Social- og sundhedsassistent el. Social- og sundhedshjælper til fortrinsvis aftenvagt på Plejecenter Fjordglimt
Morsø Kommune
Gør aftenen tryg for vores beboere - og bliv en del af et arbejdsfællesskab, du glæder dig til at møde ind til.
Forestil dig et arbejde, hvor du hver dag gør en mærkbar forskel for beboerne. Hvor du bliver mødt af fagligt dygtige kollegaer, en nærværende ledelse og et arbejdsfællesskab, der lykkes sammen.
Det er hverdagen på Plejecenter Fjordglimt.
Vi søger en engageret social- og sundhedsassistent el. social- og sundhedshjælper til en fast stilling i fortrinsvis aftenvagt. Her får du mulighed for at bruge dine kompetencer, tage ansvar og være med til at skabe trygge, værdige og meningsfulde hverdage for vores beboere.
Derfor vælger kollegaerne Fjordglimt
Hos os bliver du en del af et plejecenter, hvor vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem fællesskab, faglighed og tillid.
Du får:
- Fagligt dygtige og engagerede kollegaer, som hjælper, sparrer og udvikler sig sammen
- En nærværende ledelse, der er synlig i hverdagen, lytter og bakker op
- Et stærkt arbejdsfællesskab med en kultur præget af respekt, humor og ordentlighed
- Indflydelse på egen arbejdsdag og vagtplan
- Mulighed for at arbejde selvstændigt og bringe din faglighed aktivt i spil
- Gode udviklingsmuligheder i takt med den nye sundheds- og ældrelov
- En grundig introduktion, hvor vi sikrer, at du kommer godt fra start
Her er beboerne og relationerne i centrum
På Fjordglimt arbejder vi ud fra den overbevisning, at et godt liv ikke stopper, fordi man flytter på plejecenter.
Derfor tager vi udgangspunkt i beboernes livshistorier, ønsker og ressourcer. Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang, og har fokus på at skabe livskvalitet, selvbestemmelse og tryghed hver eneste dag.
Vores fælles retning er:
"Vi støtter borgeren til et sundt og værdigt liv."
Det betyder, at vi hver dag arbejder for at skabe:
- Livskvalitet og meningsfulde hverdage
- Selvbestemmelse og medinddragelse
- Sammenhæng og kvalitet i plejen
- Stærkt tværfagligt samarbejde
- Fokus på ernæring og trivsel
- En værdig og tryg afslutning på livet
Hvem er du?
Du er først og fremmest en kollega, som bidrager positivt til fællesskabet.
Vi ønsker, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent el. social- og sundhedshjælper
- Møder beboere, pårørende og kollegaer med nærvær, respekt og anerkendelse
- Trives med ansvar og selvstændighed
- Har blik for både kvalitet og relationer
- Er fleksibel og kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag
- Ser dokumentation som en naturlig del af den faglige indsats
- Har lyst til at lære nyt og bidrage til den fortsatte udvikling af vores plejecenter
Om Fjordglimt
Plejecenter Fjordglimt ligger smukt placeret tæt ved vandet og består af 30 boliger, heraf 8 ægtepar boliger.
Vi er en levende arbejdsplads med en hverdag, der byder på både nærvær, faglige udfordringer og meningsfulde relationer. Vi udvikler løbende vores praksis, blandt andet i takt med den nye sundheds- og ældrelov, og vi tror på, at vi skaber de bedste løsninger, når vi gør det sammen.
Vi er 26 engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for beboernes trivsel og livskvalitet.
Vi er stolte af vores gode arbejdsmiljø, vores stærke samarbejde og den høje faglighed, som kendetegner hverdagen hos os.
Praktisk
Stillingen er med ansættelse pr. 1. december 2026 eller snarest derefter.
- Fast stilling
- Som udgangspunkt fuldtid (timetal kan tilpasses)
- Primært aftenvagt
- Arbejde hver 2. weekend
- Der kan forekomme vagter i andre vagtformer
Har du lyst til at blive en del af Fjordglimt?
Praktiske oplysninger:
Vi vil gerne lære dig at kende – både fagligt og personligt.
I din ansøgning vil vi gerne høre:
- Hvem du er
- Hvad der motiverer dig
- Hvorfor du søger job hos os
Vedlæg venligst CV, eksamensbeviser, udtalelser el. andet der har relevans. Der indhentes referencer fra seneste arbejdsgiver inden tilbud om ansættelse samt bedt om en børneattest ved ansættelsen.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Desuden fastsættes din løn efter aftale og under medvirken af den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfrist er den 4.10.2026, og samtaler afholdes løbende.
Er du blevet inspireret, men mangler lidt flere oplysninger, er du mere end velkommen til at kontakte:
Leder Anni Have Bak - 9970 6466 el.
Send din ansøgning og relevante bilag til os snarest muligt – vi glæder os meget til at høre fra dig!
Afdeling: Fjordglimt
Ansøgningsfrist: 04 October 2026
Placering: Jernbanevej 9, 7900, Nykøbing Mors
Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om stillingen? Kontakt arbejdspladsen via telefon eller e-mail angivet i jobopslaget!
Arbejdsgiver: Morsø Kommune
Medarbejdere og ledere arbejder efter Morsø Kommunes værdigrundlag, som er opsummeret ved værdierne: Dynamik, Hjerterum og Pålidelighed. Kodekserne giver en samlet beskrivelse af, hvad vi i Morsø Kommune vil gøre for at udmønte visionen: ”Sammen er vi bedst”. Vores kodeks indeholder pejlemærker og værdigrundlag for Morsø Kommune.
