Kvindelig handicaphjælper søges i Augustenborg – længerevarende vagter, masser af fritid og en hyggelig hverdag!

Handicapformidlingen



OMRÅDE: 6440 Augustenborg

Et meningsfuldt job med lange vagter, masser af sammenhængende fritid og plads til hyggelige stunder!

LIDT OM MIG:
Jeg er en kvinde i min bedste alder, som bor alene i mit eget hus i Augustenborg.
Jeg har ALS og sidder derfor i kørestol, hvilket betyder, at jeg har brug for hjælp til alle hverdagens gøremål.

Jeg sætter stor pris på kvalitetstid med min familie, at nyde min dejlige have og at komme ud på forskellige ture. Jeg holder også af de hyggelige stunder i hverdagen, hvor der er tid til en god kop te eller kaffe og et stykke kage.

Måske er det netop dig, der skal være en del af min hverdag? 💜

JOBBESKRIVELSE:
Jeg søger en kvindelig handicaphjælper, som har lyst til at blive en vigtig del af min hverdag og hjælpe mig med de ting, jeg ikke selv kan.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:

  • Personlig pleje og hygiejne.
  • Praktiske opgaver i hjemmet såsom rengøring, tøjvask, indkøb og lettere madlavning.
  • Ledsagelse til udflugter, fritidsaktiviteter og sociale arrangementer.
  • Hjælp til hverdagens øvrige gøremål.

Der er tale om en fuldtidsstilling pr. 01.01.2027. Der vil være kortere vagter gennem december til oplæring.

Hvad kan du glæde dig til?
En af fordelene ved jobbet er vagtplanen! Vi arbejder med et fast 4-ugers rul, hvor du har 6-7 længerevarende vagter om måneden. Vagterne starter kl. 08.30, og der er rådighed om natten.
Det betyder, at du får mange sammenhængende fridage og dermed god mulighed for at nyde din fritid.

I mit hjem er der et separat hjælperværelse, hvor du kan trække dig tilbage i pauserne og om natten. Der er desuden alle nødvendige hjælpemidler til rådighed, herunder loftlift, stålift og handicapbil.
Hverdagen byder på både praktiske opgaver, ture ud af huset og rolige stunder. Der er også plads til en hyggelig snak over en kop te eller kaffe og måske et stykke kage.

Hvem er du?
Jeg søger en hjælper med godt humør, en positiv indstilling og lyst til at blive en del af min hverdag.
Du behøver ikke have erfaring som handicaphjælper. Det er selvfølgelig et stort plus, hvis du har, men det er ikke et krav, da der kan arrangeres sidemandsoplæring.
Jeg lægger vægt på, at du er selvstændig, fleksibel, ikke-ryger og har respekt og forståelse for, at din arbejdsplads samtidig er mit private hjem. Du skal desuden have kørekort B.

Lyder det som noget for dig?
Hvis du har lyst til et job med længerevarende vagter, mange sammenhængende fridage og plads til hyggelige stunder i hverdagen, så send gerne en ansøgning.

Jeg vil sætte pris på, at du vedlægger et billede af dig selv.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter jeg skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B
  • Fleksibel
  • Ikke ryger
  • Selvstændig
  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt
  • Fuldtid pr. 01.01.2027
  • Sidste frist for ansøgning: 18.12.2026
  • Afholdelse af samtaler: Løbende
  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet
  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side
  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 1 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Christina Brasgaard på mail: eller på telefon: 71 997 344 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200296

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist d. 18.12.2026

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist d. 18.12.2026
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!