Social- og Sundhedsassistent ved Akutmodtagelsen på Kolding Sygehus – Vær med til at gøre en forskel!

Region Syddanmark

At sætte patienten først forpligter os til at være den mest innovative og dedikerede Akutafdeling, der med høj faglig standard og enestående samarbejde på tværs, sikrer det gode og sammenhængende patientforløb. – Kan du se dig selv som en medspiller på denne vision, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted!

Vi har ledige stillinger fra 1. december eller efter aftale, for dig som ønsker at efterleve vores ROSE-værdier SLB intra - Sider - Visioner og værdier (rsyd.dk) på en relationel og professionel måde. Dette både i fællesskabet med kollegaer og i mødet med patienter og samarbejdspartnere.

Fagligt klæder vi dig på til at løse kerneopgaven, nemlig behandling og pleje til vores akutte patienter og deres familier. Du bliver oplært i vores Læringslaboratorie, hvor du sammen med andre nyansatte har et forløb med tryg udvikling og læring. Her vil du i oplæringsperioden blive introduceret til vores arbejdsopgaver og patienter i op til seks uger.

Personligt skal du have styr på dine værdier og være i stand til at indgå i værdifulde relationer med patienter og deres familier samt kollegaer og samarbejdspartnere. Du skal være i stand til at lære fra andre og reflektere over din sygeplejepraksis, for herigennem at udvikle din sygepleje. Du skal være forberedt på, at der er meget at lære, men med de bedste kollegaer som sparringspartnere, så kan du også forvente, at det bliver spændende og du bliver dygtig.

Dit arbejdsfelt vil være i Akutmodtagelsen, hvor vi modtager, plejer og behandler akut syge patienter med medicinsk, kirurgisk, neurologisk og gynækologisk speciale. Vi er ca. 120 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter ansat i Akutmodtagelsen og tre oversygeplejersker. Vi arbejder sammen i mindre teams på tværs af plejegruppen og har tæt samarbejde med bl.a. læger, bioanalytikere, portører og det præhospitale område samt selvfølgelig sengeafdelingerne.

Sygeplejeopgaverne er kendetegnet ved:

  • Omsorgsfuld modtagelse, behandling og pleje af egne patienter – med kollegaer tæt på ved behov for sparring
  • Skabe tryghed for patienten og familien i det akutte forløb
  • Samarbejde med patienten og andre samarbejdspartnere omkring det bedste forløb med udgangspunkt i det enkelte menneske
  • Kommunikation med patienten og familien samt andre samarbejdspartnere

Vi kan tilbyde dig:

  • Fantastiske kollegaer der tager hånd om hinanden
  • At arbejde svarende til hver 3. weekend i 12 timers vagter eller hver 2. weekend i 8 timers vagter
  • At arbejde dag/aften, dag/nat eller i alle tre vagtlag, hvis du har et ønske om det.
  • Stor indflydelse på egen vagtplan med vagtplanssystemet HosInfo og Ønskeplan, som giver dig en unik mulighed for at få indflydelse på din egen vagtplan – også weekender
  • Stor diversitet i personalegruppen i forhold til alder og anciennitet
  • At blive en del af et fagligt stærkt team, hvor din evne til at samarbejde på tværs af fag og kultur er medvirkende til gode løsninger.
  • En grundig introduktion, hvor vi har udviklet et gennemarbejdet og veltilrettelagt introprogram.
  • Introdage fordelt over det første år med planlagt undervisning i bl.a. ABCDE, triage, sepsis, ketoacidose, EKG tolkning, sygepleje ordineret medicin, dokumentation, klargøring til OP og meget mere
  • Derudover er der mulighed for yderligere kompetenceudvikling

Vi ønsker at du:

  • Har erfaring fra somatisk sygehus, gerne fra sengeafsnit eller akutte områder.
  • Har interesse i og lyst til den akutte sygepleje, hvor ingen dage er ens.
  • Har blik for sygepleje, hvor vi sætter patienten først i tanke og handling.
  • Har lyst til at møde nye mennesker hver dag og har gode relations- og samarbejdsevner.
  • Er serviceorienteret, kreativ i din sygepleje og evner at rumme nye og krævende udfordringer.
  • Vil vægte det gode arbejdsmiljø højt og bidrager positivt hertil.
  • Kan få ca. 24 aften- eller nattevagter over 12 uger til at harmonere med privatlivet.

Spørgsmål
Har du brug for en snak inden du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Marianne Toft, mail: Tlf. 76363343

Oversygeplejerske Mona Lynge Thomhav, mail: Tlf. 76362165

Du kan få mere at vide om sygehuset og afdelingen på hjemmesiden via dette link (klik her).

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af FOA – overenskomst for Social- og sundhedspersoale 32.03.1. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Vi indhenter reference og børneattest før en evt. ansættelse

Ansøgning
Send din ansøgning via linket i stillingsopslaget senest d. 28.10.2026.

Du bedes oplyse mindst en reference til ansættelsessamtalen.

Afdeling: Akutafdelingen, Kolding Sygehus

Stillingsbetegnelse: Social- og sundhedsassistent

Arbejdstid: Fuld tid

Arbejdssted: Kolding

Ansøgningsfrist: 28-10-2026

Ansøgningsfrist: d. 28. oktober 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 28.10.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 28.10.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!