Fast stilling som ergoterapeut til udekørende funktion i Helhedsplejen – vil du være med til at sætte retning?

Roskilde Kommune



Vi søger en fagligt stærk og ambitiøs ergoterapeut til en fast stilling i Helhedsplejen. Hos os er helhedspleje og hverdagsrehabilitering grundlaget og vi ser borgeren i et samlet perspektiv, hvor funktionsevne, trivsel, forebyggelse og vedligeholdelse af borgens funktionsniveau tænkes sammen. Du bliver en del af et tværfagligt miljø, hvor ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, diætister og digi-trænere arbejder tæt sammen om at skabe sammenhængende, effektfulde forløb for borgerne.

Om jobbet
Vi tilbyder en fast stilling på 32–37 timer om ugen i tidsrummet kl. 7–15.
Helhedspleje er rammen for vores arbejde: Vi er organiseret i miniteams og samarbejder dagligt tværfagligt om borgernes helhedspleje, tidlig opsporing og en konsekvent rehabiliterende tilgang.

Vi holder ugentlige tværfaglige koordineringsmøder, hvor vi:

- drøfter borgernes rehabiliteringsmål

- koordinerer indsatser på tværs af fagligheder

- sikrer, at forløb hænger sammen og understøtter borgerens hverdagsliv

Som ergoterapeut vil din hovedopgave være at udrede, tilrettelægge og gennemføre målrettede ADL-træningsforløb hos borgere i eget hjem – altid med helhedsperspektivet som styrende.

Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:
- ADL-vurderinger og -træning med rehabiliteringsmål og helhedspleje for øje

- Bestilling, vurdering og afprøvning af hjælpemidler

- Formidling af og støtte til borgernes deltagelse i relevante kommunale tilbud

- Udfyldelse af relevante startscreeninger, bl.a. EQ-5D-5L, PSFS og Rejse-sætte-sig

Når rehabiliteringsforløbet afsluttes, har du en central rolle i den videre, forebyggende og vedligeholdende indsats i forhold til borgerens funktionsevne. Det sker i tæt samarbejde med hjemmeplejen, hvor du gennem daglig sparring understøtter og kvalificerer deres rehabiliterende og ADL-orienterede arbejde hos borgerne.

Du bliver en del af et stærkt mono- og tværfagligt team og tilknyttes et mentorforløb med mulighed for løbende faglig sparring med erfarne kolleger.

Om dig
Vi forestiller os, at du:

- er engageret i dit fag og ser stor værdi i tværfagligt samarbejde omkring borgerne

- har interesse for udredning, træningsforløb, forebyggelse og vedligeholdende indsatser

- er tydelig i det tværfaglige samarbejde og kan bringe din ergoterapifaglige viden i spil

- har erfaring med ældre borgere med flere diagnoser og komplekse problematikker

- er god til at samarbejde med både borgere og pårørende

- ser dokumentation, IT og velfærdsteknologi som en naturlig del af kerneopgaven

Vi tilbyder
- En fast stilling på en arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig fagligt

- En hverdag, hvor du bruger dine ergoterapifaglige kompetencer aktivt i et stærkt tværfagligt samarbejde

- Engagerede kolleger, der brænder for helhedspleje og hverdagsrehabilitering

- Et arbejdsmiljø med fokus på resultater og succeser – med borgeren i centrum

- Et miljø, der prioriterer trivsel, samarbejde og høj faglighed

- En engageret ledelse, der vægter relationsdannelse og sikrer ugentlige møder i gruppen

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes straffeattest og referencer.

Vi ønsker at ansætte snarest muligt og senest pr. 1. november 2026

Ansøgningsfrist: torsdag den 24. september 2026, kl. 12.00 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 44.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Maria Jelø, tlf. 30 84 13 86

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist: d. 24. september 2026

Afdeling: Astersvej 9 4000 Roskilde

Lokation: Maglehøjen 6, 4000 Roskilde


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 24.09.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 24.09.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!