.
- Løn under hele uddannelsen.
Voksenelevløn og voksenlærlingetilskud
Er du over 25 år? Så kan du måske få voksenelevløn, hvis du har mindst 1 års relevant fuldtidsarbejde inden for de sidste 4 år
👉 Hent arbejdsgivererklæring her: http://www.hedensted.dk/arbejdsgivererklaering-voksenelevlon og få din tidligere arbejdsgiver til at underskrive den. Vedhæft den til din ansøgning.
Voksenlærlingetilskud, hvis du er ledig eller ufaglært – kontakt dit jobcenter og forhør nærmere.
Ansættelsesvilkår
Løn og vilkår følger gældende overenskomst – læs mere hos FOA: http://www.foa.dk/Forbund/Elever/SOSU/Din-overenskomst
Ansøgningsfrist
Senest den 29. november 2026.
Vi holder samtaler og giver svar løbende – senest 18. december 2026.
Sådan søger du
- Du ansøger om ansættelse i Hedensted Kommune via link i stillingsopslaget og om opstart på skole. Klik på “Søg job” nederst på siden og følg vejledningen.
- Grundforløbets skoledel søges via https://www.sosufvh.dk/ eller direkte på https://www.optagelse.dk/ - erhvervsuddannelse. Her skal du ligeledes have relevante papirer klar.
- Se mere om uddannelsen på www.sosufvh.dk.
- Kontakt Social- og Sundhedsskolen for Optagedokument og RKV.
Når du har sendt ansøgningen modtager du en e-mail som kvittering.
NB! Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe 'Uønsket post'.
Har du spørgsmål
Ring til uddannelseskonsulenterne i uddannelsesteamet på tlf. 61 61 19 61.
Alle kvalificerede - uanset køn, alder eller baggrund, er velkomne til at søge.
Afdeling: Social- og Sundhedselever
Ansøgningsfrist: 29 November 2026
Placering: Hedensted, Denmark
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Hedensted Kommune
Hedensted Kommune ligger i Østjylland mellem Vejle, Horsens og Juelsminde og kombinerer stærke lokalsamfund med et aktivt erhvervsliv og naturskønne omgivelser. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokale fællesskaber og lægger vægt på ansvar, samarbejde og udvikling tæt på borgerne.
