Social- og sundhedshjælper/assistent til Klintholm Havn Plejecenter
Vordingborg Kommune
Så blev der en stilling ledig på Klintholm Havn Plejecenter. Er du frisk på gode kollegaer, med høj faglighed og en hverdag hvor vi hjælper hinanden, så er Klintholm Havn Plejecenter stedet for dig.
Vi søger en engageret social – og sundhedshjælper/assistent til fast dagvagt – måske er det dig, vi mangler?
På Klintholm Havn Plejecenter får du muligheden for at blive en del af et stærkt og engageret team, hvor vi både tager vores faglighed alvorligt og har det godt sammen.
Om stillingen
Vi søger en social- og sundhedshjælper/assistent til fast dagvagt på 37 timer om ugen eller efter aftale, med arbejde i hver 2. weekend, hvor Søndagstillæg afspadseres som ekstra frihed.
Dine arbejdstider vil primært være fra kl. 07.00 – 15.00 eller kl. 07.00 – 13.00.
Vi hjælper hinanden, når der er brug for det, og forventer samme fleksibilitet af vores kommende kollega.
Det du får hos os
- Gode kollegaer, som hjælper hinanden og står sammen
- Et stærkt kollegaskab, hvor humor og faglighed går hånd i hånd
- En meningsfuld hverdag, hvor du gør en forskel for mennesker
- En nærværende leder, der tror på tillid, ordentlighed og faglig udvikling
- Et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, trivsel og synlig ledelse prioriteres
- En grundig introduktion, så du får en god start hos os
- En arbejdsplads, hvor du bliver set, hørt og værdsat
- Fantastiske rammer omkring både beboere og medarbejdere
Er det dig, vi leder efter?
Hvis du kan se dig selv i stillingen som vores nye kollega, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Hvem er vi?
Klintholm Havn Plejecenter har 26 faste beboere. Hverdagen er præget af nærvær, faglighed og et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper. Vi er et Plejecenter i udvikling og sætter stor pris på også at være uddannelsessted for SOSU-elever.
Vi har en vennekreds tilknyttet til plejecenteret, der bidrager til forskellige aktiviteter for vores beboere og samtidig er med til at give en forøget livskvalitet for den enkelte.
Her kan du læse mere om Klintholm Havn Plejecenter.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Plejecenterleder Lise Ballegaard på telefon 55 36 32 36.
For SSA: Autorisationsbevis vedlægges ansøgning
Ansøgningsfrist den 27. september 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes den 29. september 2026
Tiltrædelse efter aftale.
Venlig hilsen
Lise Frydlund Nøhr Ballegaard
Plejecenterleder
Telefon: 55 36 32 36
Klintholm Havn Plejecenter
Sildemarken 2
4791 Borre
Vordingborg Kommune
Valdemarsgade 43
4760 Vordingborg
Kom og bliv en del af teamet på Klintholm Havn plejecenter – vi glæder os til at møde dig
Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve.Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!
Tiltrædelse:
1. november 2026
Arbejdssted:
Klintholm Havn Plejecenter
Ansættelsesforhold:
Fuldtid
Arbejdstid:
37 timer
Kontakt:
Lise Frydlund Nøhr Ballegaard
55363226
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune ligger på Sydsjælland og omfatter blandt andet Vordingborg, Præstø, Stege og en række mindre bysamfund på Møn og Sydsjælland. Som arbejdsplads arbejder kommunen med at udvikle velfærd, service og lokalsamfund i et område præget af kyst, natur, kulturarv og stærke lokale fællesskaber.
