Aftenvagt med mening – vi søger en SSH til Albertslund

Cura Pleje ApS



Er du SSH med hjertet på rette sted og klar til hjemmepleje i øjenhøjde – så læs videre her!

Har du lyst til at gøre en forskel for vores borgere i aftentimerne? Er du uddannet social- og sundhedshjælper, og trives du med at arbejde selvstændigt, tage ansvar og være en del af et stærkt team? Så læs videre:

Om Cura Pleje
Cura Pleje har i mere end 23 år været en stabil og professionel privat leverandør af hjemmepleje. I dag arbejder vi målrettet med implementeringen af helhedspleje i de otte kommuner, hvor vi er til stede, og vi udvikler løbende vores kompetencer og brede faglighed.

Vi har store ambitioner for vores udvikling og har blandt andet fokus på kompetenceudvikling, systematisk oplæring og et tæt tværfagligt samarbejde. Vi har udvidet organisationen med både fysio- og ergoterapeuter samt en kvalitets- og udviklingssygeplejerske, som understøtter vores arbejde med faglighed, kvalitet og sammenhæng i indsatserne.

For os handler god hjemmepleje om mere end de konkrete opgaver. Det handler om at skabe tryghed, respekt og omsorg for den enkelte borger og samtidig sikre, at vores medarbejdere har de bedste rammer for at lykkes med deres arbejde.

Læs mere her på Pleje.dk om, hvad vores borgere siger om os.

Din rolle som social- og sundhedshjælper
Som social- og sundhedshjælper i vores aftenteam bliver du en vigtig del af hverdagen hos vores borgere i Albertslund.

Du kommer til at arbejde selvstændigt ude hos borgerne, men samtidig være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og sikrer en god opgaveløsning.

Du vil blandt andet varetage personlig pleje, praktisk hjælp og andre relevante pleje- og omsorgsopgaver. Du arbejder med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og med fokus på, at borgeren oplever kontinuitet, værdighed og tryghed.

Aftenvagterne kræver, at du kan bevare overblikket og arbejde struktureret, også når der opstår ændringer eller uforudsete situationer. Du skal samtidig have lyst til at være en aktiv del af teamet og bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Varetage personlig pleje og praktisk hjælp hos borgerne
  • Arbejde ud fra princippet om helhedspleje
  • Skabe tryghed og kontinuitet for borgerne
  • Observere ændringer i borgernes tilstand og reagere relevant
  • Dokumentere dine observationer og indsatser
  • Samarbejde med kolleger og øvrige faggrupper omkring borgeren
  • Bidrage til et godt fagligt og kollegialt samarbejde
  • Medvirke til at sikre kvalitet i vores indsatser

Om dig

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Du har lyst til at arbejde i hjemmeplejen
  • Du kan arbejde selvstændigt og samtidig være en god teamplayer
  • Du er ansvarsbevidst, mødestabil og fleksibel
  • Du har et godt overblik og kan bevare roen i en travl hverdag
  • Du har gode kommunikative evner og kan tale og forstå dansk tydeligt
  • Du har kørekort, da arbejdet foregår ude hos borgerne

Erfaring fra hjemmeplejen er en fordel, men det vigtigste for os er, at du har lyst til at gøre en forskel og bidrage positivt til vores team.

Fordele som social- og sundhedshjælper i Cura Pleje Albertslund

  • En attraktiv stilling, hvor du kan gøre en forskel for borgerne
  • Et fagligt stærkt og støttende arbejdsmiljø med gode muligheder for udvikling
  • Et team med godt sammenhold, hvor vi prioriterer en positiv hverdag med plads til både faglighed og grin
  • Fokus på kompetenceudvikling og faglig oplæring
  • Privat sundhedsforsikring, der også dækker dine hjemmeboende børn op til 24 år
  • Løn og pension efter overenskomst med FOA

Arbejdsvilkår
Stillingen er i vores aftenteam i Albertslund.

  • Arbejdstid: kl. 15.00-23.00
  • Mulighed for 7-7-ordning
  • Vi søger medarbejdere til både lige og ulige uger
  • Pension efter overenskomst med FOA
  • Privat sundhedsforsikring, der også dækker dine hjemmeboende børn op til 24 år

Spørgsmål eller er du klar til at hoppe ud i det?
Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR-assistent Tine på 81816552

Du sender din ansøgning direkte til os på .

Så send din ansøgning i dag – vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen ind i vores team!

Tænker du, at Cura Pleje er lige en arbejdsplads for dig, men jobbet ikke helt passer, så send os en henvendelse , og vi vil kontakte dig snart.


Placering

Geografiske områder

Fuldtidsjob
Ansøgningsfrist: snarest muligt

Jobsøgerinteresse


Ansøg / kontakt
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Angiv venligst i din ansøgning, at du fandt jobbet på SOSU.nu

Ansøg / kontakt

Få job som dette inden alle andre - opret jobagent!

Opret agent


Opgrader opslaget

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!