Vi søger uddannet social- og sundhedsassistenter. Ikke en superhelt. Men en, der vil være en vigtig voksen
Region Syddanmark
Børnene på Bihuset døgn, har brug for fuldtidsansatte med uddannelse som social og sundhedsassistent. Vi tilbyder fastansættelse da børnene har brug for at man er omkring dem mange år endnu.
Start dato 1 december eller hurtigst muligt.
På Bihuset Døgn bor børn og unge med autisme, som har brug for voksne, der kan skabe ro, forudsigelighed og tryghed – også når dagen ikke går som planlagt.
Vi søger en social- og sundhedsassistent, der er nysgerrig på det, der ligger bag adfærden. Vi tror på, at adfærd giver mening – også når vi ikke umiddelbart kan se meningen.
Du bliver en vigtig voksen for et barn
Som social- og sundhedsassistent på Bihuset bliver du en del af det daglige arbejde med børnene og får samtidig et særligt ansvar for den sundhedsfaglige indsats.
Du skal være med til at sikre, at sundhedsfaglige aftaler bliver fulgt op og omsat til praksis i hverdagen. Det kan være aftaler med læge, speciallæge, sygehus, tandlæge eller andre sundhedsfaglige samarbejdspartnere.
Du skal kunne observere ændringer i barnets fysiske og psykiske tilstand, reagere relevant og sikre, at vigtig viden bliver dokumenteret og givet videre.
Det kræver, at du tager ansvar. Ikke kun for den sundhedsfaglige opgave, men for det barn, du er der for.
Vi forventer, at du
- er uddannet social- og sundhedsassistent og meget gerne med erfaring fra Autisme området.
- er nysgerrig på det, der ligger bag adfærden, og kan se både det pædagogiske og sundhedsfaglige perspektiv
- kan observere, reagere og handle på ændringer i barnets fysiske og psykiske trivsel
- tager ansvar for, at sundhedsfaglige aftaler og indsatser bliver fulgt op
- har blik for medicinhåndtering, dokumentation og de sundhedsfaglige procedurer, der følger med arbejdet
- tager ansvar for UTH og bidrager til, at vi lærer af fejl og utilsigtede hændelser
- kan omsætte sundhedsfaglig viden, så den bliver anvendelig for hele personalegruppen
- reflekterer over egen praksis og er åben for andres perspektiver
- bidrager aktivt til den fælles faglighed og en positiv, sjov og uhøjtidelig samarbejdskultur
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag.
Men du skal være nysgerrig, tage ansvar og turde spørge, når du er i tvivl.
Faglighed og samarbejde – begge dele til gavn for barnet
På Bihuset hænger den pædagogiske og sundhedsfaglige opgave tæt sammen.Din sundhedsfaglighed skal ikke stå ved siden af pædagogikken.
Den skal være med til at kvalificere den. Måske opdager du, at en ændring i barnets adfærd hænger sammen med smerter, søvn, medicin, ernæring eller noget andet sundhedsmæssigt.
Måske ser en pædagog noget i barnets adfærd, som giver dig anledning til at undersøge en sundhedsfaglig forklaring.Det er i det fælles blik, vi bliver klogere.
Og selv om opgaven er alvorlig, må samarbejdet gerne være let. Vi vil gerne have kolleger, der har lyst til at gå på arbejde, bidrager til den gode stemning og har humor med i hverdagen.
Det tilbyder vi
- 5 introvagter, hvor du får mulighed for at lære børnene, kollegerne og hverdagen at kende.
- Et grundigt introduktionsforløb til Bihuset, Autismecenter Syddanmark og det sundhedsfaglige arbejde.
- Autismecenter Syddanmarks autismegrunduddannelse som fælles fagligt fundament.
- Supervision og faglig sparring.
- Mulighed for videreuddannelse og relevante kurser gennem Autismecenter Syddanmarks kursusafdeling.
- 8-ugers rul og arbejde hver anden weekend.
- Arbejde på både dag- og aftenvagter. Du skal derfor kunne møde tidligt om morgenen – vi siger godmorgen i Bihuset kl. 6.00/6.30.
- En arbejdsplads med plads til humor, engagement og en uhøjtidelig omgangstone.
Bihuset er også et hjem for børnene, For dig er Bihuset en arbejdsplads.
Og midt i det hele står relationen, pædagogikken og den sundhedsfaglige indsats.
Kun i samarbejdet kan vi lykkes med at skabe trivsel og udvikling for børnene.
Ved spørgsmål om stillingen, kontakt afdelingsleder Maria Hannemann Jespersen. Send en sms så ringer jeg tilbage. tel 30433175
Ansøgningsfristen er den 20. novmber, ansættelse hurtigst muligt. Vi glæder os til at modtage din ansøgning,
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i 32.03.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Afdeling: Autismecenter Syddanmark, Region Syddanmark
Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 20-11-2026
Ansøgningsfrist: d. 20. november 2026
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Region Syddanmark
Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.