Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper i nattevagt søges til Ældrecenter Fynsgade
Hjørring Kommune
Social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper i nattevagt søges til Ældrecenter Fynsgade
Vi søger 1 SSA eller SSH i nattevagt, med opstart pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale.
Stillingen er i udgangspunktet på 28 timer/gns. om ugen, men vi er fleksible, hvis du har andre ønsker til dit ugentlige timetal. Såfremt du ønsker en ansættelse på et højere timetal, vil det kræve, at du kan gå i blandede vagter.
Du vil skulle indgå i et rul med fast weekendvagt om natten hver 2. weekend.
Ældrecenter Fynsgade:
Fynsgade er centralt beliggende i Hjørring med 42 boliger fordelt på 3 etager med kun somatiske pladser, hvor vi har fokus på at fungere som et samlet hus.
Nattevagt i Fynsgade:
Som SSA eller SSH i nattevagt vil du altid være sammen med en fast makker. Vi er 2 nattevagter til at dække vores hus.
Hvorfor skal du vælge Fynsgade:
Vi er et hus har stort fokus på stabilitet. Vi har eksempelvis vores eget faste team af stabile afløsere, hvilket er med til at skabe en tryg og forudsigelig hverdag for både vores ansatte og beboere. Da vi kun har kendte folk i huset, sparer vi tid og ressourcer på at oplære eksterne vikarer. Den sparede tid bruger vi på at være i mødet med vores beboere, hvor vi arbejder professionelt med vores kerneopgave:
”At sikre, beboerne får mulighed for at leve et trygt og værdigt liv”.
Vi har valgt at prioritere sådan, da tryghed og forudsigelighed betyder meget for os.
Vi er optaget af, at du ønsker at blive en del af vores team og vores gode arbejdsfællesskab samt at du gør dig umage hver dag, du møder ind i vores hus. Vi ønsker også en kollega, som både kan sige til og fra og som kender sig selv godt. Vi har mange kompetencer i vores hus og er overbeviste om, at vi kan lære dig meget, så længe du har tilliden til, at vi arbejder som et team. Vi er ligeledes overbeviste om, at du kan lære os meget og vi vil gerne lytte og lære af dig.
Derfor er en god indstilling og ønske om at være en del af vores arbejdsfællesskab afgørende for os.
Når vi har et godt arbejdsfællesskab, oplever vi, at det giver de bedste forudsætninger for at lykkes med vores kerneopgave i mødet med vores beboere.
I Fynsgade ønsker vi:
- At du er udannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
- at du er mødestabil og fleksibel
- At du hviler i dig selv, er nysgerrig og kender dit eget kompetenceområde
- At du er fortrolig med IT og elektroniske omsorgsjournaler
Lyder ovenstående som noget for dig, ser vi frem til at høre fra dig.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Eva Boel Graversen på tlf.: 41 22 53 31
Jobsamtaler afholdes tirsdag den 29 sepetmber
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Søg stillingen".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist: d. 24. september 2026
Afdeling: Fynsgade 13-15, 9800 Hjørring
Lokation: Fynsgade 13-15 9800 hjørring
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Hjørring Kommune
Hjørring Kommune er en af de største kommuner i Nordjylland og dækker både Hjørring, Hirtshals, Løkken og en række mindre lokalsamfund. Som arbejdsplads arbejder kommunen med alt fra velfærd og borgerservice til kultur, erhverv og lokal udvikling og lægger vægt på faglighed, ansvar og samarbejde tæt på borgerne.
