Fast medarbejder søges til Børnehusene Stjernen, Afdeling Nord – 15 timer om ugen

Region Syddanmark

Gør en forskel for børn og unge – hver morgen
Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge med komplekse funktionsnedsættelser – og trives du med at være den, der skaber en god og tryg start på dagen?

Børnehusene Stjernen, Afdeling Nord, søger en fast medarbejder på 15 timer om ugen.

Stillingen er fordelt på mandag til fredag kl. 06.00-09.00.

Det er en oplagt stilling for dig, der fx ønsker et fast deltidsjob, har fri i dagtimerne eller gerne vil kombinere jobbet med uddannelse, andet arbejde eller andre aktiviteter.

Hos os bliver du en vigtig del af børnenes og de unges morgenrutiner. Du er med til at skabe ro, struktur, nærvær og en god start på dagen.

Mere end et morgenjob
Hos Børnehusene Stjernen handler arbejdet om meget mere end praktiske opgaver. Det handler først og fremmest om at skabe tryghed og møde det enkelte barn med ro, nærvær og omsorg.

Du bliver en vigtig del af barnets eller den unges start på dagen, hvor du med din tilstedeværelse og opmærksomhed understøtter, at barnet eller den unge får en god og tryg morgen. Det kræver, at du lærer det enkelte barn eller den unge at kende, forstår deres behov og kan aflæse de små tegn på trivsel, utryghed eller behov for støtte.

Som medarbejder bliver du en stabil og genkendelig voksen, som børnene og de unge kan regne med. Og netop de små øjeblikke, hvor du skaber tryghed, nærvær og gode oplevelser, er med til at gøre den store forskel.

Hvem er vi?
Børnehusene Stjernen er en del af Handicapcenter Fyn i Region Syddanmark.

Vi er et specialiseret botilbud for børn og unge op til 25 år med multiple funktionsnedsættelser og omfattende pædagogiske og sundhedsfaglige behov.

Vi arbejder hver dag ud fra to enkle ambitioner, som er fundamentet for alt, hvad vi gør:

  • Jeg er tryg
  • Jeg kan kommunikere

Hvad bliver du en del af?
Som fast morgenmedarbejder bliver du en vigtig del af den daglige praksis og får en betydningsfuld rolle i overgangen fra nat til dag.

Du kommer blandt andet til at:

  • skabe nærvær og trygge relationer
  • støtte børnene og de unge i morgenrutinerne
  • hjælpe med personlig pleje og andre daglige behov
  • understøtte struktur og forudsigelighed
  • hjælpe børnene og de unge med at blive klar til dagens aktiviteter og tilbud
  • deltage i aktiviteter og samspil med udgangspunkt i den enkeltes behov
  • observere trivsel og ændringer i barnets eller den unges tilstand
  • dokumentere relevante observationer i Nexus
  • samarbejde med pædagoger, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter og pårørende.

Du bliver en del af et tværfagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Hvem er du?
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag.

Vi leder først og fremmest efter et menneske med de rette personlige kompetencer og lysten til at gøre en forskel.

Du er måske:

  • studerende
  • pædagogmedhjælper
  • social- og sundhedshjælper eller -assistent
  • eller har erfaring fra et andet område, hvor du har arbejdet med mennesker.

Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og kan se dig selv i arbejdet med børn og unge med omfattende støttebehov.

Vi forventer, at du:

  • møder mennesker med respekt, omsorg og tålmodighed
  • er nærværende og opmærksom på det enkelte barns behov
  • kan skabe ro og overblik – også når morgenen ikke går helt som planlagt
  • arbejder struktureret og følger aftaler og instruktioner
  • tager ansvar for dine opgaver
  • trives med at samarbejde med forskellige faggrupper
  • bidrager positivt til arbejdsmiljøet
  • har lyst til at udvikle dine faglige kompetencer.

Har du erfaring fra specialområdet, er det en fordel, men det er ikke et krav.

Vi sørger for, at du kommer godt fra start
Vi ved, at en god introduktion skaber tryghed – både for dig og for de børn og unge, du skal arbejde med.

Derfor får du:

  • et struktureret introduktionsforløb
  • grundig sidemandsoplæring
  • faste sparringspartnere
  • løbende feedback
  • supervision
  • mulighed for undervisning og kompetenceudvikling.

Gode medarbejderfordele

  • fast arbejdstid på 15 timer om ugen
  • mulighed for ekstra vagter efter aftale
  • personaleforening
  • adgang til ferieboliger gennem Region Syddanmarks Feriefond

Praktiske oplysninger

  • Stillingen er på 15 timer om ugen.
  • Arbejdstiden er fast fordelt på mandag til fredag kl. 06.00-09.00.
  • Stillingen er en fastansættelse.
  • Tiltrædelse efter aftale.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Ansøgningsfrist: 15. november 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende eller umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kasper Bøg Meszaros på telefon 30 51 65 27 eller mail .

Har du lyst til at være med til at give børn og unge en tryg og god start på dagen, så glæder vi os til at høre fra dig!
Afdeling: Handicapcenter Fyn, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Omsorgsmedhjælper

Arbejdstid: Stillingen er fordelt på mandag til fredag kl. 06.00-09.00.

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 15-11-2026

Ansøgningsfrist: d. 15. november 2026


Placering

Geografiske områder

Deltidsjob
Studiejob
Ansøgningsfrist d. 15.11.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 15.11.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!