Eventyrgården søger pædagogisk assistent til vuggestueteamet

Næstved Kommune



Eventyrgården er et aldersintegreret børnehus fordelt i flere huse på samme matrikel, beliggende i Dagtilbudsområde Syd i Næstved. Vi har tre vuggestuegrupper med børn i alderen 0-3 år og tre børnehavegrupper med børn i alderen 3-6 år. I alt er vi normeret til 35 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn.

I Eventyrgården arbejder vi målrettet på at skabe et dagtilbud af høj kvalitet, hvor børnene oplever et udviklende, trygt og inspirerende læringsmiljø, der understøtter deres trivsel, udvikling, læring og dannelse. Vi lægger vægt på, at sprog, leg og læring er i centrum hele dagen. Gennem nærværende voksne, meningsfulde samtaler, fælles oplevelser og et rigt sprogmiljø understøtter vi børnenes ordforråd og nysgerrighed.

Vi har særligt fokus på:

  • At styrke relationerne og fællesskabet på tværs af afdelingerne.
  • At skabe relevante lege- og læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i børnegruppernes behov.
  • At inddrage børnehusets rum, legeplads og nærmiljøets muligheder aktivt i hverdagen.
  • At arbejde i mindre grupper flere gange om ugen.
  • At implementere og videreudvikle den styrkede pædagogiske læreplan.
  • At udvikle en stærk refleksions- og evalueringskultur.

Vi er som personalegruppe i gang med at tydeliggøre vores fælles børnesyn, som vi tager afsæt i, når vi møder børn, forældre og kolleger. Vores tilgang bygger på positivitet, anerkendelse, nysgerrighed og respekt.

Hvem kommer du til at arbejde sammen med?
Vores team består af 15 engagerede pædagogiske medarbejdere, to køkkenmedarbejdere, en souschef og en daglig leder. Vi står over for en spændende sammenlægningsproces med Børnehuset ved Bækken, som vil skabe nye muligheder for faglig og fællespædagogisk udvikling.

Hvem leder vi efter?
Er du en faglig og engageret pædagogisk assistent, der brænder for arbejdet med de yngste børn? Trives du i et nærværende læringsmiljø, hvor omsorg, udvikling og leg går hånd i hånd? Så har vi en spændende stilling til måske netop dig.

Vi søger en pædagogisk assistent på 37 timer om ugen til vores vuggestueteam. Vi søger en, som er nysgerrig, udviklingsorienteret og motiveret for at bidrage til et stærkt fagligt fællesskab i forandring. Du bliver en del af et kollegialt stærkt fællesskab, hvor vi sammen skaber trygge rammer og udviklende læringsmiljøer for børnene. Vi vægter samarbejde, reflektion og høj faglighed og arbejder målrettet med at understøtte hvert enkelt barns trivsel, udvikling og dannelse.

Vi tilbyder:

  • En spændende og meningsfuld hverdag med glæde og nysgerrige børn.
  • Dygtige og engagerede kollegaer.
  • Et arbejdsmiljø med fokus på feedback, faglig udvikling og sparring.
  • Mulighed for at sætte dit præg på den pædagogiske praksis.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagogisk assistent.
  • Er nærværende, omsorgsfuld og anerkendende i mødet med børn, forældre og kolleger.
  • Har et stort engagement i arbejdet med vuggestuebørn.
  • Kan bidrage aktivt til planlægning og gennemførelse af pædagogiske aktiviteter.
  • Trives i teamsamarbejde og ser værdien i et stærkt kollegialt fællesskab.

Du kan se job- og personprofilen her.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.

Oplysninger om startløn og forventet løninterval
Via linket her kan ses oplysninger om relevant løninterval for den konkrete stilling. I oversigten vælges Næstved Kommune, hvilken stillingskategori (overenskomst) du ansøger til, og yderligere hvilken stilling du søger.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest den 1. november 2026

Arbejdstid pr. uge: 37 timer

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte daglig leder Rikke Jørgensen på telefon 4046 5184 eller souschef Tina Olsen på telefon 2184 0135.

Ansøgningsfrist torsdag den 17. september 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende eller mandag den 21. september i tidsrummet 15.00-18.00.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Afdeling: Eventyrgården

Ansøgningsfrist: 17 September 2026

Placering: Dyssegårdsvej 2, 4700, Næstved


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 17.09.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 17.09.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!