Social- og sundhedsassistent søges til Friplejehjemmet Lillebælt
Friplejehjemmet Lillebælt
Friplejehjemmet Lillebælt søger en social- og sundhedsassistent som finder glæde i at skabe stjernestunder med vores beboere og i at bruge og udvikle sine faglige kompetencer.
Som et Danske Diakonhjem lægger vi vægt på hjemlighed og ordentlighed. Vi møder beboerne med respekt for deres livshistorie, ønsker og forudsætninger, og vi inviterer dem til at leve livet - også når de har brug for støtte. Du bliver en vigtig del af den oplevelse, både gennem din faglighed og gennem de små stjernestunder, der opstår i hverdagen.
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der trives i tæt kontakt med beboere og pårørende, og som har lyst til at bringe sin faglighed i spil i et miljø, hvor vi løfter i flok. Du har overblik, er nysgerrig på udvikling og ser værdien i tværfagligt samarbejde. Dokumentation er en naturlig del af dit arbejde – og kender du KMD Nexus, er det en fordel, men ellers lærer vi dig det gerne. Det vigtigste er, at du møder mennesker med varme, respekt og et ønske om at skabe tryghed.
Du ønsker at arbejde i en værdibaseret organisation, hvor beboernes trivsel og livsglæde er udgangspunktet for vores arbejde, faglighed, samarbejde og kultur. Du er fleksibel, imødekommende og har lyst til at arbejde tværfagligt. Vi er her for beboernes skyld.
Du har lyst til at være et sted, hvor du får lov at udvikle dig indenfor det, du brænder for. Vi har fokus på faglighed og udvikling, og vi vil være de bedste til at arbejde med demente. I arbejder med beboerkonferencer og uddannelse sammen med Demensrejseholdet.
Du vil bidrage til at skabe en samarbejdende kultur med afsæt i de værdier, hjemmet bygger på.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- At yde pleje og omsorg med faglighed, nærvær og respekt
- At sikre god dokumentation og samarbejde med kollegaer og pårørende
- At bidrage til en rehabiliterende og meningsfuld hverdag for beboer.
- At tage ansvar og arbejde struktureret ud fra beboernes behov og ønsker
Vi søger dig som:
- har overblik, faglighed og handlekraft
- er stabil, fleksibel og empatisk
- kan bevare roen og overblikket, også når hverdagen bliver travl
- er god til at skabe positive og tillidsfulde relationer
- brænder for faglig udvikling og gerne går foran i udviklingsprocesser
- trives i et tæt samarbejde med beboere, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere
- møder mennesker med et venligt og imødekommende menneskesyn
- er nysgerrig, initiativrig og ser muligheder frem for begrænsninger
- bidrager med godt humør og lyst til fællesskabet
- trives i et tværfagligt miljø, hvor vi løfter i flok og lykkes sammen.
Hvad kan du forvente af os?
- En grundig introduktion
- Et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer
- Stor selvbestemmelse og ansvar i hverdagen
- Fokus på faglighed, udvikling og videndeling
- Sundhedsforsikring
Vi vægter måltidsfællesskabet med beboerne og hinanden. Maden tilberedes i vores eget køkken, og vi har en attraktiv madordning, så hos os kan du glemme alt om at smøre madpakke
Om stillingen
- Stillingen er på 28, i blandede dag- og aftenvagter samt arbejde hver 2. weekend.
- Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
- Sundhedsforsikring, der bl.a. tilbyder fysioterapeut, kiropraktor m.m.
- Fordelagtig madordning
- Tiltrædelse: sentest den 1. november eller efter aftale.
Søg via det grønne link herunder
Vi glæder os til at høre fra dig!
Om HJEMMET
Friplejehjemmet Lillebælt er smukt beliggende lige ved Lillebæltsbroen med udsigt ned mod Middelfart Marina. Hjemmet er et moderne plejehjem med 40 lyse og velindrettede boliger.
Vi vil, at alle vores beboere føler sig hjemme og oplever at blive mødt med åbenhed, ligeværdighed og respekt. Vi ønsker, at beboeren altid har størst mulig indflydelse på eget liv.
Hverdagen byder på hjemmelavet mad fra eget køkken, samvær og positive oplevelser både inde og ude. Vi har en aktiv støtteforening og et aktivt pårørenderåd, som står for mange gode aktiviteter og hyggelige arrangementer i huset. Vi er altid glade for at få besøg, og vi opmuntrer pårørende til at engagere sig så meget, som de har lyst til.
Læs mere på www.friplejehjemmet-lillebaelt.dk eller følg os på https://www.facebook.com/FriplejehjemmetLillebaelt
Om Danske Diakonhjem
Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.
Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.
Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.
Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn
Søg stillingen Udskriv Søg stillingen Søg stillingen Søg stillingen Middelfart
Deltid
19. oktober 2026
Kontakter:
Lotte Holm Lundfold
Sekretær
6341 3016
21122180
Del dette job
Fænøsundvænget 3
5500 Middelfart
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Friplejehjemmet Lillebælt
Friplejehjemmet Lillebælt er et moderne plejehjem med en hyggelig og hjemlig atmosfære. Vi har 40 boliger, der hver har et lille tekøkken, badeværelse, stue og terrasse. Vores hjem ligger i det nordvestlige fyn lige efter lillebæltsbroen og med en dejlig udsigt ned mod Middelfart Marina.
Vi accepterer også uopfordrede ansøgninger!
Hvis det pågældende opslag ikke lige er dig, kan du også vælge at søge uopfordret. Besøg vores side og find ud af hvordan.
