Lokalpsykiatri Aabenraa søger 2 nye kollegaer. Så er du sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med interesse for det psykiatriske speciale,

Region Syddanmark

Har du lyst til at gøre en forskel for mennesker der har brug for psykiatrisk behandling? Så er det måske lige dig vi søger. Vi har 2 fuldtidsstillinger ledige i Lokalpsykiatri Aabenraa pr. 1.12.2026 eller efter aftale.

Hvem er vi?
Vi er en tværfaglig medarbejdergruppe med faglighed, kvalitet og trivsel i fokus. Lokalpsykiatrien i Aabenraa består af læger, psykologer, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter, ergoterapeut samt socialrådgiver/forløbskoordinator.

Vi er et psykiatrisk ambulant behandlingstilbud, der behandler patienter ud fra de nationale pakkeforløb. Vi er organiseret i 2 F-ACT teams og ud over at have egne patienter i behandling, så er vi fælles omkring de patienter som kan have behov for en mere intensiv og fleksibel behandlingsindsats, for en periode. Vi behandler også patienter med misbrug, enten i koordinerede forløb i samarbejde med Rusmiddelcenteret eller i et integreret behandlingsforløb, hvor patienter både får misbrugsbehandling og behandling for deres psykiske lidelse hos os.

Hvad består arbejdet i
Din stilling omfatter selvstændig varetagelse af patientforløb, udekørende arbejde og teamarbejde. Du vil i løbet af en arbejdsdag have samtaler med egne patienter, sætte fælles mål for behandlingen, udredning af diagnoser, vurdere medicinsk effekt samt varetage samtalebehandling. Du mødes med dine kollegaer i forskellige mødefora til konferencer, supervision og tværfaglige drøftelser.

Du vil lave udredninger, screene for psykiatriske symptomer og i et tværfagligt samarbejde, vurdere og behandle dine patienter. Du vil deltage i og selv medvirke til, at arrangere netværksmøder med samarbejdspartnere.

Ca. hver 4. uge vil du sammen med en kollega varetage F-ACT-vagten. Her tilbydes opsøgende og hurtigere behandling til de ptt. der i perioder kunne have brug for det. Hvad indsatsen skal være, aftales på tværfaglige daglige tavlemøder.

Vi søger en kollega der

  • Har lyst til at arbejde med psykiatriske patienter og har erfaring hermed
  • Har gode samarbejdsevner
  • Ser muligheder i fleksibilitet
  • Ser muligheder og styrker i tværfaglighed og forskellighed
  • Vil bidrage til det gode arbejdsmiljø
  • Vil arbejde med nedbringelse af tvang og øvrige udviklingsområder
  • Har det godt med at arbejde med selvstændige opgaver
  • Går stolt på arbejde
  • Har kørekort
  • Er god til at strukturere og kan lide at have mange bolde i luften
  • Er reflekterende i forhold til egen og kollegaers praksis
  • Sætter patienten i centrum og lægger vægt på pårørendesamarbejde
  • Vil støtte op og vejlede de sygeplejestuderende og social og sundhedsassistentelever
  • Gerne har relationsbehandleruddannelse, kognitiv uddannelse eller anden relevant uddannelse
  • Kendskab til elektronisk patientjournal eller IT på brugerniveau

Erfaring fra psykiatrien er en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig fagligt og være en engageret del af vores team

Vi tilbyder

  • At du bliver en del af et hus med et højt fagligt niveau
  • Introduktion og oplæring med mentorordning
  • Selvstændige og udviklende arbejdsopgaver, hvor både faglige og personlige kompetencer kommer i spil
  • Dynamiske og engagerede kollegaer
  • Tværfaglighed
  • Et tillidsfuldt og åbent arbejdsmiljø hvor vi tager os af hinanden
  • Undervisning
  • På sigt mulighed for uddannelse i kognitiv behandling
  • Supervision og relationsbehandlingskonference
  • Gode fysiske rammer
  • Mulighed for fleksibel arbejdsplan
  • Fri i weekender og helligdage

Praktiske oplysninger:
Ansøgningsfristen er 19.10.2026 og der afholdes samtaler onsdag den 21.10. om formiddagen.

Yderligere information:
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Kristine Visby 24614564

Løn og ansættelsesvilkår:
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for Social- og sundhedspersonale – overenskomst 32.03.1 og Sundhedskartellet (Sygeplejersker) overenskomst 32.17.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark

Vi glæder os til at høre fra dig:-)

Afdeling: Psykiatrien

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 07.30-15.30

Arbejdssted: Aabenraa

Ansøgningsfrist: d. 19. oktober 2026


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 19.10.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 19.10.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!