Har du pædagogisk erfaring og lyst til at skabe trygge fællesskaber, hvor børn mødes med nærvær, omsorg og faglig kvalitet?
Egedal Kommune
Børnehuset Hvidehøj søger nye kolleger til både vuggestue og børnehave. Vi søger pædagoger, PAU'er eller medarbejdere med anden relevant velfærdsfaglig uddannelse og erfaring med børn i alderen 0-6 år.
Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med ansættelse hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi finder de rette kandidater.
Hvem er vi?
Børnehuset Hvidehøj ligger i naturskønne Ganløse. Vi har et lyst og indbydende hus med mange muligheder for leg, læring og fællesskab. Vores grønne legeplads byder på masser af kroge, udfoldelsesmuligheder og ikke mindst vores høns, som går frit omkring og er en naturlig del af hverdagen.
Vores kerneværdier er nære relationer, livsglæde, nysgerrighed og fællesskab. Vi arbejder hver dag for at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel, udvikling og læring. Hos os mødes børnene af engagerede voksne, der tager ansvar for relationerne og ser det enkelte barns ressourcer, behov og potentialer.
Vi er et fagligt stærkt team, som vægter refleksion, samarbejde og høj pædagogisk kvalitet. Samtidig er vi en arbejdsplads med plads til grin, nærvær og godt kollegaskab.
Vi søger en kollega som,:
- Har pædagogisk erfaring og kan omsætte sin faglighed til meningsfulde læringsmiljøer for børn.
- Ved, at trygge relationer er fundamentet for børns trivsel og udvikling.
- Tager ansvar og bidrager aktivt til planlægning af hverdagen og gode ugeplaner.
- Kan skabe inspirerende lege- og læringsmiljøer både inde og ude.
- Har blik for børns følelser, behov og perspektiver.
- Er nærværende, omsorgsfuld og samtidig tydelig i sin rolle som voksen.
- Er nysgerrig på egen praksis og bidrager til faglige refleksioner med kolleger.
- Har lyst til at indgå i et stærkt teamsamarbejde, hvor vi hjælper hinanden og løfter i fællesskab.
- Vægter et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældre.
- Møder børn, forældre og kolleger med et positivt sind og en anerkendende tilgang.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med fokus på høj pædagogisk kvalitet og stærke relationer.
- Et engageret og relations kompetent personale, der er nysgerrige på børnenes intentioner og udvikling.
- Et KIDS-tilsyn, der i juni blev vurderet til høj kvalitet.
- Mulighed for at sætte dit eget faglige aftryk på hverdagen.
- Et hus fyldt med leg, fællesskab, nærvær og nysgerrighed.
- Faste møder til planlægning, sparring og faglig udvikling.
- Mulighed for kurser, kompetenceudvikling og videreuddannelse.
- Et stærkt arbejdsfællesskab med plads til forskellighed.
- 16 kolleger fordelt mellem vuggestue og børnehave.
Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak eller aftale et besøg i huset.
📞 Bodil Wiegman, daglig leder: 72 59 95 06
Afdeling: Børnehuset Hvidehøj
Ansøgningsfrist: 31 October 2026
Placering: Lillestræde 5, 3660, Stenløse
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Egedal Kommune
Vores vigtigste mål er at yde en 1. klasses service til kommunens borgere og virksomheder - og for at kunne det, satser vi på 1. klasses medarbejdere. Se vores oversigt med ledige stillinger om der også er et spændende job til dig. Et job med balance mellem arbejde og fritid.
